Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Franck Thilliez

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Franck Thilliez
    147,95 kr.

    Når to drømme støder sammen, kan virkeligheden hurtigt blive til et mareridt. Arthur Doffre, en ældre, lam milliardær, ønsker igennem en roman at genoplive en seriemorder med tilnavnet ”Bøddel 125”, som er død 25 år tidligere. David Miller ernærer sig som bedemand og balsamør og søger litterær anerkendelse for de kriminalromaner, han skriver i sin sparsomme fritid. Da Doffre bestiller en roman hos David, bliver deres ønsker forenet, og begge deres skæbner besegles. Men det er ikke så nemt at skrive på kommando, og Arthur Doffre har travlt. Han mener, at de rette omgivelser samt fred og ro er nødvendige, hvis det litterære projekt skal lykkes. Derfor tilbyder han David og hans familie at tilbringe en måned hos ham i en skovhytte midt i Schwarzwald. David kaster sig straks over arbejdet, men der er visse dele af fortiden, som det er bedst ikke at røre ved, og snart indfinder vanviddet sig hos de forskellige beboere i den mørke hytte, som langsomt bliver indkapslet af sneen ... I en alder af 32 år har Franck Thilliez etableret sig som en af Frankrigs mest læste krimiforfattere. Skyggernes skov, som er ved at blive filmatiseret, leder tankerne hen på Ondskabens øjne og nogle af de bedste Stephen King-bøger og trækker med sin klaustrofobiske stemning læseren med ind i galskabens og perversionens snørklede gange. Efter De dødes kammer er Skyggernes skov den anden af Franck Thilliez’ romaner som er udkommet på dansk.

  • af Franck Thilliez
    147,95 kr.

    Det er nat. En øde vej i en vindmøllepark. To venner leger en farlig leg. Speederen i bund og lygterne slukket. Pludselig rammer bilen noget. Et lig og to millioner euro. Hvad ville du gøre? Vigo og Sylvain, der lige er blevet arbejdsløse, snupper pengene. Men skjult i mørket har Udyret set det hele og vil have sine penge tilbage. Lucie Henebelle, betjent på en station i Nordfrankrig, forsøger desperat at få indhentet sit søvnunderskud og deler sin tid mellem sit arbejde og sine to tvillingepiger, som hun er alene med. Men da hendes overordnede lader hende deltage i efterforskningen af den makabre iscenesættelse af mordet på en lille pige, går hun på med krum hals. For også hun har en sygelig hang til det okkulte. Men at gennemskue en psykopats tankemønstre er ikke nogen skattejagt. Lucie må følge et blodigt spor og for enden venter kun død og fortvivlelse. Som blot 32-årig har Franck Thilliez skabt sig en plads som en af de vigtigste thrillerforfattere i Frankrig. Med sin realistiske stil passer han perfekt ind i det grå og regnfulde landskab i et Nordfrankrig, hvor den økonomiske krise hersker. De dødes kammer har fået flere litterære priser og blev filmatiseret i 2007. Romanen er et mesterligt orkestreret drama, som konfronterer en nybagt mor med et sygt sinds grusomhed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.