Bøger af Espen Haavardsholm

Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand og var en central skikkelse i kredsen omkring tidsskriftet Profil. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret.I romanen Tyve befinder vi os i Oslo i tresserne. Nils er tyve år og student. Han bliver kæreste med mørkhårede Maria, men på en rygsæktur ned gennem Europa bliver både han og barndomsvennen Zakk tiltrukket af den rapkæftede Jane fra Brooklyn. Nils drømmer om at blive forfatter, og sammen med studiekammeraten Elias vil han starte et litterært tidsskrift. Zakk har en plan om at "detonere en bombe og vende op og ned på litteraturen". Samtidig er det som om Zakk bærer et stort mørke i sig. Men hvad er det der sker med ham? Og hvad er det for et dobbeltspil den karismatiske lederskikkelse og sabotørsøn Åsmund bedriver?Tyve er en roman om drømme, ambitioner og længsler, om venskab, kærlighed og erotik og om at bryde grænser, men det er også en roman om hvad der kan ske hvis man går for langt.I Tyve møder vi flere af personerne fra hans seneste roman på dansk, Drengen på pasbilledet (2006), og begge romaner blander fiktion og selvbiografiske oplevelser.Klip fra de norske anmeldelser:»... en sympatisk og medrivende fortelling om ungdommens fantastiske høyder og grusomme fall. Om dumskap og overmot, fremmedgjøring og avhengighet, dødsdrift og livsglede. En fortelling som ytre sett er enkel og spennende, men dypest sett avansert og symbolladet.«- VG, 5 stjerner»Espen Haavardsholm gjør slentrende oppriktighet til en kunstform. I Tjue tas det logiske skritt videre fra forrige boks oppvekstskildring . Haavardsholm fanger den ungdommelige følelsen av at verden ligger ny og erobringsklar på sjeldent overbevisende vis. Så bruker han da også uhemmet, og utvungent, av det som fremstår som svært nær hans egne erfaringer. Først og fremst er spillet med virkeligheten så finstemt gjort at den ikke går i den åpenbare ´groupie-fellen´, fristelsen til å lene seg tilbake på det faktum at man en gang var i et miljø folk er nysgjerrige på. Haavardsholm er ingen groupie, men fullt ut sin egen herre med total kontroll over denne teksten. Dette er opplevd, gjennomreflektert og gitt en form som virker som den eneste rette, i en uanstrengt tone det er vanskelig å beskrive med et annet ord enn oppriktig . Det kan virke som om Haavardsholm har funnet en nærmest magisk oppskrift: Han kan skrive slentrende og uavsluttet uten at det oppleves som om det gjør så fryktelig mye.«- Dagens Næringsliv»Det er en sjarmerende og humoristisk skildring av forholdet mellom de to guttene. Haavardsholm har skrevet en overbevisende psykologisk roman om usikkerhet og motstridende følelser i et 20-årig guttesinn. Haavardsholm skriver muntlig og godt. Det er en trend blant forfattere å skrive oppvekstromaner. Og når en lykkes å allmenngjøre erfaringene, opplevelsene og følelsene, blir dette god lesning. En slik roman er Tjue.«- Nordlys, 5 stjerner

"Norsk fortællekunst i mesterklassen. Vi har med et af de sjældne værker at gøre, hvor man allerede fra første side er klar over, at her er tale om noget ganske særligt." Kristeligt Dagblad»... fremragende ... Holder man af en rigtig god roman, der er lige til at gå ombord i uden at være klichétynget og gammeldags, ja, så vil jeg foreslå, at man går i bogladen efter ikke bare en, men to seje Oslo-romaner fra lige nu: Foruden Saabye Christensens Modellen også Espen Haavardsholms fiktive gravsten over den bror, han faktisk mistede, inden han virkelig blev født. Femstjernede begge to.«- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten (5 stjerner)Vinteren 1959. Krustjov har sendt hunden Laika i en bane om jorden, Elvis Presley aftjener sin værnepligt på en militærbase i Tyskland, og Fidel Castro stiger ned fra bjergene og indtager Havanna.Nils Hå er 14 år og flytter fra sin mor i København til sin far i Oslo. Sammen med sin bedste ven Zakk udspionerer han skolelærerens smukke kone når hun glemmer at trække gardinet for på badeværelset eller hun besøger de to sorte amerikanske officerer og jazzmusikere i lejligheden ovenover og udlever sin hæse sangstemme. På skøjtebanen løber Zakk og Nils efter pigerne, kusinen Elin og Gun med hestehalen og de grønne jungleøjne, og konkurrerer i hurtigløb på hvor han bliver kaldt Lille-Kurt Stille - efter det danske skøjteikon på den tids skøjter.I mormors gule palæ i Homansbyen tjener Nils lidt penge som ´vicevært´ eller som ´tjener´ når mormor og doktor Eden holder deres store fester hvor datidens kulturradikale intellektuelle, forfattere og skuespillere deltager.Mormors hus er et hus fuldt af liv og hemmeligheder. Doktor Eden, Nils´ stedmorfar, er elev af Wilhelm Reich, og mange af tidens kendte ansigter kommer for at gå i lattergasterapi hos ham. Men hvorfor blev Nils´ mor sendt til København? Og hvem er egentlig Nils´ far? Kan det være mormorens berømte digterven s. - som i en roman har skildret hans mor Karin så smukt og præcist?Efteråret 2003 sidder forfatteren og tænker tilbage på denne vinter som forandrede hans liv og hans syn på verden.Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.Uddrag af anmeldelser:»En storslået, læseværdig roman.«- MetroXpress (5 stjerner)"En sart og særegen roman ... En roman om barndommens Kainsmærker. Om rå overlevelse. Og så selvfølgelig om kærlighed." Weekendavisen»... en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.«- Torben Brostrøm, Information»Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre ... Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.«- VG (6 stjerner)Aschehoug-prisen 2006