Bøger af Erling Andersen

Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel.Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet.Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?Omtale"Nyttig læsning for både læg og lærd om tilsyn i folkekirken (...) Med det fokus der er på arbejdsmiljøproblemer og ledelse i folkekirken er det oplagt at se på tilsynet under mange forskellige vinkler, og bogen vil gøre de fleste menighedsråd (præster inklusive) klogere på de retslige forhold både på sogne- og provstiniveau."- Grundtvigsk Tidende

Ledelse er kommet på dagsordenen i folkekirken de senere år. Selvom folkekirken er en stor organisation med mange tusinde ansatte, mange tusinde aktive frivillige, hvis aktiviteter involverer millioner af medlemmer, har der ikke været nævneværdig fokus på de emner, som sættes på dagsordenen i nyere ledelsesteori. Folkekirken fungerer med et hav af regler, men har næsten ingen tradition for eller teori om ledelse. Denne bog er den første, der tager fat på folkekirken som en organisation med behov for ledelse, netværk, kompetenceudvikling og samarbejde.Ledelse af tro sætter ord på folkekirkens liv som en organisation med behov for ledelse. Den udfolder et aktuelt sprog om folkekirken som organisation og viser nogle principper for, hvordan ledelse i folkekirken kan udfolde sig i praksis. Forfatterne betragter folkekirken som en offentlig netværksorganisation og viser, hvilke præmisser der gælder for ledelse af et sådant netværk, så der udvikles kvalitet i opgaverne og skabes ny læring.Selvom folkekirken er en organisation, har der ikke været tradition for at betragte den som en sådan. Og i forlængelse heraf har der heller ikke været tradition for at tale om ledelse i folkekirken. I det seneste årti er der dog sket forandringer, og en aktiv debat om ledelse i folkekirken har udfoldet sig. Debatten har i nogen grad været præget af had-kærlighed til ledelsesbegrebet, og det har været tydeligt, at debatten har savnet viden om og et fælles sprog for, hvad ledelse i folkekirken overhovedet er.  Anmelderne skrev bl.a."Enhver, der er interesseret i at bevare folkekirken, bør læse denne bog, fordi forfatterne sætter kirken ind i et senmoderne perspektiv, og det på en sjælden kvalificeret, original, klog og konstruktiv måde – alene af omsorg for kirken og dens brugere."- Peter Holm, www.kirkenikobenhavn.dkBogen er en del af serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Denne bogs ambition er at inspirere til en samtale om kirkens rolle i velfærdssamfundet. De seneste år er det offentlige begyndt at invitere borgere og civilsamfund ind i et samarbejde om at løse komplekse udfordringer som hjemløshed, integration, mistrivsel og ensomhed. Det er det, nogle kalder ‘samskabelse’. Den aktuelle bevægelse i samfundet henimod at arbejde mere samskabende er en gave til folkekirken. Den bevægelse åbner mulighed for en samtale om, hvordan kirken kan finde et nyt ståsted og en ny måde at være kirke på, der bidrager til at skabe samfundsmæssig værdi. Bogen beskriver og debatterer de forandringer i retning af en mere udadvendt og samarbejdende kirke, der alle­rede er i gang mange steder. Med konkrete ­eksempler viser den, hvordan kirkens sproglige, kulturelle og rumlige ressourcer kan sættes i spil på nye måder i samarbejde med lokalsamfund, kommune og borgere.

Denne bogs ambition er at inspirere til en samtale om kirkens rolle i velfærdssamfundet. De seneste år er det offentlige begyndt at invitere borgere og civilsamfund ind i et samarbejde om at løse komplekse udfordringer som hjemløshed, integration, mistrivsel og ensomhed. Det er det, nogle kalder ‘samskabelse’. Den aktuelle bevægelse i samfundet henimod at arbejde mere samskabende er en gave til folkekirken. Den bevægelse åbner mulighed for en samtale om, hvordan kirken kan finde et nyt ståsted og en ny måde at være kirke på, der bidrager til at skabe samfundsmæssig værdi. Bogen beskriver og debatterer de forandringer i retning af en mere udadvendt og samarbejdende kirke, der alle­rede er i gang mange steder. Med konkrete ­eksempler viser den, hvordan kirkens sproglige, kulturelle og rumlige ressourcer kan sættes i spil på nye måder i samarbejde med lokalsamfund, kommune og borgere.