Bøger af Erik Sigsgaard

Bogens hjemmesideHvad siger forskningen om skældud?

Jo mere alsidige og righoldige fortællinger en person og en kultur har om sig selv og andre, jo flere handlemuligheder har de, og jo mere rummelige bliver de. Derfor denne bog om narrativ praksis i skolen.I Danmark har vi i de seneste fem-syv år set, hvordan en narrativ tilgang til arbejdet med børn, unge og familier er blevet udbredt i mange behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge. Med denne bog er den narrative praksis nået til folkeskolen. Bogen er den anden i en serie af bøger, der beskriver den narrative tilgang i detaljer og med tilhørende metodiske og teoretiske overvejelser. Den første bog udkom i 2010 med titlen: Fra terapi til pædagogik – en brugsbog i narrativ praksis.Bogen er en samling af konkrete, velfunderede eksempler fra en genkendelig hverdag på narrativ praksis i skolen. Forfatterne viser, hvordan narrative perspektiver og metoder har inspireret og bidraget til meningsskabelse og (op)løsning af vanskeligheder og til skabelse af nye handlemuligheder og nye forståelser for elever, lærer og forældre. Herudover giver den læseren en grundforståelse af den narrative tænkning, dens teori og dens begreber.Narrativ praksis i skolen er redigeret af Anette Holmgren, leder af konsulentfirmaet DISPUK, og Martin Nevers, underviser hos DISPUK.

Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene. Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

"Ethvert barn er født og udviklet i en relation, før det selv træder i relation til sine omgivelser". Sådan indleder cand.pæd.psych., Flemming Andersen, sin artikel i den nye antologi "Relationer i teori og praksis". En grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling er relationer til andre. Alligevel har vi ofte svært ved at få øje på den relationelle kontekst, vi er så afhængige af, og vi kommer let til at overse den relationelle dimension i tilværelsen. Den forbliver implicit frem for eksplicit, som noget vi let kommer til at tage for givet.Relationer har stor betydning for børns udvikling og er derfor et centralt anliggende for pædagogikken. Antologien fokuserer på relationen som kategori og tema og ser på relationers betydning for og rolle i pædagogisk praksis, hvor grundtemaet beskues udfra en række forskellige vinkler, emner og praksisfelter.Der er primært tale om praksis på daginstitutionsområdet, men der er også forfattere, der sætter fokus på skolen og på andre udvalgte områder. Bogen henvender sig til primært til studerende på pædagog- og lærerseminarier og til studerende i efteruddannelsesforløb på CVU'erne. Den trykte bog hos forlaget.

Da Erik Sigsgaard i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt spurgte børnene i en børnehave: ”Hvad er det værste ved at gå i børnehave?”, lød det enstemmige svar: ”Det er, når de voksne skælder ud!”Men hvorfor skældes der ud? Hjælper det? Og hvis man ikke vil skælde ud, hvad kan man da gøre i stedet? Hvorfor skældes der mere ud i daginstitutioner og skoler end derhjemme? Kan det hænge sammen med institutionens særlige karakter af institution?De fleste børn og voksne kan genkalde sig ubehaget ved at blive skældt ud. Skældud er ydmygende og nedværdigende for både udskælderen og den udskældte. Det kan derfor undre, at emnet ikke for længst er blevet taget op til selvstændig behandling i den pædagogiske litteratur. Det er netop, hvad Erik Sigsgaard gør i sin nye bog.Udgangspunktet for fremstillingen i Skældud var et udviklingsarbejde i en almindelig børnehave, hvor pædagogerne besluttede at sætte kritisk fokus på skældud med henblik på at forbedre relationen mellem børn og voksne i institutionen. Projektet blev siden fulgt op af et forskningsprojekt, hvor forfatteren bl.a. undersøgte begrebet skældud samfundsmæssigt og historisk og indsamlede eksempler på institutioner, hvor man har forsøgt at undgå skældud. Resultaterne af udviklingsarbejdet og forskningsprojektet fremlægges i denne bog, som en tankevækkende påmindelse om, at man over for børn kommer længst med det gode. Som flere af børnene påpeger: ”De voksne kan jo bare sige det almindeligt!”[]Skældud[] er først og fremmest skrevet til pædagoger og lærere, men henvender sig også til forældre og ikke mindst til de studerende, der er morgendagens opdragere.Erik Sigsgaard er seminarielektor, cand.pæd. og forsker ved Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet i Glostrup. Han er kendt som debattør, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om pædagogiske og politiske emner.

Når to af landets anerkendte børneeksperter i fællesskab skriver en bog om børn og dagtilbud, er der god grund til at høre efter. Tiden i dagpleje, vuggestue og børnehave er en meget vigtig del af dit barns liv. Her lægges kimen til samværet med andre, og det er der god grund til at sætte fokus på. Bogen kommer omkring mange relevante spørgsmål fra barnets hverdag: Hvordan kan du bedst aflevere og hente dit barn? Hvad laver dit barn egentligt i løbet af dagen? Hvad kan du gøre, når du hører, at dit barn har haft mange konflikter? Og hvordan kommer I godt af sted og hjem igen. De mange gode råd er målrettet til forældre, men pædagoger og andre fagfolk kan også få stort udbytte af at læse den.

Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben.Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej?Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen.Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen.Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos?Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen.Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget ærd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud.¬ Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.¬ Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. ¬Denne bog giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse ¬skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud - eller håndtere dem på en anden måde.

Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben.Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej?Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.

Urolige elever er kommet på dagsorden i den aktuelle skoledebat. Der er imidlertid hverken tale om en gentagelse af 1970'ernes pro et contra-diskussioner om disciplin i skolen eller om genindførelse af "den sorte skoles" autoritære pædagogik. I højere grad er der tale om en mere nuanceret debat om, hvordan skolen og dens aktører skal etablere en pædagogik, der formidler faglighed, og som kan tilgodese personlig udvikling og dannelse i en demokratisk orienteret skolehverdag. Samtidig er der også tale om en stillingtagen til, hvordan skolens og dens aktører vinder respekt for at udføre det nødvendige pædagogiske lederskab i forhold til eleverne.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen.Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen.Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen.Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Det er i småbørnsalderen, det vigtigste sker. Her skabes de grundlæggende begreber, ord og holdninger, som barnet bærer med sig resten af livet. Derfor kan det undre, at der ikke er skrevet ret meget om, hvad der sker med de mindste børn, når de har vinket farvel til far og mor i vuggestuen eller børnehaven. Det vil denne bog råde bod på.De mindste – godt begyndt i daginstitution og dagpleje handler om pædagogik for de 0-3-årige børn, når den er allerbedst. Bogens forfattere har opsøgt en række velfungerende daginstitutioner og dagplejer og set, lyttet, spurgt og oplevet.Bogen er som Erik Sigsgaards tidligere bøger bygget op omkring en række små historier fra børnenes hverdag. De beskriver konkret, hvordan dagtilbuddets kvalitet afhænger af, at hverdagen er præget af gensidig respekt, dialog, frihed, ligeværdighed, varme, glæde og anerkendelse.Erik Sigsgaard, Rie Haslund og Rikke Sværke Madsen arbejder alle primært med småbørnsområdet og det specialpædagogiske område og derudover med uddannelse og videreuddannelse af pædagogisk personale.

Bogens hjemmesideHvad siger forskningen om skældud?

Da Erik Sigsgaard i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt spurgte børnene i en børnehave: ”Hvad er det værste ved at gå i børnehave?”, lød det enstemmige svar: ”Det er, når de voksne skælder ud!”Men hvorfor skældes der ud? Hjælper det? Og hvis man ikke vil skælde ud, hvad kan man da gøre i stedet? Hvorfor skældes der mere ud i daginstitutioner og skoler end derhjemme? Kan det hænge sammen med institutionens særlige karakter af institution?De fleste børn og voksne kan genkalde sig ubehaget ved at blive skældt ud. Skældud er ydmygende og nedværdigende for både udskælderen og den udskældte. Det kan derfor undre, at emnet ikke for længst er blevet taget op til selvstændig behandling i den pædagogiske litteratur. Det er netop, hvad Erik Sigsgaard gør i sin nye bog.Udgangspunktet for fremstillingen i Skældud var et udviklingsarbejde i en almindelig børnehave, hvor pædagogerne besluttede at sætte kritisk fokus på skældud med henblik på at forbedre relationen mellem børn og voksne i institutionen. Projektet blev siden fulgt op af et forskningsprojekt, hvor forfatteren bl.a. undersøgte begrebet skældud samfundsmæssigt og historisk og indsamlede eksempler på institutioner, hvor man har forsøgt at undgå skældud. Resultaterne af udviklingsarbejdet og forskningsprojektet fremlægges i denne bog, som en tankevækkende påmindelse om, at man over for børn kommer længst med det gode. Som flere af børnene påpeger: ”De voksne kan jo bare sige det almindeligt!”[]Skældud[] er først og fremmest skrevet til pædagoger og lærere, men henvender sig også til forældre og ikke mindst til de studerende, der er morgendagens opdragere.Erik Sigsgaard er seminarielektor, cand.pæd. og forsker ved Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet i Glostrup. Han er kendt som debattør, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om pædagogiske og politiske emner.

Dagens børn går i daginstitution 10.000 timer. Hvordan kan livet i institutionen blive godt? Det fortæller denne bog om. Episoder fra livet i gode institutioner fortælles og analyseres.I 10 år har man diskuteret, hvad kvalitet i institutionslivet er. Denne bog prøver i stedet at besvare spørgsmålene: Hvad gør en institution god? Hvad er et godt børneliv? Hvad er en god pædagog? Hvad karakteriserer den gode barn-voksen relationInstitutioner som går ‘imod strømmen’ betragter ikke børn som numre, men som værdige mennesker, der skaber sig selv og deres verden gennem venskab og leg i et miljø, hvor tillid er meget bedre end kontrol.Bogens hovedtemaer er: Venskaber, tillid, vilje og magt, selvregulering, ligeværdighed, pligt og lyst, den åbne institution, mobning, løgn og sandhed, åben tale. Er børn sociale, eller skal de opdrages til det? Børneliv eller skoleforberedelse? Ros eller påskønnelse?Bogen er en ny, samlet og bearbejdet udgave af Børn og voksne – et fælles liv? der udkom i 4 bind midt i 1980’erne. Dertil kommer nye temaer som leg og læring, tidligere skolestart, læseforberedelse i småbørnsalderen og SFO’s forhold til skolen.

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.

Ro i klassen eller Dagens børn og disciplinenErik SigsgaardTrykt i Uro og disciplin i skolen, 1. udgave 20061.e-bogsudgave 2009© Roskilde Universitetsforlag, 2006

Uro og disciplin til diskussionNiels Egelund, Helle Jensen og Erik SigsgaardTrykt i Uro og disciplin i skolen, 1. udgave 20061.e-bogsudgave 2009© Roskilde Universitetsforlag, 2006