Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Rejse gennem natten fra 1984 er et af Friederike Mayröckers senere prosaværker og samtidig et af de korteste. At rejse gennem natten skal både forstås bogstaveligt -- romanens jegfortæller rejser med tog fra Paris til Wien -- og i overført betydning som et billede på livet og bevægelsen fra det ydre til det indre. For hovedpersonen er natten også den begyndende formørkelse af sindet og de fysiske kræfter der uafladeligt vil ende med døden. Fortælleren, som har selvbiografiske træk, rejser i nedtrykt tilstand, men forsøger at skrive sig ud af det ved at nedfælde erindringer, tanker og drømmebilleder. Rejsen og skriftarbejdet bliver en helingsproces.
”Min udødelige (sjæl)!” skriver den østrigske digterinde Friedericke Mayröcker som 94-årig i sin sidste bog, med udråbstegn, en besværgelse, et skrig, hun besværger livet til sidste øjes blik; og i sin skrift, sine sitrende sætninger, er hun uden alder, spillevende, som et føl, der en forårsmorgen for første gang kommer på græs. Hun springer ud i sproget, boltrer sig i det, lader det knopskyde og indgå de forunderligste nye forbindelser.Men hvad handler det om? Det handler om livet, alt det, der dog er, det nære og de nærmeste, som ikke blot er mennesker, men også fugle, blomster, insekter, den mindste lille ting. Og ikke blot de og det levende, også de pludselig for længst døde og til evig tid smerteligt savnede. Også de er i denne bog ’udødelige’.At læse Mayröcker kræver ingen særlige forudsætninger, det er bare at åbne bogen og træde ind i sproget, ”morgenlig og mosgrøn”, så folder verden sig ud i lyset som på den skæreste skønneste forårsdag, kom!Madame NielsenDet skrev de om Rejse gennem natten (2019):"I en strøm af død og skønhed. Friederike Mayröckers Rejse gennem natten er et sublimt prosalyrisk trip, der nu endelig kan læses i dansk oversættelse. Og sikke en!"⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Kristeligt Dagblad"Mayröcker er en stor læremester, jeg vil anbefale den danske udgivelse af Rejse gennem natten, den er et mesterværk, mesterligt oversat af Eva Botofte.”Tomas Espedal"Lige så umulig at læse som den er at lægge fra sig."❤️❤️❤️❤️Politiken
Patos og svale er en fortælling fra en sengestue på et hospital med klosterhave, rygepavilloner, cafeteria og søstre. Herfra præsenteres læseren for en smuk og benhård strøm af tekst, som nogle gange er mismodig, andre gange overstrømmende begejstret, men hele tiden med en udtalt ambition om at være præcis. Mayröckers stil er umiskendelig og medrivende: både voldsom og finmasket, erindrende, sludrende, korrigerende, stakkeret og melodisk.I Patos og svale kalder hun det selv synkopedigtning:ve mig disse synkoper i min kommatering kommer til at gøre læseren vred muligvis afholde læseren fra at læse, De må holde ud, råber jeg til læseren, det er alt sammen godt ment!Bogen er oversat af Jonathan Overvad Ploug, som også har forsynet udgivelsen med etefterord.Friederike Mayröcker (1924-2021) var en østrigsk forfatter. På dansk er tidligere udkommet Rejse gennem natten og da jeg morgenlig og mosgrøn. Træder hen til vinduet på Forlaget Palomar.
Poetic prose meditations written in a lyrical stream-of-consciousness style by renowned Austrian poet Friederike Mayröcker. It is summer in this book, even if nature often does not hold to summer. The flowers either have tiny buds or have long since withered. It is summer in the book, asserts Mayröcker's work, because the summer light is switched on: sometimes blazingly bright, sometimes darkened with thunderclouds. At the same time, there is a magical light in this writing. In these stream-of-conscious prose poem meditations, Mayröcker formulates a poetics of simultaneity of all that is not: "not the scenes I remember, rather, it is the sensations accompanying those scenes." Strictly composed in form and language while luxuriantly proliferated in daydreams and nightmares, just sitting around here GRUESOMELY now is a significant volume in the radical late work of the great Viennese poet.
A diary-like sequence of poems from one of Austria's best-known contemporary voices. Exploring longing, lust for life, aging, mortality, grief, and flowers in her inimitable late style, études is a diary-like sequence of poems by one of the greatest living Austrian poets. Friederike Mayröcker's almost daily entries give us a unique view into the interplay between desire and her motivation for writing. In Mayröcker's case, she writes both to keep a vanished world present and to exploit the possibilities of being present for constant experimentation. The poems in this volume are not only studies of how the mind works, moving from fragment to fragment, but also experiments with techniques of repetition, typography, collage, and quotation. Mayröcker transforms the humble page into spaces of radical openness. After all, she says, a poem is that which "opens everything up." Each poem is date-stamped, and each date acts as a kind of permission for Mayröcker to pour in everything from notes on doctor's visits to gorgeously structured elegies to obsessively repeating fragments of memory that act upon the whole like bits of recurring melody. Rarely before has the intimate process of writing been so exquisitely laid bare than in études. Traversing the boundaries of literary forms with Mayröcker's distinctive style, this important volume strikes an admirable balance between playfulness and serious inquiry.
A lyrical requiem for Mayröcker's late partner, the writer Ernst Jandl. Austrian poet and playwright Ernst Jandl died in 2000, leaving behind his partner, poet Friederike Mayröcker--and bringing to an end a half century of shared life, and shared literary work. Mayröcker immediately began attempting to come to terms with his death in the way that poets struggling with loss have done for millennia: by writing. Requiem for Ernst Jandl is the powerfully moving outcome. In this quiet but passionate lament that grows into a song of enthralling intensity, Mayröcker recalls memories and shared experiences, and--with the sudden, piercing perception of regrets that often accompany grief--reads Jandl's works in a new light. Alarmed by a sudden, existential emptiness, she reflects on the future, and the possibility of going on with her life and work in the absence of the person who, as we see in this elegy, was a constant conversational and creative partner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.