Bøger af Frank Jæger

Momolydbog skuespiller Nis Bank-Mikkelsen læser denne indtagende novellesamling, som foregår i et nordsjællandsk univers med Farum som midtpunkt.Historien foregår i en vinter,som ingen ende vil tage.Skovhuggeren fra Ganløse går tur i skoven med sin kæreste.Her møder de en enhjørning,som braser frem gennem skoven med stort bulder,mensom lægger sig til hvile med hovedet i skovhuggerens kærestes skød.Enhjørningen beder jomfruen skrue hornet af:det gør hun,og ud af hullet i enhjørningens pande strømmer foråret:blå himmel,den varme sol,de gennemsigtige skyer,det nye grønne løv.Blottet for rationalisme skildrer Jæger en tidsløs eventyrverden,hvor trolde og hekse og digtere færdes side om side med virkelighedtro personer bl.a.skovhuggeren fra Ganløse,postbæreren fra Farum og snedkeren fra Bastrup.

Frank Jægers "Hvilket postbud - en due" fra 1959 er et radiohørespil.

Lille Vintersuite - 4 sange for lige stemmer (SSA) og klaver (2013). Tekster af Frank Jæger. Indhold: VinterglædeLille VinterFugle i sneForårsdag i februar.

Digtsamlingen Aarets Ring udkom første gang i 1969. E-bogen indeholder ikke de træsnit af Karen Westman, som indgik i den originale udgave.

Frank Jægers radiospil Pelsen udkom første gang i 1964.

Idylia fra 1967 er Frank Jægers sidste digtsamling og et hovedværk i forfatterskabet.Den sarkastisk døbte digtsamling afspejler den personlige krise med opløsning af ægteskabet, skriveproblemer og alkoholmisbrug der var baggrunden for Jægers afsked med Langeland, hvortil han var flyttet i 1954.

Den posthumt udgivne samling Miraklernes Bog udkom første gang som Gyldendals julebog 1977 og består af en række ikke tidligere publicerede digte, udvalgt af Frank Jægers ven Thorkild Bjørnvig.

Andre Digte består af en række fra digte aviser, tidsskrifter og specielle publikationer, der for første gang præsenteredes i bogform i antologien Samlede Digte fra 2001 .

Forstaa mig: Jeg er ikke den, I tror.De smukke Eftermiddagsskygger gror.Jeg er Poeten Cinna. Bange serjeg kendte Skygger gro og blive mer.Med Cinna og andre digte fra 1959 var det ved at være slut med de lyse og lette digte i Frank Jægers forfatterskab.

Jeg siger til ulvenei mit hjerte.Det er jagttid,hvor er I henne?Jeg råber til duernebag min pande:Flyv opfra jeres pinde.Nymånen skærerigennem min sjæl.Jeg kan ikkebegynde igen.Digtsamlingen Tyren udkom første gang i 1953.

Frank Jægers radiospil Pastorale udkom første gang i 1964.

”Dydige digte” fra 1948 er Frank Jægers debut og indeholder 30 digte med både rimede og frie vers.

Stum lå i strandens tørke jegbegravet.Een tog mig op og lagde mig ihavet.Jeg, som lå længe målløs hen isandet,jeg synger nu som goplen gennemvandet.Alt kan jeg tale til, og altingtaler.Med mørke stemmer messer dybetshvaler.Så vandrer over mig en færgesskygge.Se under mig som sølvtøj silde-rygge.Alt kan jeg råbe til i sprog ogtunger,jeg, som har gællemund og stærkelunger.Jeg, som på stranden led den stummeskvaler,jeg hænger nu på vragets mast oggaler.Havkarlens Sange udkom første gang i 1956.

For fem årstider siden brød jeg opfra alt, som ikke skulle være mere,er det mon nu hos dig med dobbelt styrke?Frank Jægers tredje digtsamling De 5 Aarstider udkom første gang i 1950.

Ængstelig er jeg som den,der ikke tør sove alene.Også på mine vindverbanker kastaniens grene.Også bag vore vindversidder de nølende nætter.Onde og uden planeternestrøsteligt rene pletter.Ved vi med ett, at dagensmirakel påny er sket.Udenfor skingrer befrietmorgenens gyldne trompet.Frank Jægers anden digtsamling Morgenens trompet udkom første gang i 1949.

Frank Jægers nye bog indeholder tre mindre stykker og to større. De små er en slags skitsemæssige noveller, de store kunne man kalde mini-romaner. Alle fem bidrag er værdifulde, skrevet i hans gode, levende og personlige sprog, gennemglimtede af hans originale billeder og funderede i hans herlige evne til ligesom at bemægtige sig mennesker, natur og ting og leve i og med dem. Der er noget væsentligt ved alt, hvad hun skriver, en ofte boblende livsglæde, til andre tider en intens, hjertegribende smerte … Jo, man glædes uden afladelse, når man læser denne forårsbog.

Udsigt til Kronborg. Essays og noveller. Udkom første gang på Gyldendal i 1976.

Med „Hverdagshistorier“ fra 1951 har Frank Jæger skabt sig et univers, som er hans eget, og hvor han er suveræn. Hjemstedet er det landlige Nordsjælland mellem isefjord og Øresund, og selv om han begynder i Farum, hovedstaden i hans poetiske kongerige, ender han som regel i visionære og groteske fantasier. Blottet for rationalisme skildrer han en tidløs eventyrverden, hvor trolde og hekse, engle og vandhoveder, enhjørninge og digtere optræder side om side med tilsyneladende virkelighedstro personer i skikkelse af skovhuggeren fra Ganløse, postbæreren i Farum, snedkeren i Bastrup, de kongelige på Frederiksborg og mejeristen på Krogvadsdal.

Frank Jæger blev ved sin debut kaldt "den lyse digter", som besang Naturen og Kvinden og insisterede på det mirakuløse i livet. I efterkrigstidens mørke lyste han op som en livsglad og vital digter med digte om livsudfoldelse og sanselighed. "Alvilda" er fra 1969 .

Forfatterens frit opfundne og fabulerende "erindringer" fra munter 5-årig til falleret, ung teolog. "Charmen, livslysten, fortælleglæden var dengang uden sidestykke." - Berlingske Tidende.

Frank Jæger lader i sin sene prosa, blandt andet Danskere (1966), Døden i Skoven (1970) og Provinser (1972) en mørkere skepsis over for livet vinde frem. Her handler det ikke mindst om kunstnerens isolation og krise — fortvivlelsen, selvbedraget — skildret med så stor styrke, at selvopgøret dog rummer en kunstnerisk selvbekræftelse.

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“– Carl Johan Elmquist „Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“– Frederik Nielsen

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“– Carl Johan Elmquist „Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“– Frederik Nielsen

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“– Carl Johan Elmquist „Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“– Frederik Nielsen

"Provinser" består af syv fortællinger fra den danske provins: "Grønne Fingre, graa af Jord", "Arrangøren", "Moffer med Kikkert", "Manden, som ikke turde fryse", "Hunni", "Kone paa Karussel", "Den Spedalske i Skælskør". 

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“– Carl Johan Elmquist „Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“– Frederik Nielsen

»Iners traver ubekymret ud i verden, i vadsækken har han kun sin fløjte og sin pibe samt et brød, som han kan spise af så tit det skal være uden at spise det op. Han møder et par andre fløjtespillere og kommer til en kro, hvor han får bønderne til at danse under sommermånen til sit spil. Men da han træffer Ene og hendes besynderlige familie, bliver det klart at han ikke er nogen helt troskyldig efterkommer af de romantiske vandrere. Først afhænder han Enes bror til en dværg. Derpå vrager han Ene selv, som elsker ham af hjertet - hendes eneste forseelse er at hun har forsøgt at lære ham ordentlige manerer - til fordel for den smældfede Sulle So. Og ikke nok med det, han sælger hende til slut for penge. Den som vil vide besked med de dæmoniske sider hos forfatteren, kan henvises til disse afsnit.«Tage Skou-Hanseni Danske digtere i det 20. århundrede

Døden i Skoven består af en stor og to mindre fortællinger.I titelhistorien er den midaldrende skuespiller Cornelius blevet sat på porten derhjemme, fordi hans bedre halvdel fortørnes over hans erotiske sidespring – som sandt at sige ikke skyldes voldsomme lidenskaber, men snarere sløv vane. Hjælpeløs og småforsuttet bliver han af en energisk sagfører-ven sendt på „rekreation“ til et fynsk skovløberhus, hvor han må affinde sig med den påtvungne ensomhed – en helt ny fornemmelse.Tulte er en fantastisk og vanvittig „hverdagshistorie“, og den længere fortælling Sidste Sommer handler om et meget ungt menneskes ferie i en sommerpension i Nordsjælland og de fristelser han tappert bukker under for i form af spiritus og kvinder.