Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Indfødsretten - også kaldet statsborgerretten - har stor samfundsmæssig betydning, og indfødsretsreguleringen har igennem de senere år været genstand for en ofte ophedet offentlig debat. Der har imidlertid ikke, siden Knud Larsen i 1948 udgav sit tobindsværk om indfødsretslovene, været udgivet en samlet grundig analyse af indfødsretten og dens udvikling.Denne bog udfylder dette hul. Bogen indeholder en retsvidenskabelig analyse af indfødsretten tilbage til indfødsretsforordningen af 1776 og frem til i dag. Analysen foretages på baggrund af en række relevante internationale, herunder menneskeretlige og EU-retlige, standarder. Bogen kombinerer således retshistorie med folkeret og EU-ret, og med sit brede afsæt kan den kvalificere både den retlige og den politiske debat.Forfatteren konkluderer, at med de store samfundsmæssige ændringer, der er sket siden den sidste indfødsretsreform i 1950, er tiden moden til en ny reform. I den forbindelse diskuteres de muligheder og begrænsninger, som følger af grundlovsbestemmelsen om, at udlændinge kun kan få indfødsret ved lov. Bogen indeholder forslag til en mere tidssvarende indfødsretslovgivning og en bedre naturalisationspraksis."...afhandlingen er præget af grundighed og anvendelse af juridisk metode. Afhandlingen rummer et stort antal steder gode redegørelser for væsentlige, indfødsretlige problemstillinger, der vil have interesse, ikke alene teoretisk, men også praktisk. For eksempel vil afhandlingens generelt lødige redegørelser [...], kunne bidrage til at kvalificere både den retlige og den politiske debat. Afhandlingen er skrevet i et meget læsevenligt sprog og indeholder en værdifuld inddragelse af teori og praksis. Forfatterens egne retsvidenskabelige vurderinger lader sig klart identificere, og i de fleste tilfælde må man erklære sig enig med hendes argumentation." Anmeldelse i Ugeskrift for Retsvæsen.
Siden 3. udgaven af Udlændingeret udkom i 2006 har markante ændringer i de politiske hensyn og prioriteringer såvel som i de internationale forhold ført til gentagne ændringer af udlændingeloven. Bogen har derfor måttet gennemgå en omfattende revision for at kunne give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Foruden indgående behandling af reglerne om visum og indrejse opdaterer dette bind regler og praksis vedrørende asyl og familiesammenføring. Fremstillingen bygger på materiale fra Udlændingestyrelsen og især på praksis fra Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og domstolene. EU-harmoniseringen af asyl- og indvandringspolitikken, som på forskellig vis påvirker dansk udlændingeret, er ligeledes omtalt. Bogen henvender sig både til studerende og forskere og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinges indrejse og ophold. IndholdsoversigtForordKapitel 1. Udlændingerettens grundbegreber, retskilder og myndighedsstruktur – af Jens Vedsted-HansenKapitel 2. Betingelser for indrejse i Danmark og visumregler – af Niels Henrik LarsenKapitel 3. Afvisning og overførsel af asylansøgere – af Niels Henrik LarsenKapitel 4. Danske og internationale flygtningebegreber – af Nina Marie Lassen og Jesper LindholmKapitel 5. Proceduren i asylsager – af Jens Vedsted-HansenKapitel 6. Familiesammenføring – af Bjørn Dilou Jacobsen og Jens Vedsted-HansenLitteraturOm forfatterneNøgle til bogens henvisninger til UdlændingelovenDomsregisterStikordsregister
EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt er blevet til som en udløber af en seminarrække om EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, som Institut for Menneskerettigheder i efteråret 2014 og foråret 2015 afholdte.Baggrunden for afholdelsen af seminarrækken var et ønske om at skabe mere dansk viden og opmærksomhed om EU’s Charter, som med Lissabon-traktatens ikrafttræden i december 2009 er blevet bindende for medlemsstaterne på traktatniveau.Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. Dens titel er EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt, fordi der, som bogens kapitler vidner om, er en række udfordringer forbundet med, at Chartret har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.