Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kriminalkommissær Jakob Bojsen og hans team med KA Aygül Celic, KA Maja Nielsen og KA Peter Knudsen bliver kaldt ud til plejehjemmet Aldershvile. Teknikerholdet med PP i spidsen er på vej. Et mord venter derude. Flere kommer til, hvor et motiv hænger i luften. Vi møder masser af skæbner i denne krimi. Bette-Kaj fra vagtfirmaet. Stikker-Benny fra Café Stedet i City Vest. Journalisten Kurt Berthelsen fra Lokaltidende. Og ikke mindst følger vi Amir fra Aleppo og flugten mod Europa. Amir har en mission. Aygüls far er syg af kræft, hvilket vi oplever helt tæt på. Aygül er ikke tilfreds med udredningen af sin far. Forholdene på Aldershvile er skræmmende dårlige. De gamle demente bliver dopet med medicin. Morderen har et sind, der skifter fra helt normal til et skræmmende krav om retfærdighed. Hans indre kamp. Omdrejningspunktet i krimien er stadig Aarhus og denne gang primært Brabrand og Gellerupparken. Uddrag af bogen Marianne Halvorsen sad oprejst i sin kontorstol med stirrende øjne. Hendes kjole var våd af urin, og det havde bredt sig ned på gulvet. Der var vist også noget andet, kunne Anita lugte. Det var ganske unødvendigt at tage pulsen, men Anita gjorde det alligevel. Absolut intet udslag. Først der fik hun øje på et eller andet i Mariannes mund. Hun gik helt tæt på. For fanden. Det var en stump af en af de bleer, de gamle fik på eller rettere havde haft på. Denne stump var fyldt med urin og lort. Nu gik den ikke længere for Anita. Hun røg ud på toilettet og kastede op. Ikke fordi lugten og alt det andet ikke var bekendt, men at se det stikke ud af plejehjemslederens mund … Føj for satan. Hun skyllede munden og gik ud fra toilettet. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har de sidste 28 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene og Dødens motiv.
Gør dig klar til et festfyrværkeri af numre, løjer, fis og ballade, når du læser denne bog om Bette Kaj og hans venner. Kaj er ni år. Han bor i en lille by sammen med sin far, mor og sin lillesøster Ida. Du vil opleve den ene morsomme episode efter den anden i byen, hvor Kaj kender mange spændende mennesker såsom lærer Andersen, ”Peter Sømand”, cykelmekaniker Hugo, pastor Møller og mange flere. Kajs bedste venner er Oskar og Nikolaj. Der findes ikke de numre, som de tre ikke kan finde på. Kaj vil gøre det så godt som muligt for alle dem, han kender, men det går ikke altid lige godt. Læs bogen om Bette Kaj og hans venner, og kom i godt humør med masser af grin fra første til sidste side. Nostalgi og nutid i skøn forening. Bogen kan læses af alle fra 10 år og opefter, herunder især forældre og bedsteforældre.
Politikommissær Jakob Bojsen og hans krimiteam har gennem tiden været udfordret i efterforskningen af mange mord. I denne krimi må de sande, at selv den værste opgave, som de har efterforsket, ikke rækker. Det ene mord efter det andet i Aarhus og omegn giver Jakob Bojsen og krimiteamet svære betingelser. De kan i lang tid ikke finde et motiv eller en sammenhæng mellem mordene. Hvad handler det egentlig om? Er en seriemorder på spil? Stille og roligt arbejdes der frem mod den endelige løsning på de mange mord. Som sædvanlig møder vi retsmediciner Bak, som har mere end nok at gøre. Ligeledes den lille tekniker PP, som styrer teknikerne på gerningsstederne og hjemme på gården. Som altid rummer handlingen en god portion lun humor og ikke mindst mange spændende personer. Uddrag af bogen Hun lå hulkende tilbage i sengen. Møgsvin. Han så ellers pæn og nydelig ud i sit jakkesæt, men det fik hurtigt ende. Straks han kom ind i soveværelset, fik hun en lussing. Sådan fortsatte det igen og igen. Der var ikke den ting, som han ikke gjorde ved hende. Til slut smed han lidt penge på natbordet og gik ud. De to unge mænd på 23 år havde set det gang på gang. Mænd, der besøgte deres mor og gik igen, mens deres mor græd. Stille sad de ved bordet i stuen som så mange andre gange i den lille lejlighed. Hun havde ringet til dem på den anden side af midnat og havde bedt dem komme. Hun havde det ikke så godt. Naturligvis kom de og blev der hele natten. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 34 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller samt Fatale sekunder.
Nogle gange her i livet så sker der en hændelse, som ændrer på alt.Politikommissær Jakob Bojsen bliver kaldt ud til en meget alvorlig ulykke, hvor en ung pige er kørt ned af en formodet flugtbilist. Hans kæreste, kriminalassistent Aygül Celic, tager med derud. Herfra udvikler historien sig, hvor du ikke kun bliver vidne til flere mord, men også menneskeskæbner ramt af ulykken, hvor også tiden inden har givet store udfordringer. I krimien er der er ikke sparet på hverken utroskab, lidenskab, ensomhed, glæde, sorg og ikke mindst hævn. Du er tæt på helt almindelige danskere og deres liv. Du vil opleve flere kommentarer til dagens udfordringer i det danske samfund, men stadig med en humoristisk jysk undertone lige bagved. Jakob Bojsen og hans sædvanlige krimiteam finder i løbet af historien frem til flere hemmeligheder, men forude venter løsningen.
Nogle gange her i livet så sker der en hændelse, som ændrer på alt. Politikommissær Jakob Bojsen bliver kaldt ud til en meget alvorlig ulykke, hvor en ung pige er kørt ned af en formodet flugtbilist. Hans kæreste, kriminalassistent Aygül Celic, tager med derud. Herfra udvikler historien sig, hvor du ikke kun bliver vidne til flere mord, men også menneskeskæbner ramt af ulykken, hvor også tiden inden har givet store udfordringer. I krimien er der er ikke sparet på hverken utroskab, lidenskab, ensomhed, glæde, sorg og ikke mindst hævn. Du er tæt på helt almindelige danskere og deres liv. Du vil opleve flere kommentarer til dagens udfordringer i det danske samfund, men stadig med en humoristisk jysk undertone lige bagved. Jakob Bojsen og hans sædvanlige krimiteam finder i løbet af historien frem til flere hemmeligheder, men forude venter løsningen. Uddrag af bogen Janni var netop blevet færdig med den sidste oprydning efter foredraget. De havde heldigvis været flere om det, så det var hurtigt overstået. Nu gik det ind mod Aarhus. Løbeskoene var snøret og den vindtætte løbedragt sad som den skulle. Hun elskede at løbe. Hendes dag var totalt ødelagt, hvis ikke hun fik sin løbetur. Skoven syntes nu ekstra mørk i dag, men hun havde sin pandelygte, så det ville blive den sædvanlige fornøjelse. Det var som om, de havde brugt al taletid. Tavsheden var nærmest larmende i bilen. Så blev stilheden brudt af ringetonen. Det var Gustavs mobil. Han åbnede handskerummet og blikket var et kort øjeblik væk fra vejen. Janni kunne mærke pulsen banke. Hvor var det bare fedt. Det var som om alt gik op i en højere enhed. Hun bemærkede godt lyset fra bilen, der kom bagfra, men hun løb jo helt ude ved kanten af vejen, så det kunne ikke være noget problem. Der var jo ikke langt ud til den større vej ind mod Aarhus, hvor hun kunne løbe inde på stien så … Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 30 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller.
Fuglekongen og andre kriminoveller tager dig, lytteren, fra et hospital i Polen, videre til Afghanistan, på bustur til Venedig og i krig på Nørrebro. Du skal ud på savannen i Sydafrika, på en fatal kanotur og meget, meget andet. Alle novellerne i Erik Frandsens nye samling er skrevet med et glimt i øjet, men alvoren lurer, spændingen er intens hele vejen igennem, og du kommer til at høre historier om både kærlighed, had, mobning, mord, voldtægt, penge og jalousi.
Kære læser. Du vil nu blive ført igennem tolv vidt forskellige kriminoveller, dog alle med en særdeles uventet slutning. Vi kommer til et hospital i Polen hos ”Jomfu Marie” og de andre, videre til Afghanistan med soldaten, på bustur til Venedig med noget i bagagen, krig på Nørrebro, vi er på savannen i Sydafrika, ude på den fatale kanotur med de gamle skolekammerater og meget, meget andet. Alle noveller skrevet med et glimt i øjet og et strejf af humor. Under det hele lurer alvoren, og spændingen er intens hele vejen. Du vil møde begivenheder og menneskeskæbner, som ubønhørligt hvirvles ind i hinanden. Kærlighed, had, mobning, mord, voldtægt, penge, jalousi. Vi taler om hele pakken. Rigtig god fornøjelse. Uddrag af bogen De blev fortsat beskudt, men med lette våben, så de adlød naturligvis ordren. Kort efter kunne de høre helikopteren, der beskød de talibanere, som var i området. Ikke længe efter landende helikopteren, og de fik besked af øverstbefalende om at stige ud af køretøjerne. Det skulle de nok ikke have gjort. Nu kunne de høre skrigene fra den ramte Eagle lige foran dem. De kom fra driveren, H.P. Jensen. Lægerne fra helikopteren var ved at få ham ud af den sprængte Eagle. Jesper stod som forstenet. Det, som engang var et ben på H.P. Jensen, var nu ikke andet end en stump blodigt kød. Jesper kunne bare ikke klare det. Han kastede op i stride strømme. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har de sidste 29 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv og senest Den indre kamp.
Kriminalkommissær Jakob Bojsen har fået en ny kvindelig makker, kriminalassistent Aygül Celic, der er født i Danmark af tyrkiske forældre. Sammen med resten af kriminalteamet i Aarhus bliver de kastet ud i flere sideløbende kriminalsager. Vi møder Daniel på 16 år, der har skåret halsen over på sin indremissionske far. Hans far brød sig ikke om Daniels interesse for at fotografere. Daniel kommer på institutionen Egholm, hvor der foregår fordækte ting. Omkring samme tid begås en særdeles brutal voldtægt i Botanisk Have. Jakob og Aygül arbejder tæt sammen omkring de mange sager, og forholdet udvikler sig også på den private front. Forstander Kaj Vemmelund har nok at gøre med at holde styr på institutionen Egholm, men kan han blive ved? Dødens motiv har mange perspektiver og små kommentarer til dagens Danmark. Krimien krydres hen ad vejen med personlige forhold, der udvikler sig til en hel del mere end kindkys.
Kriminalkommissær Jakob Bojsen har fået en ny kvindelig makker, kriminalassistent Aygül Celic, der er født i Danmark af tyrkiske forældre. Sammen med resten af kriminalteamet i Aarhus bliver de kastet ud i flere sideløbende kriminalsager. Vi møder Daniel på 16 år, der har skåret halsen over på sin indremissionske far. Hans far brød sig ikke om Daniels interesse for at fotografere. Daniel kommer på institutionen Egholm, hvor der foregår fordækte ting. Omkring samme tid begås en særdeles brutal voldtægt i Botanisk Have. Jakob og Aygül arbejder tæt sammen omkring de mange sager, og forholdet udvikler sig også på den private front. Forstander Kaj Vemmelund har nok at gøre med at holde styr på institutionen Egholm, men kan han blive ved? Dødens motiv har mange perspektiver og små kommentarer til dagens Danmark. Krimien krydres hen ad vejen med personlige forhold, der udvikler sig til en hel del mere end kindkys. Uddrag af bogenDrengen svedte voldsomt. Han vidste, hvad der var i vente. Han åbnede skabsdøren og gik duknakket ud. Hans far stod klar. Drengen kunne ikke klare mere. Det var nok nu. Så kom tanken til ham. Han måtte forsvare sig selv. Den meget skarpe hobbykniv, som han altid brugte, når billederne skulle skæres til. Han var ikke i tvivl. Udyret og uretfærdigheden skulle stoppes. Han havde hobbykniven i lommen. Så drejede han rundt og så sin far stå klar med kæppen. Drengen stivnede, men var klar. Så gik han hen imod sin far.Man skulle egentlig tro, at det var sværere at skære halsen over på et menneske end at skære et billede til. Hans far nåede end ikke at tænke, før drengen trak hobbykniven på tværs af hans strube. Der skete pludselig noget. Snittet begyndte at åbne sig, og blodet fossede ud over drengen og hans far. Hans far faldt sammen uden en lyd.Drengen tog kameraet og smilede. Om forfatterenErik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har de sidste 25 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet og Pas på børnene.
Kriminalkommissær Anker Due står over for sin karrieres sværeste opgave. Et anonymt og kryptisk opkald, en gammel mobbesag med fatale følgevirkninger, hemmelige loger med skræmmende ambitioner og en efterforskning, der rækker fra Skejby til Bangladesh, udfordrer den erfarne kommissærs evner til det yderste. Sammen med kriminalassistent Jesper Høg må han forsøge at samle det komplicerede puslespil om mobbeofferet Edward, hans ven Kasper og de tre gamle plageånder, der på ingen måde er tilgivet for deres ugerninger. Og politiefterforskerne må sande, at når mishandlede børn bliver voksne, vokser konsekvenserne med dem."Det er kontant spænding fra første side til sidste og der bliver et stort mandefald efterhånden som sagen udvikler og det hele slutter overrumplende og overraskende. Pas På Børnene - er kort sagt en fremragende spændingsroman."- Litteratursiden
Kriminalkommissær Anker Due står over for sin karrieres sværeste opgave. Et anonymt og kryptisk opkald, en gammel mobbesag med fatale følgevirkninger, hemmelige loger med skræmmende ambitioner og en efterforskning, der rækker fra Skejby til Bangladesh, udfordrer den erfarne kommissærs evner til det yderste. Sammen med kriminalassistent Jesper Høg må han forsøge at samle det komplicerede puslespil om mobbeofferet Edward, hans ven Kasper og de tre gamle plageånder, der på ingen måde er tilgivet for deres ugerninger. Og politiefterforskerne må sande, at når mishandlede børn bliver voksne, vokser konsekvenserne med dem.Uddrag af bogen:De tre drenge fangede Edward kort efter. Så begyndte afstraffelsen på ny. Det så slemt ud denne gang, tænkte Kasper, men rørte sig ikke.Så lød et højt skrig. Der var sket noget alvorligt med Edward. Kasper løb alt, hvad han kunne. De tre drenge var gåettotalt i chok, da Kasper kom til.”Vi, vi gjorde ikke noget,” stammede Flemming.”Skrid med jer,” skreg Kasper. Han kunne se, atder var noget helt galt med Edward.”Lig stille, Edward. Nu henter jeg hjælp.”Kasper løb det bedste, han havde lært. Han fandt Edwards mor ude i haven i færd med at hænge vasketøj op.”Hvad er der galt, Kasper?””Skynd dig at komme, der er sket noget med Edward.” De løb begge to hen til stedet, hvor Edward lå helt stille på jorden.Moderen bøjede sig over Edward, og hun strøg ham over håret. Denne spinkle dreng.”Hvor gør det ondt?” spurgte hun. Edward rørte sig ikke, men hviskede stille. ”Jeg kan ikke mærke mine ben.”Om forfatteren:Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men harmde sidste 25 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet forblandt andet at udleve forfatterdrømmen. Erik Frandsen har tidligere udgivet krimien Fritstillet.
Da bogens hovedperson uden videre bliver fritstillet fra sit mangeårige job i banken, tager han en beslutning: Han vil have hævn. Han vil ikke acceptere, at ledelsens beslutning om besparelser alene skal gå ud over ham selv og mange andre kolleger i banken, så han indleder sit eget hævntogt. Der er ingen plads til barmhjertighed, så han planlægger iskoldt udslettelsen af bankens samlede direktion. Planen iværksættes og et dramatisk forløb tager sin begyndelse. Kriminalkommissær Frank Pedersen og hans hold skal prøve at finde mening i det besynderlige sagsforløb. Også privatdetektiv Janus Bertoni vikles ind i dramaet, da han tilfældigvis arbejder på en sag med forbindelse til banken. Inden længe er begge parter dybt involveret i jagten på den forurettede bankfunktionær ... Uddrag af bogen: Manden bevægede sig ned til bilen som i slowmotion. Hans hjerne var totalt tom. Tømt af en enkelt sætning: ”Du er fritstillet”. Aldrig, aldrig nogen sinde havde han forestillet sig denne situation. Uanset hvor meget han prøvede at fokusere på verden omkring sig, lykkedes det ikke. Da han satte sig ind i den nye Audi A8, begyndte tingene ligesom at falde på plads. Allerede her kunne han mærke, at hævnen begyndte at brænde indeni. Han kendte de mennesker, som måtte stå bag hans fyring fra banken. Han kørte stille og roligt ud af Aarhus Midtby og bevægede sig langs med havnen og videre op ad Skovvejen mod Risskov. Denne tur havde han kørt masser af gange, men ikke på dette tidspunkt af dagen. Da han nærmede sig den flotte villa, tænkte han på, om det nu var slut med det gode liv her ved vandet og stranden. Om forfatteren: Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954. Han flyttede i 1979 til Galten beliggende mellem Aarhus og Silkeborg og har nu i 25 år boet i Høver. Han har arbejdet gennem 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning og finansiel rådgivning. Han har også undervist på flere kurser. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.