Bøger af Finnur Jónsson

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Andet bind, der beskæftiger sig med perioden 1100-1300, gennemgår de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Herefter følger første del af en omfattende og systematisk gennemgang af saga-litteraturen. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Tredje bind, der dækker sidste del af 1100-1300-tallet og perioden 1300-1550, har fokus på slægtssagaer, og konge-sagaer, men beskriver også udviklingen af lovtekster, videnskabelige tekster, religi-øs litteratur, rimedigtning m.m. Alt sammen sat ind i den rette historiske kontekst. Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923-24.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Første bind, der dækker perioden 800-1100, giver en grundig gennemgang af eddadigten og de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Den historiske baggrund for digtningens opståen beskrives ligesom en række skjalde portrætteres. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920.

Man skal ikke læse mange sider i de islandske sagaer, før man støder på de første tilnavne - Grim Loddenkind, Dræber-Glum, Ketil Flad-næse eller Torsten Torskebider. Navnene kan være hædersnavne som Knud den Store eller nedsættende som Tore Hund. Mange er humoristiske som Halbjørn Halvtrold, mens andre er mere faktuelle som Bjarke den Norske eller Snorre Gode. Ikke alle navne er dog lige gennemskuelige. Dette råder denne bog bod på.Tilnavne i den islandske oldlitteratur, er en samling af omkr. 2300 tilnavne, som er ordnet alfabetisk og nem at finde rundt i. Ved hvert navn angiver Finnur Jónsson kilden til navnet, betydningen af det og hvornår bæreren af det pågældende navn levede.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Kongespejlet (Konungs skuggsjá) er et norsk middelalderskrift fra 1200-tallet. Bogen skildrer datidens verdensbillede og i en dialog mellem far og søn gives gode leveregler. Første del handler om købmandens liv og færden. Denne del indeholder bl.a. beskrivelser af Island, Grønland og Irland. Anden del skildrer livet ved kongens hof og giver bl.a. gode råd om påklædning og korrekt optræden. Bogens forfatter kendes ikke.

En fuldstændig gengivelse af Are Thorgilssons (1067-1148) Íslendingabók kommenteret og oversat af Finnur Jónsson. Denne udgave indeholder ikke blot Íslendingabók på oldislandsk og dansk, men har afbildninger af samtlige sider af det islandske håndskrift.