Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.
Kants Kritik af dømmekraften hører til blandt hovedværkerne i den nyere tids filosofi. Dette gør den ikke blot på grund af sin filosofihistoriske betydning, men også i kraft af de diskussioner, den har givet anledning til inden for kunstteori og biologi. I værket undersøger Kant sammenhængen mellem vores domme om skønhed og om naturens indretning. Særligt har værket haft stor betydning for eftertidens æstetiske diskussioner.Med Kants kritik af dømmekraften - otte læsninger foreligger der en gennemgang af værket, som bevæger sig gennem dets forskellige dele og søger at se disse i deres sammenhæng. Forfatterne er alle yngre danske forskere, der på forskellig vis arbejder med Kant i deres forskning.
I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.
Med begrebet “kulturrum” er det forfatterens hensigt at pege på, at intellektuelle debatter udfolder et rum for forskellige positioner, og igennem debat kalder deltagerne hinandens positioner frem. En udtalelse og en replik positionerer sig over for hinanden i og med, at forskellene i holdninger bliver fremkaldt af netop udtalelse, svar og modsvar. Men et kulturrum er ikke todimensionelt. Diskussioner forgrener sig og bliver mange-dimensionerede, fordi de foregår i det offentlige rum.Bogen er en let bearbejdet udgave af forfatterens doktorafhandling, som hun forsvarede i 2019.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.