Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Freddy Wulff

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Freddy Wulff
    197,95 kr.

    Freddy Wulff har jagt i blodet, og han har udlevet jagtdrømmen som ingen andre. Han etablerede for alvor sit navn i jægerkredse med sin anmelderoste salgssucces Professionel Jæger. Med Vild Jagt tager han tråden op med en ny bog til alle dem, som elsker jagt.I Vild jagt fortæller Freddy Wulff om store og vilde jagteventyr i bl.a. Alaska og Canada, i Mellemamerika, Australien, Laos og Indonesien.Men det er ikke bare historien om en række af Freddy Wulffs største jagtoplevelser rundt om i verden; det er også historien om hans møde med mennesker, som på hver deres måde lever af jagt – i naturen og med naturen: indianere, pelsjægere, nybyggere og mange flere. Og undervejs jager Freddy med riffel, armbrøst, bue og pil, harpun og meget andet – eller med intet andet end de bare næver… Det er en bog, der frister til at sige 8 til 16-jobbet op og kaste sig ud i en vild verden, hvor der er langt til det næste varme bad, og hvor jagt ikke er en hobby, men et spørgsmål om at overleve.

  • af Freddy Wulff
    207,95 - 247,95 kr.

    Freddy Wulff kan berette om alt imellem at nedlægge kronvildt og vandbøfler og rejse verden rundt i en søgen efter det helt store jagteventyr. Men han kan også fortælle om at miste 86 kolleger og venner – dem, som ikke overlevede mødet med det vilde.Det er ikke en ufarlig vej Wulff har valgt. Men han var solgt, da han første gang var på jagt i Grønland, 21 år gammel. Oplevelsen fik ham til at tage en beslutning, som kom til at ændre hans liv for evigt: Han ville være professionel jæger.I en periode var han ansat af det new zealandske skovvæsen. Til at jage og nedbringe bestandene af kronvildt, vilde geder og vildsvin. I op til seks måneder opholdt han sig alene i New Zealands uvejsomme skov- og bjergområder. I Nordaustralien jagede han vandbøfler, og rejsen fortsatte ud i verden til steder, hvor der ventede et nyt bytte. Wulff har ikke bare turdet opsøge "det vilde liv", han kan også fortælle så levende om det, at man får lyst til at sælge alt og selv kaste sig ud i et jagteventyr som han har gjort.Denne bog rummer en række af Freddy Wulffs største og mest intense jagtoplevelser – og den er illustreret med både hans egne og andres fantastiske fotos.

  • af Freddy Wulff
    187,95 - 297,95 kr.

    Freddy Wulff har brugt det meste af sit liv på at rejse rundt i verden fra det ene vilde eventyr til det andet. I denne bog fortæller han om nogle af de vildeste: jagten på den mystiske Vu quang-okse i Vietnam, tiden som guldgraver i New Zealand, hans tid med hovedjægerne på Borneo, forsøget på at overleve som Robinson Crusoe på en øde ø i Stillehavet, tiden som cowboy på verdens største ranch i Australien, og rejsen til Laos for at finde sandheden om den gådefulde Stenkrukkeslette. Det er også en bog om en verden, som på mange måder er ved at forsvinde i takt med at naturen forsvinder. Men eventyret er stadig derude. Man skal bare lede lidt grundigere. Freddy Wulff, født 1945, er eventyrer, jæger, journalist og fotograf. Han er opvokset i Dronningborg ved Randers, men har tilbragt hovedparten af sit liv som bl.a. minearbejder, professionel jæger og eventyrer rundt om i verden. I dag fordeler han sin tid mellem Sydøstasien, New Zealand og Nordspanien. Forfatter til bestsellerne Professionel jæger (2011) og Vild jagt (2013).

  • af Freddy Wulff & Søren Anker Madsen
    94,95 kr.

    Freddy Wulff - Danmarks vildeste eventyrerFreddy Wulff er ikke nogen almindelig mand - og han har ikke levet noget almindeligt liv. Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed - og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer. Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter - og har hver gang haft utrolige historier med hjem.  Og hans eventyr har igennem alle årene fundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt - og en skildring af et helt anderledes liv.LEKTØRUDTALELSEFreddy Wulff [blev] berømt for sine vovede og eventyrlige beretninger. Biografien veksler mellem Søren Anker Madsens fortælling og hovedpersonen Freddy Wulffs egne ord og dertil krydret med relevante fotos. De enkelte kapitler har slagfærdige overskrifter såsom "Drabet", "Kuli i København", "Vilddyr i fangenskab", som passer fint med bogens indhold. Bogen kommer i lettilgængelig stil rundt om mange aspekter af Freddy Wulffs liv, fra opvæksten ved Randers, den tidlige interesse for jagt og til hovedtemaet som eventyrer, professionel jæger og reporter fra de fjerneste afkroge. Søren Anker Madsen og Freddy Wulff har sammenlagt skrevet en underholdende og hurtigt læst bog. - Lektør: Henrik H Pedersen PRESSEN SKREVVærd at læse. En kulørt og underholdende biografi. - Ekstra BladetSøren Anker Madsen fortæller historien om en rigtig mand underholdende og levende, og han har en fin måde lige at skrive faktuelle oplysninger ind i teksten, så læseren ikke mister tråden undervejs. Trods de testosterontunge emner er det ikke blevet en umodent pralende men en nærmest blid og sober bog, hvor forfatteren også undlader at træde ind på uvelkomne stier." - Berlingske Tidende"(...)underholdende læsning. Især er det sjovt at komme bag om dette ikon og hans eventyrlige og dramatiske liv(...) - Information(...) en dejlig, underholdende og på sin egen måde også lærerig og tankevækkende bog om den - om ikke sidste - så absolut en af de sidste helt store eventyrere. - Vejle Amts Folkeblad

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.