Bøger af Finn Kjerulff Hansen

Denne bog er langt mere end forfatterens personlige erindringer fra 1950’ernes og 60’ernes Bornholm. Der er i høj grad også tale om en tids- og personlig udviklingsrejse i en epoke med meget radikale ændringer af det daværende bornholmske samfund. Ændringer der fik store økonomiske og sociale følger for flere befolkningsgrupper på øen.Ikke mindst for husmænd og visse arbejdergrupper. Deres livsform blev afgørende ændret i løbet af få år af det sejrende industrisamfund. Det medførte for mange af dem et stort identitetstab i det nye samfundssystem, som også i landbruget nu satsede mere på industriel stordrift i stald og mark. Forfatteren forsøger at beskrive den store smerte, han oplevede som barn hos sine bedsteforældre og andre husmænd på Blemmelyng. De blev ofret under indførelsen af industrielle produktionsmetoder i landbruget. Han giver et tidsbillede i ord af denne nu allerede glemte generation, som det senere Danmark i høj grad hviler på. Fremkomsten af en industrikultur med arbejderklassen som en slags modpol til småbondekulturen får sin beskrivelse i afsnittet om Strandmarkskvarteret ved Almegårds Kaserne nord for Rønne.

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

Finn Kjerulff Hansen forsøger gennem nye synsvinkler og nyfortolkning af kilder og andre forskeres teorier at give svar på nogle af den bornholmske histories mange spørgsmål. Han har lagt det historiske snit i perioden år 0 til ca. 1250, da begivenhederne inden for denne tidsmæssige ramme fik en afgørende indflydelse på øens senere historie, ja faktisk definerede den. Bornholm var formentlig i år 0 trods sin beliggenhed eller snarere på grund af denne en del af en større kulturel, social, økonomisk og formentlig også magtmæssig regional sammenhæng. Beboerne havde efter fundene at dømme vide kontakter til omverdenen. Formentlig helt ned til Romerriget. Denne udvikling fortsatte op gennem historien i et stigende omfang, der kun blev begrænset af krige og anden uro forårsaget af en i perioden vedvarende folkevandring i Europa. Krige, som bornholmerne mest sandsynligt også var aktive deltagere i. Den bornholmske befolkning havde allerede ved år 0 organisatorisk gennem en militært præget administration styr på beskyttelsen af øen mod fremmede folks interesse for at besidde den strategisk velbeliggende ø. Bornholms betydning steg, da endnu større og langt mere velorganiserede stammer i de omkringliggende områder tilsyneladende tog øen i besiddelse op mod år 400. Derved blev Bornholm en del af et langt større magtmæssigt fællesskab, som aggressivt udfordrede de andre stammer langs Østersøens kyster. Fra den tid må øens historie hele tiden ses i dette lys, da øen fra nu af det meste af tiden videre frem var underlagt andres overordnede styring og udgjorde denne magts yderste østlige forpost. Dette medførte naturligt nok en stærk begrænsning i mulighederne for selvstændigt at påvirke sin egen situation. Den lokale ramme for en vis selvstændighed fik yderligere et knæk, da en stærk kongemagt op mod år 1000 og frem i stadig tættere samarbejde med kirkemagten med tiden fik svækket hele rigets og herunder også de bornholmske stormænds magt. Så Bornholm var fra nu af kun en passiv aktør i sin egen spændende og usædvanlige historie, hvor ikke mindst kampen mellem konge og ærkebispen i Lund fik stor indflydelse på øens forhold fra ca. 1250 helt op til 1575.