Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Georg Ursin

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Georg Ursin
    123,95 kr.

    Hvad der begynder som en ny sag for Victor Chenlein med fundet af en død ung mand på en parkeringsplads, udvikler sig i Georg Ursins sjette bog – den femte med Chenlein i hovedrollen - til en dystopisk mareridtsfortælling af de sjældne og virkelig ubehagelige. Et samfunds totale nedsmeltning, intet mindre, udvikler sig, da en lavineagtig økonomisk krise skaber grobund for et forbryderisk regimes overtagelse af magten i Victor Chenleins hjemland. Med den gamle mand som magtesløst øjenvidne falder samfundets og humanitetens bastioner én for én, indtil man tror, bunden er nået. Men det er den ikke. Det værste er endnu i vente. Undergangen er et sort højdepunkt i Georg Ursins forfatterskab.

  • - krimi
    af Georg Ursin
    123,95 kr.

    En tilsyneladende enkel mordsag på et af byens undselige museer udvikler sig til en makaber affære af groteske dimensioner, da Victor Chenlein begynder at grave i sagen. Intet er, hvad det giver sig ud for på det nærmest begivenhedsforladte museum, men en pestbyld af satanisme, menneskeofringer og videnskabelige geneksperimenter åbenbarer sig, da den lille alderstegne snushane sætter alt ind på at afsløre forbryderne. Bogen er fjerde bind i Ursins kultserie om Chenlein. 1’eren, Chenlein og Schmidt, er long-listed i Jyllands-Postens kåring af ´Vor tids danske roman´, og Ursin blev med 3’eren, Den navnløse bevægelse, hædret af Det Danske Kriminalakademi for at være ´en unik stemme i dansk spændingslitteratur´.

  • - krimi
    af Georg Ursin
    123,95 kr.

    ´Jeg fik besøg af en dame.´ Sådan starter tredje udspil fra Danmarks uden sammenligning mest særprægede krimiforfatter, 72-årige Georg Ursin, der atter introducerer Victor Chenlein i rollen som selvbestaltet snushane. I Den navnløse bevægelse kommer den lille, alderstegne Mr. Nobody fra debutbogen vidt omkring i en større historie end de tidligere fra Georg Ursins hånd og konfronteres med en grusom terroristisk bevægelse, der vil vælte samfundet på den anden led. På vanlig nysgerrig og pensionistlistig vis bliver Chenlein vidne til et moderisk regimes storhed og fald og med fare for liv og lemmer kaster han sig ud en overrumplende indgriben, der ikke er set mere bizar siden Stanley Kubricks Dr. Strangelove. Georg Ursin, der debuterede med Chenlein og Schmidt i 2005 og sidste år fulgte op med den lige så bemærkelsesværdige Arrivisten, er blevet sammenlignet med Kafka, Dürrenmatt, Max Frisch, Heinrich von Kleist, Thomas Mann og Robert Musil. Med Den navnløse bevægelse kan man tillægge Raymond Chandler og George Orwell og konstatere, at Georg Ursin på ny har skabt en stormunter og dybt original krimi.

  • - krimi
    af Georg Ursin
    123,95 kr.

    Victor Chenlein står ansigt til ansigt med sin værste fjende i denne nye forrygende Georg Ursin-roman, den tredje siden debuten med den lille pensionist og snushane i hovedrollen. På en gåtur gennem byen bliver Chenlein en dag pludselig anklaget for forbrydelse, han ikke har begået. Han udpeges af vidner som gerningsmanden til en brand. Signalementet af forbryderen passer fuldstændig på ham. Snart står det klart, at Chenlein er offer for en farlig dobbeltgænger. En helt igennem modbydelig og ond mand, der ikke helmer, før han har fået krammet på Chenlein. Hvilket den gamle mand opdager en tand for sent. Og en dag kan han så oven i købet læse sin egen nekrolog i avisen . 73-årige Georg Ursin er siden debuten Chenlein og Schmidt i 2005 blevet hyldet af et enigt anmelderkorps for sin særlige omgang med kriminalromanen, der bringer mindelser om store europæiske klassikere som Kafka, Dostojevskij, Orwell. Med sin forrige roman, Den navnløse bevægelse (2007), oplevede han desuden et mindre gennembrud hos bogkøberne.

  • - kriminalroman
    af Georg Ursin
    59,50 kr.

    Georg Ursin debuterer i en alder af 71 år med kriminalromanen Chenlein og Schmidt. En ikke helt almindelig krimi, der foregår i et foruroligende rum af fremmedgørelse og menneskelig tomhed. Chenlein og Schmidt er en kafkask mordhistorie for feinschmekere, skrevet af en mand der kender ""Systemet"" indefra. Georg Ursin har det meste af sit liv ernæret sig som embedsmand i Centraladministrationen. Victor Chenlein, pensionist og storbyeremit, finder en morgen liget af en ung pige i en park. Politiet pågriber den formodede morder, som dog viser sig at være uskyldig og løslades. Derefter bliver der stille om sagen. Alt for stille. Victor Chenlein begynder at spørge sig for og kommer ad kringlede veje på sporet af den mægtige og magtfuldkomne embedsmand Hans Schmidt. En stor mand inden for ""systemet"", men også et usædvanligt modbydeligt menneske, som herser og regerer under et dække af tilsyneladende normalitet. Men er han også en mordernatur? Chenlein er i tvivl, så han opsøger Schmidt og konfronterer ham med mistanken, og så begynder mareridtet for alvor for den gamle mand.

  • - en Georg Ursin roman
    af Georg Ursin
    123,95 kr.

    Paul Martins er en mand uden egentlig begavelse eller positive menneskelige egenskaber. Han beslutter sig for at gøre karriere som embedsmand og skaffer sig ved lurvede midler et højt embede for en statsinstitution. Da Paul en dag får den idé at bygge et monument over sig selv i form af en kostbar kontobygning, løber han ind i problemer. Bygningen falder fr hinanden, inden den er bygget færdig, og en offentlig skandale bringer Paul i søgelyset, I første omgang lykkes det Paul at sno sig. Med hjælp fra en advokat og en af underverdenens prominete kriminelle, en mand der går under navnet Hertugen, får han begravet sagen. Paul tror sig nu på sikker grund. Men det er han ikke. Og før han får set sig om, han han sat gang i en række begivenheder, der langsomt, men sikkert tvinger ham ud i desperationen og den store katastrofe.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.