Bøger af Else Marie Wiberg Pedersen

Er mennesket frit? Har det en fri vilje? Siden Augustin har bestemmelsen af forholdet mellem Guds nåde og menneskets frihed været et af de mest omdiskuterede temaer i teologien. Hvis mennesket er frit, betyder det så ikke, at det frelser sig selv, hvorved Guds frelsende nåde overflødiggøres og Guds magt er kraftesløs?Denne bog følger udviklingen i besvarelsen af dette spørgsmål fra Origenes i det 2. århundrede til Løgstrup i det 20. århundrede. Undervejs behandles de tænkere, som har haft størst betydning i dansk teologisk sammenhæng:Augustin, Luther, Kant, Hegel, Schleiermacher, Grundtvig, Kierkegaard, Barth og Løgstrup. Derudover behandles tænkere, som i vor tradition er blevet tildelt en mere tilbagetrukket rolle, men som har haft stor betydning for udviklingen af traditionen: Origenes, Bernhard af Clairvaux, Leibniz og Wesley.

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

Denne bog beskæftiger sig med Bernhard af Clairvaux’ teologi og er som sådan den første af sin art på dansk.I bogen undersøges centrale dele af Bernhards teologi: læren om Kristus, om frelse, om kirken, om Maria og om de sidste tider.Lektor Else Marie Wiberg Pedersen tegner en skitse af en af middelalderens mest markante skikkelser.»Denne bog giver, så vidt jeg ved, den første helstøbte introduktion på dansk til Bernard af Clairvauxs teologi, og den gør det på en fremragende, pædagogisk måde ... Det er umuligt at overvurdere betydningen af denne bog i en dansk sammenhæng« Brian Patrick McGuire, Religion