Bøger af Frank Ebsen

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

"Socialpolitik er ikke en håndbog, der fortæller socialarbejdere, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Det er heller ikke en minutiøs gennemgang af dansk socialpolitik i dag. Og endelig er det kun i mindre grad en teoretisk fremstilling af modeller for socialpolitik og dennes placering i forskellige typer af samfund. I stedet tager bogen enkelte af fortidens, de væsentligste af nutidens og om muligt også fremtidens socialpolitiske temaer op til debat og analyse. Det er grundproblemerne i socialpolitikken i går, i dag og i morgen, der fokuseres på. Det indebærer, at kræfterne er samlet om problemstillinger af mere varig karakter, om det man kunne kalde de tilbagevendende socialpolitiske temaer; og henvisningerne til den mere 'døgnaktuelle' socialpolitik er derfor holdt på et minimum". Denne udgave af Socialpolitik er stærkt revideret og udvidet i forhold til andenudgaven fra 2004. Samtlige kapitler er reviderede og fire nye kapitler om sociale problemer knyttet til boligen og nærmiljøet, om sundhed, om social arv og om liberalistisk socialpolitik er kommet til. Socialpolitik indeholder 26 kapitler skrevet af fagfolk inden for de relevante områder og henvender sig til socialrådgiverstuderende og andre med behov for en grundlæggende indføring i socialpolitik. Bogens fremstillinger er lettilgængelige og kan med udbytte læses hver for sig. Socialpolitik er redigeret af professor i sociologi ved Universitetet i Coimbra og i socialt arbejde på Linnéuniversitetet , Iver Hornemann Møller, og professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

Indsatser for at bedre livschancerne for udsatte børn og unge er ofte kommet til kort. På trods af stigende udgifter til disse indsatser, har det ikke været muligt at opnå den ønskede effekt - tværtimod ser det ud til, at udgifter og udbytte er omvendt proportionale. De udsatte børn og unge risikerer at gentage de negative mønstre, de er vokset op med.Det er ikke let at påvise én årsag til problemet. International forskning peger på mulighederne i tidlige indsatser i daginstitutionerne, mens nyere dansk forskning peger på, at spændinger og konfliktsituationer præger området både på system- og institutionsniveau. Sådanne konfliktsituationer kan bremse udviklingsarbejdet med de udsatte børn og unge, men også fremprovokere forandringer.Forskningsprojektet tager afsæt her - i en teoretisk nytænkning og rekonstruktion af forskningsområdet med henblik på at identificere nye udviklingsmuligheder.Bogen er en sammenfatning af resultater fra forskningsprojektets analyser af kvantitative og kvalitative data og beskriver tillige HPA-interventionens teoretiske og empiriske baggrund samt dens implementering. Forskningsprojektets effekt- og resultatanalyser gør det muligt at opstille nye hypoteser om 'best practice'. De præsenterede resultater er dermed et bidrag til debatten om samfundets indsats for udsatte børn og unge.

I HPA-projektet anvendes begrebet ‘socialt udsatte børn og unge'. I lovgivningen anvendes andre termer. Her betegnes børnene som ‘børn med behov for særlig støtte', og under den betegnelse angives der retningslinjer for, hvordan socialt udsatte børn og unge skal behandles. Arbejds­materialet undersøger, hvad der ifølge lovgivningen menes med udsatte børn, og hvordan en indsats ønskes tilrettelagt med udgangspunkt i denne opfattelse.

Den danske lovgivning om børn og unge med særlige behov har kun leveret få præcise beskrivelser af, hvem denne gruppe børn og unge egentlig er. Det stiller krav til socialarbejdernes og pædagogernes selvstændighed og selvorientering. Flere forskningspublikationer har imidlertid præsenteret vigtige råd og anvisninger til de professionelle i deres arbejde med at identificere og støtte de udsatte børn og unge.