Bøger af Erik Albæk

En lærebog om samfundsvidenskabelige metoder i journalistik og politisk kommunikation   Denne lærebog er skrevet til alle, der beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation, særligt politisk kommunikation. Den henvender sig især til studerende, men også alle andre, der ønsker at lave deres egne undersøgelser eller skærpe deres kritiske sans, når de bliver præsenteret for en undersøgelse eller en ny meningsmåling.   Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation præsenterer forskningsprocessen fra planlægning til dataindsamling og -analyse og giver indblik i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Bogens forfattere præsenterer desuden en lang række eksempler på aktuelle forskningsresultater, der dækker alt fra praktikanters dagligdag på redaktioner over politikernes tone i valgkampe til effekterne af, hvordan kontanthjælpshjælpsmodtagere omtales i medierne.   Bogen er redigeret af David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard, begge fra Syddansk Universitet.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Kombination af forskellige metoder i et samlet forskningsprojekt er blevet brugt i de fleste samfundsvidenskaber i mange år. Alligevel er det først inden for de seneste årtier, at der er opstået en egentlig diskussion af de grundlæggende principper for denne type kombinationer, som under ét kaldes mixed methods.Denne indføring præsenterer centrale principper og metoder i mixed methods og giver et hands on-værktøj til folk, der selv skal arbejde med kombination af metoder. Bogen indledes med et kapitel, der indkredser, hvad mixed methods består i, og er ellers bygget op omkring en række gennemgange af konkrete forskningsprojekter, hvor mixed methods er blevet anvendt. Eksemplerne sætter fokus på metodiske principper og kan virke som inspiration til andre projekter af samme type.Bogen er redigeret af Morten Frederiksen (AAU), Peter Gundelach (KU) og Rikke Skovgaard Nielsen (SBI).

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.

How did Denmark avoid a macroeconomic catastrophe in the 1980s and 1990s and still manage not only to maintain but also expand its welfare state? Critics of the welfare state identified the vices behind Denmark's macroeconomic troubles as its enormous, thoroughly unionized, and unresponsive public sector combined with the large numbers of people who relied on the welfare state for their livelihood and thus made programmatic cuts politically difficult. Taxes for this welfare state compressed investment, eroding both fiscal and current account balances. Yet by the mid-1990s, public support for the welfare state was as high as ever, while fiscal and current accounts were essentially in balance, and in the 2000s Denmark emerged as one of Europe's strongest economies.The authors of this book suggest that most of the vices the traditional welfare state scholarship identifies are also virtues. The book uses analyses of general macroeconomic policy, center-local relations, budgeting, labor market, and welfare state transfers and services in three critical areas to present a comprehensive picture of the governance of and interactions between the Danish welfare state and political economy at all levels. A critical introductory survey of the welfare state literature and a synthetic conclusion frame these studies.