Bøger af Frederik Strand

Kunstsvindel på højeste niveau rammer Danmark.Hvad gør et maleri til et kostbart kunstværk? Det spørgsmål er ikke typisk et spørgsmål, som politiet skal besvare. Det er ikke desto mindre et af de mange spørgsmål, som melder sig, da dansk politi bliver en del af en af verdenshistoriens største sager om kunstsvindel ovenpå fundet af 1700 malerier og tryk af nogle af historiens største kunstmalere. Fundet viser sig at være en del af en større international konspiration, hvor der er blevet svindlet og handlet falsk kunst for adskillige millioner kroner gennem en verdensomspændende kunsthandler. Med udgangspunkt i en forfalsket Miro fortæller vært Frederik Strand om det danske islæt i en af verdenshistoriens største kunstskandaler.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Likvidering på åben gade rammer Herlev.En tilsyneladende helt almindelig dag forvandles drastisk, da to mænd dræbes af skud af flere maskerede mænd med store automatrifler. Det bliver starten på en jagt af gerningsmændene gennem Danmark, hvor især elektronisk overvågning bliver afgørende for at lokalisere mændene, imens et par Adidas-sko, er med til at fælde dem. Med udgangspunkt i skoene fortæller vært Frederik Strand historien om dobbeltmordet i Sennepshaven, der trækker tråde til Sverige, hvor bandekrigen raserer på fuldt blus i 2020.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

De troede de havde begået det perfekte mord, men selv i mørket er der øjne der ser alt.Tolnesagen er navnet på en af de mere brutale sager fra dansk kriminalhistorie. En mand bliver dræbt i den lille by Tolne, hvorefter offeret forsøges ryddet af vejen på ret så spektakulær vis. I dette afsnit af Forbrydelsens Genstande fortæller vært Frederik Strand den dystre historie bag Tolnesagen med udgangspunkt i de cementblokke, som offerets jordiske rester blev fundet i.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tur til bageren endte fatalt for 6-årige Joachim.En af de absolut værste sager i dansk kriminalhistorie. Så kort kan det opsummeres, når vi taler om Joachimsagen, der rystede lokalsamfundet i Randers i 1986. En lille dreng forsvinder på en tur til bageren og bliver efterfølgende fundet, stukket ihjel med adskillige knivstik. Med udgangspunkt i drengen Joachims pung og huskeseddel, som han havde fået med af sine forældre, udfolder vært Frederik Strand den efterfølgende efterforskning af mordet på Joachim.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"Skyd efter benene"D. 18. maj 1993 blev en sort og skelsættende dag i dansk politihistorie. På baggrund af en stor folkeafstemning, der udvidede det danske EU-samarbejde, udviklede en stor demonstration på Nørrebro sig til uroligheder. Brosten fløj gennem gaden og biler stod i brand, mens kampklædt politi forgæves forsøgte at sprede demonstrationen. Politiet magtede ikke at få kontrol over demonstrationen og affyrede flere skudsalver mod demonstranterne. Flere måtte behandles for skudsår. Hvem bærer skylden for volden der udspillede sig på den skæbnesvangre dag? Lyt med når vært Frederik Strand fortæller historien om 18. maj urolighederne med udgangspunkt i nogle af de patronhylstre fra politiets tjenestevåben, der blev fundet dagen efter urolighederne. Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tom barnevogn. Et kidnappet barn. Et uopklaret mysterie.Historien om Basse er Danmarks eneste uløste forsvindingssag med et barn involveret. Det er en ulykkelig historie om en kidnapning, og om en dårligt håndteret presse fra politiets side. Med udgangspunkt i Basses barnevogn, som i dag står fuldstændig som på den skæbnesvangre dag for snart 70 år siden, da Basse blev taget fra sit trygge varme helle, fortæller vært Frederik Strand historien om Basses forsvinding og politiets forgæves forsøg på at finde ham.Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En ubetalt gæld, ulykkelig desperation og et usandsynligt gerningsvåbenI 1993 bliver en højtsstående forretningsmand fundet død foran sin bopæl i Hellerup. Mordet er spektakulært, fordi manden bliver fundet gennemboret af en pil affyret fra en armbrøst. Nogle gange står politiet overfor sager, der vidner om en grad af desperation, der går ud over sædvanlige, og Armbrøstsagen, som denne sag hurtigt blev døbt i medierne, er en af dem. Med udgangspunkt i armbrøsten der affyrede den dræbende bolt, fortæller vært Frederik Strand historien om dansk kriminalhistories eneste drab med en armbrøst.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Et svagt fingeraftryk i en klat blod på en dørkarm var nok til at fange gerningsmanden.I 1991 blev en kvinde myrdet i sit eget hjem i Avedøre stationsby. Til trods for en grundig efterforskning fangede man aldrig morderen og den uløste tragedie blev kendt i medierne som Rikke-sagen. Det eneste bevis politiet stod tilbage med var et udtværet fingeraftryk i en blodplet på en dørkarm i offerets hjem. Fire år senere og udstyret med ny teknologi kan politiet endelig komme på sporet af gerningsmanden. Med udgangspunkt i det blodige fingeraftryk fortæller vært Frederik Strand historien om Rikke-sagen og hvordan det endelig lykkedes politiet at fange gerningsmanden.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En forsølvet kobberblade med falmede portætter af fire pænt opstillede mænd er alt hvad der er tilbage.Handskemagerbanden var en notorisk og ekstremt voldelig bande der huserede på Lolland i midten af 1800-tallet. Brandstiftelser, afpresning, vold og mord var de skyldige i og midten af bandens store spind sad Handskemageren Hans Jacob Mortensen, der spand folk ind i sit net af løgne og kriminalitet. Banden blev til sidst fanget og ført til domhuset i København, hvor der blev taget såkaldte daguerreotypier, en gammeldags form for fotografier, af banden. Disse fotografier er de første forbryderfotos i Danmark, og er med til at fortælle historien om Handskemagerbanden i dette afsnit alf Forbrydelsens genstande.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En mand med en ambition. En ambition der fældede ham og hans bande.Shuab Kahn er en mand med store ambitioner, da han kommer op gennem rækkerne i bandegrupperingerne på Blågårdsplads. Ud af resterne af rivaliserende bander stifter han LTF, Loyal to familia, der skal blive en af de mest berygtede bander i København. Kahns store ambitioner er i sidste ende også hvad de fælder ham og ender med et foreningsforbud mod LTF. I dette afsnit af Forbrydelsens genstande fortæller vært frederik Strand historien om LTF med udgangspunkt i de LTF veste, der blev konfiskeret i forbindelse med forbuddet. Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Elsker du true crime og kriminalhistorie? Vil du høre mere om danske forbrydelser gennem tiden? Så lyt til En stump genstand, hvor lederen af Politimuseet i København, Frederik Strand, fortæller om 25 danske drabssager med udgangspunkt i drabsvåbnet.En drabssag består af tre elementer: et offer, en gerningsmand og et våben. Det er dog langt fra så simpelt, som det lyder – og noget som umiddelbart ligetil som et drabsvåben er måske slet ikke et våben. I En stump genstand er de den centrale ledetråd i sagerne, der strækker sig fra 1881 til 2005.

Hvert år bliver der begået mellem 50 og 80 drab i Danmark. Af disse var mellem fem og ti relevante for Rejseholdet. Her var der tale om drab med ukendt gerningsmand. Politiet havde et lig, men ingen anelse om, hvad der var op og ned. Definitionen på et rejseholdsdrab var, at det lokale politi stod på bar bund, hvad angik gerningsmand, motiv og andre spor. I juni 1969 fik Rejseholdet en assistancemelding fra Varde Politi, der stod med tre lig. Og det skulle blive en sag, der involverede både tysk og svensk politi. I dette afsnit ser vi nærmere på retsmedicinernes rolle i efterforskningen og Rejseholdets samarbejde med andre landes politimyndigheder. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Asser Hedegård Thomsen, Bent Isager-Nielsen.

Den 29. oktober 1980 blev to danskere tilbageholdt af spansk politi, da de ankom til Los Christianos på Tenerife i en båd, der var efterlyst via Interpol. Og det blev gennembruddet i en af danmarkshistoriens største sager om falskmøntneri, som trak tråde til Sverige, Thailand og Spanien. I dette afsnit ser vi nærmere på Rejseholdets rolle i det internationale politisamarbejde og den grænseoverskridende kriminalitet. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Tonni Christensen

I 1983 fik Rejseholdet ny chef. Hans navn var Per Kanding. Og han varslede nye tider i afdelingen, der blev opdelt i forskellige sektioner, som specialiserede sig inden for bl.a. drab, narko og økonomisk kriminalitet. Og spydspidsen blev drabssektionen, der i 1985 fik en fast stab på 15 medarbejdere, som kun skulle arbejde med drab. Den nye drabssektion kom hurtigt på arbejde med en kompliceret sag i det nordlige Jylland. Sagen starter ved Roddenbjerg sø den 1. september 1985, hvor en jagthund markerer i sivkanten. To jægere går nærmere for at se, hvad hunden har regeret på. Det er et afskåret menneskeben. I dette afsnit ser vi nærmere på nærdrab og politiets samarbejde med retsmedicinere. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Per Kanding, Asser Hedegård Thomsen, Bent Isager-Nielsen.

I 1970erne blev det danske sprog beriget med nye ord som Christiania og Paki-piller. Antallet af narkomaner steg faretruende, og Rejseholdet fik nye arbejdsopgaver. Op gennem 70erne og 80erne blev narkotika-efterforskningen mere og mere ressourcekrævende. I 1986 stod narkosagerne for 31,7 procent af afdelingens arbejde. I en oversigt fra 1988 fremgår det, at narkosektionen var Rejseholdets største med 22 mand. Til sammenligning var der 17 efterforskere i drabssektionen. I København blev der i 1975 oprettet en ny narkotikaafdeling, Afdeling N, som Rejseholdet fik et tæt samarbejde med. I dette afsnit ser vi blandt andet nærmere på politiets efterforskning af den pakistanske Kahn-organisation, der stod bag indsmuglingen af store mængder såkaldte paki-piller i 1970erne. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Jørn Moos.

Den 29. november 1972 forsvandt den 10-årige Hans Henrik Larsen i byen Klarup i Nordjylland. Den 8. april 1979 forsvandt den 4-årige Heidi Jepsen fra Kolding. I begge sager blev enorme ressourcer sat ind for at finde børnene. I Nordjylland er 16 efterforskere fra Rejseholdet på sagen. I Kolding tropper 10 mand op. Hertil kommer lokale efterforskere, uniformerede politifolk, hundeførere, helikoptere, hjemmeværn og militær. Når det gælder drab på børn, sættes alle kræfter ind. I dette afsnit følger vi efterforskningen på to sager, der begge involverede børn og begge blev meget mere end arbejde for efterforskerne. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Ove Kryger Rasmussen.

Thomas La Cour i DRs dramaserie "Rejseholdet" havde synske evner. Karakteren bygger på oplevelser, som rejseholdsfolkene selv havde på nogle af gerningsstederne. Nogle kaldte det at tage gerningsstedet på sig. Men er der plads til synske eller clairvoyante, og kan de opklare forbrydelser? Det ser vi på i dette afsnit, der tager afsæt i én af danmarkshistoriens største mordgåder, nemlig dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej, der stadig er fuld af mystik. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Per Kanding, Bent Isager-Nielsen.

Tidligt om morgenen den femte januar 1944 fandt en cyklist en livløs mand, der lå i en grøftekant ved Hørbylunde Bakke, ca. 10 km vest for Silkeborg. Manden blev bragt til Silkeborg Sygehus, hvor lægerne kunne fastslå, at døden var indtrådt som følge af tre skud affyret på klos hold. Offeret var Kaj Munk. En kendt præst og dramatiker. I 1972 blev der under flere indbrud i nordjyske hjemmeværnsdepoter stjålet ammunition og våben af typen LMG M62 – et maskingevær, der kan skyde 1200 skud i minuttet. De to sager har én ting til fælles. Nemlig at de blev opklaret af folk fra Rigspolitiets Rejsehold. Afdelingen, der oprindelig blev oprettet for at opklare brandsager, fik op gennem det 20. århundrede flere og flere ansvarsområder. Afdelingen var nok mest kendt for drabsefterforskning, men også tyveri, bedrageri og især narkokriminalitet kom til at fylde i afdelingen. Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Ove Kryger Rasmussen

Oprindeligt blev Rejseholdet oprettet i 1927 som en afdeling, der efterforskede brande. Efterhånden kom nye opgaver til. I offentligheden blev afdelingen tidligt kendt for effektiv drabsefterforskning. Det skyldtes ikke mindst, at nye metoder blev taget i brug i de ofte meget omtalte sager. Især var man senere inspireret af FBI, der i 70erne udviklede nye værktøjer til profilering af gerningsmænd. Nye begreber kom til: Nærdrab, fjerndrab og seriemord. I denne episode kan du møde tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen. Han kom til Rejseholdet i 1981 og blev senere leder af drabssektionen. Samtidig videreuddannede han sig i udlandet. Han opholdt sig i en længere periode ved FBI, hvor han særligt beskæftigede sig med serieforbrydere. Han var ved det engelske politiakademi i Bramshill og opholdt sig også i Italien, hvor han analyserede seriemordere.Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Bent Isager-Nielsen

Nær Hillerød blev der i 1978 begået et røveri på et apotek i den lille by Esbønderup. Røveriet var kulminationen på flere tidligere tyverier af varer fra apoteket. Episoden var dog langt alvorligere, fordi røverne affyrede skarpe skud under røveriet, da de ikke mente, at personalet udleverede varerne hurtigt nok. Meget indikerede, at apotekervarerne var bestemt for narkotikahandel i Helsingør, hvor også gerningsmændene og deres netværk hørte hjemme. Efterforskningen af sagen førte til et sjældent tæt samarbejde mellem Helsingør og Hillerød Politikredse og Rejseholdet. Der blev oprettet en særlig efterforskningsgruppe bestående af personale fra Rejseholdet, Helsingør og Hillerød og en kriminalassistent fra København. Efterforskningsgruppens størrelse varierede mellem 15 og 20 personer. I denne podcast kan du blandt andet møde Tonni Christensen, der i 1979 kom til Rejseholdet, hvor han de følgende år efterforskede narkosager over hele Danmark. Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Tonni Christensen og Per Kanding

Rejseholdet var oprindeligt en enhed af efterforskere, der skulle hjælpe politikredsene med opklaring af gårdbrande, men hurtigt blev afdelingen kendt i offentligheden som en eliteenhed, man satte ind, når det lokale politi stod over for særligt vanskelige drabssager. Rejseholdets første store drabssag var mordet på den 22-årige Marie Sørensen, der fandt sted i Hjortshøj uden for Aarhus i 1902. Her blev Rejseholdet sat ind efter stor kritik af det lokale politiarbejde, som mange mente var behæftet med fejl. Hele forløbet har flere paralleller til sagen om den 17-årige Emilie Meng, der i 2016 forsvandt efter en bytur og senere blev fundet dræbt. Her har det lokale politi også fået kritik for efterforskningen, og en udløber af sagen er, at der i det nye politiforlig nu er afsat penge til at oprette et nyt rejsehold af drabsefterforskere. I dette afsnit undersøger vi, hvad der gik forud for oprettelsen af Rejseholdet i 1927 og hvordan afdelingen udviklede sig frem til 2. verdenskrig. Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Per Kanding, Peter Skaarup

I 1960erne kommer narkoen til Danmark. Og med det følger narkokriminaliteten. Det får stor betydning for Rejseholdet, der i resten af sin levetid bruger store ressourcer på området. Den nye kriminalitet betød også nye samarbejdsformer, og Rejseholdet samarbejdede allerede i 1970erne med Politiets Efterretningstjeneste og det nyoprettede DEA - Drug Enforcement Administration – om operationer både i Danmark og udlandet. I podcasten møder du Ove Kryger Rasmussen, der levede som undercover-agent i narkomiljøer i provinsen og blev uddannet Special Agent hos DEA i Washington. Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand og Ove Kryger Rasmussen

I starten af nullerne sender Danmarks Radio tv-serien Rejseholdet. Serien bliver en stor succes. Så stor, at den er med til at skabe et mytologisk skær om det virkelige rejsehold. Omtrent samtidig vælger politikere og politiledelse i 2002 at nedlægge afdelingen. I dette afsnit undersøger vi, hvad der gik forud for afdelingens nedlukning i 2002, og hvad der siden førte til planerne om at genoplive rejseholdet her knap 20 år efter. Fortællingen om nedlukningen begynder et helt andet sted og i en anden tid. Nemlig i slutningen af 70erne, hvor grupper af unge mænd - med inspiration fra især USA - begynder at organisere sig i rockerklubber. Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002. Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen. Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager. Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling. I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi. Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand. Studievært: Julie Giese Reporter: Steffen Walton Medvirkende: Frederik Strand, Bent Isager-Nielsen, Tonni Christensen og Per Kanding og Peter Skaarup

For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række tidligere urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz’ere og rockere fortæller også deres side af historien.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Der rätselhafte Fall um die Enthauptung des Wahrzeichens von Kopenhagen: Jeder kennt zumindest ein Bild der kleinen Meerjungfrau, wie sie so bescheiden in den Kopenhagener Gewässern unweit des Schlosses sitzt. Doch als Heinz Günther früh gegen 3.30 Uhr am 25. April 1964 seinen Blick gen Statue richtete, wollte er seinen Augen kaum trauen, als er die kopflose Meerjungfrau erblickte... Wer steckte hinter der Enthauptung? Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Der Fall um die Engelmacherin Dagmar Overby, der 1921 ganz Dänemark erschütterte: Die damals von der Presse als „Menschentier" bezeichnete Serienmörderin, die zwischen 9 und 16 Kinder ermordet hat, stammte aus ärmlichen Verhältnissen und war bereits als Kind auffällig gewesen und selbst Opfer von Missbrauch. Nach mehreren Anstellungen und missglückten Verhältnissen zu Männern brachte sie nicht nur ihre eigenen Kinder auf bestialische Weise um, sondern auch ihre Pflegekinder... Für Gänsehaut ist bei diesem spannenden True Crime-Fall gesorgt!Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Eine True Crime-Geschichte um die Brüder Franz und Erich Sass aus Berlin-Moabit: Die beiden galten als zwei der berühmt-berüchtigsten Verbrecher Deutschlands, die seit frühester Jugend jahrelang ihr Unwesen getrieben hatten, bis sie ihr „Glück" auch in Dänemark versuchten. Dies misslang jedoch, und es blühte ihnen nach ihrer Entlassung aus dem dänischen Gefängnis 1938 ein bitteres Ende in ihrem Heimatland, das bereits von den Nazis regiert wurde...Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Die mysteriöse Entführung eines kleinen Jungen: Am 07. Februar 1966 wurde der kleine Basse aus seinem Kinderwagen vor einem Laden in Odense entführt und war spurlos verschwunden. Eine der größten Suchaktionen begann, jedoch führten die Zeugenaussagen meist in die Irre, und so hielt einer der merkwürdigsten Entführungsfälle Dänemarks die Öffentlichkeit lange Zeit in Atem...Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Sieben historische True Crime-Kriminalfälle aus Dänemark, die garantiert für Gänsehaut sorgen: Neben der Serienmörderin Dagmar Overby, die vermutlich 16 Kinder auf dem Gewissen hat und der Enthauptung der kleinen Meerjungfrau, des Wahrzeichen Kopenhagens, finden Sie hier auch Kriminalfälle mit deutschem Bezug, wie den Fall der deutschen Brüder Sass, die in der Weimarer Republik große Bekanntheit erlangten und auch in Dänemark ihr Unwesen trieben... Die Verfasser hinter den True Crime-Kriminalfällen, die in diesem zweiten Teil zusammengestellt wurden, sind Frank Bøgh, ehemaliger Kriminalassistent, Frederik Strand, Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen, Niels Ole Frederiksen, der als Kind eines Gefängnismitarbeiters im Gefängnis von Horsens aufwuchs, und Stine Søgaard, wissenschaftliche Mitarbeiterin am Polizeimuseum.

Vesterbro var sidst i 70erne under radikal forandring. Det gamle arbejderkvarter var præget af prostitution og porno – og var kendt for et særligt hårdkogt kriminelt miljø. Og nu rykkede narkoen så også ind i kvarteret. Der var brug for Uropatruljen. Dette afsnit tager sin begyndelse i et andet brokvarter i København, nemlig Nørrebro, der op gennem 70’erne var kendt for handel med hårde stoffer og narkokriminalitet.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Der er i podcasten anvendt citater fra:Istedgade, Sylvester & Svalerne (1979) (Leif Sylvester/Søren Wolff)Livet i Istedgade, Dan Turell og Halfdan E (2019) (Dan Turell/Halfdan E)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".