Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne bog præsenteres de indledende erfaringer fra opstarten af Nest klasser for børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder samt det materiale, der løbende er blevet udviklet med det formål at tilpasse programmet til børn med opmærksomhedsudfordringer. Bogen formulerer otte kerneudfordringer for børn med opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD og tilbyder en række sociale læringsaktiviteter, der er udviklet ud fra de otte kerneudfordringer og specifikt rettet mod denne børnemålgruppe. Aktiviteterne er primært egnet til indskolings- og mellemtrinsniveau, men flere af dem vil – med mindre justeringer – også kunne anvendes til både yngre og ældre børn. Bogen er skrevet med et ønske om at inspirere til et fornyet syn på børn med opmærksomhedsudfordringer. Intentionen er at foreslå en metode, der gør det muligt at forstå og forholde sig til denne gruppe af børn på en måde, som ikke blot diagnosticerer og beskriver (og stempler). Den skal derimod hjælpe de professionelle omkring børnene til at imødegå dem og tilrettelægge de pædagogiske interventioner på en måde, der tilgodeser det enkelte barns behov. For mens børn generelt set utvivlsomt er mere ens, end de er forskellige, er børn med ADHD samtidig mere forskellige end ens, når det kommer til, hvordan deres ADHD kan ses. Bogen giver således at give et bud på nye forståelser og veje i vores pædagogiske og didaktiske praksis i klassen, SFO’en og i Social Læring og på, hvordan skole og inklusion for disse børn også kan se ud. En skole, hvor det er de voksne, der tager ansvaret for at gøre skolen og klassen til et sted med plads til alle børn. Bogens målgruppe er pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere og andre fagprofessionelle, der ønsker inspiration til arbejdet med gruppen af børn med opmærksomhedsudfordringer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.