Bøger af Frederik Strand

Uropatruljens folk var bekymrede. Man havde omkring nytåret 1970-71 observeret, at et større antal unge fra blandt andet det nu nedrevne Sofiegården var begyndt at søge over mod Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenal. Allerede i løbet af 60’erne var militæret begyndt at rømme det store område, og mange bygninger lå derfor tomme hen. I april 1971 var militæret endeligt ude af bygningerne. De unge mennesker sivede langsomt ind i området, og Uropatruljens folk var urolige for, at man snart stod overfor et nyt Sofiegården. Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Den 18. maj 1993 stødte politi og demonstranter sammen i de værste uroligheder i Danmark siden anden verdenskrig. Politiet affyrede 113 skud, der sårede mindst 11 demonstranter. 96 betjente blev kvæstet. Især to grupper stod stejlt over for hinanden den nat på Nørrebro. På den ene side de autonome – og på den anden deres ærkefjende Uropatruljen. Mere end 20 års opsparet fjendskab forvandlede Fælledvej til en krigszone. Dette afsnit tager sin begyndelse først i 70’erne. For det er her vi skal finde de første spirer til det had, der op gennem 70’erne og 80’erne opstår mellem husbesættere og Uropatruljen. Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Der er i podcasten anvendt citater fra:Balladen om Byggeren, Jomfru Ane Band 1980 (Sanne Brüel/Rebecca Brüel/Claus Flygare)Sangen om Byggeren (1980) (Ida Hoffmeyer, Jens Frimodt)Husker du Benjamin, Magtens Korridorer (1998) (Magtens korridorer)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

I politireformen i 1863 blev Københavns Politi opdelt i tre afdelinger: Ordenspolitiet, Opdagelsespolitiet og Sundhedspolitiet. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om Københavns opdagelsespoliti fra dets oprettelse i 1863 til dets nedlæggelse i forbindelse med den nye politireform i 2007. Han fortæller blandt andet om efterforskning, efterretningstjenester og konkrete kriminalsager.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Samfundet har ændret sig enormt meget, siden digitaliseringen for alvor tog fart. Myndighederne, virksomhederne og privatpersoner har fået nye muligheder, men det har forbryderne også. Frederik Strand fortæller cyberkriminalitet og politiets bedste våben imod den: overvågning.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer er et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Ikke alene var slaveriet i sig selv en grusom forbrydelse mod menneskeheden, men den måde, slaverne blev behandlet af retssystemet på øerne, var også under al kritik. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om slaverne på De Dansk Vestindiske Øer med fokus på det retssystem, de var underlagt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"Der går næppe en uge, uden at problemet omkring trusler dukker op i den offentlige debat. Der er trusler rettet mod politikere, trusler mellem børn om unge, trusler på de sociale medier, trusler mellem naboer og trusler fra bandegrupperinger. Listen er lang og kunne sikkert forlænges med mange andre trusselsformer. Det omfattende og intense fokus på trusler vidner om, at trusler er blevet et alvorligt problem i det moderne samfund."På en særudstilling i 2018 satte Politimuseet fokus på et stigende problem i det danske samfund. Trusler bliver mere og mere almindelige, men det betyder ikke, at de bliver mindre ubehagelige eller skræmmende for den, der modtager dem, hvad end det er på gaden, med posten eller på nettet. Gennem en lang række breve fra Rigspolitiets Trusselsarkiv fortæller Frederik Strand her om truslernes historie, form og effekt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"I foråret 1944 var krigslykken for alvor ved at vende for Det Tredje Rige. I vest havde de allierede den 6. juni foretaget landgang på den franske kyst, og i øst gik de sovjetiske styrker hurtigt frem. Dette medvirkede til at ophidse sindene i Danmark, og modstandsbevægelsen optrappede derfor sine aktioner voldsomt. Den 22. juni 1944 rettede Borgerlige Partisaner (BOPA) et decideret angreb mod Dansk Industri Syndikat i Sydhavnen – syndikatet talte flere af de største virksomheder i Danmark, bl.a. A.P. Møller. Syndikatet gik også under navnet Riffelsyndikatet. Under aktionen sprængte modstandsbevægelsen ikke bare væsentlige dele af syndikatet i luften, men stjal også en del våben, ligesom de samme dag udførte en sprængning af den tyske virksomhed Nordwerk i Ryesgade."Politimuseets leder, Frederik Strand, fortæller om de dramatiske begivenheder under folkestrejken i København i 1944. Aktionerne beviste tydeligt, at det danske folk aldrig havde mistet hverken sin friheds- eller fædrelandskærlighed.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Frederik Strand fortæller om en problematisk tid i den danske retshistorie. Under besættelsen opløste tyskerne i 1944 det danske politi, og nu gik landet en potentielt kaotisk og sprængfarlig tid i møde, hvor selvtægten rådede i stedet for politiet.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Genåbnede sager betragtes som store efterforskningsmæssige triumfer. Nye spor tages op, og nye efterforskningsmetoder tages i brug for at løse sagerne. Frederik Strand tager i denne bog fat i sager fra de sidste godt 100 år – fra mordet på en københavnsk inkassator i 1890 til de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990. Hvorfor og hvordan bliver disse kriminalsager åbnet på ny? Er det tilfældigheder, en effektiv politiindsats, ihærdige privatpersoner eller nye forbrydelser? Hvad revitaliserer de "døde" sager og fører til deres opklaring? Og kan en genåbnet sag, der fører til en dom, altid betragtes som opklaret? Det er nogle af de spørgsmål, Frederik Strand diskuterer gennem bogens sager. De genåbnede sager er interessante, fordi vi med dem ser det moderne politi vokse frem. Men genåbnede kriminalsager giver også et alternativt indblik i historien. Her møder vi ikke kun den polerede historieskrivning og det gængse samfundssyn. Vi konfronteres også med samfundets randeksistenser – og tvinges til at reflektere over, hvordan tidligere tiders samfund og menneskesyn tog sig ud. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 3 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavian Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier.I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i 3 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Frederik Strand, f. 1975, leder af Politimuseet i København. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Rejseholdets historie (m. Ove Kryger Rasmussen) og Efterforskningens anatomi.

Denne bog handler om kriminalpolitiet; fra det opstod som Opdagelsespolitiet i sommeren 1863 over etableringen af kriminalpolitiet til dets nedlæggelse i forbindelse med Politireformen i 2007. Bogen indeholder en lang række forklaringer på, hvorfor det er gået som det er gået, men eksemplerne påpeger også, hvilken retning samfundet generelt er gået i. Fx har både rockeropgør og narkokriminalitet gjort det nødvendigt med mere internationalt samarbejde og øget behovet for en samlet indsats på tværs af landegrænser, og dermed har det tidligere nationale kriminalpoliti udspillet sin rolle.Bogens 1. del beskæftiger sig med, hvorfor omorganiseringen skete og hvilke konskvenser det fik for kriminalpolitifunktionen. Den 2. del består af en analyse af de efterforskningsmæssige forandringer, der ledte frem til 2007-politireformen.Bogen indeholder en række unikke og for manges vedkommende ikke tidligere viste fotografier fra Politihistorisk Museum og Kriminal Teknisk Center. Forfatteren Frederik Strand er ph.d. i politihistorie og museumsleder ved Politimuseet.