Bøger af Gitte Meyer

Kød er ikke længere en selvfølgelig del af maden men et debatemne. Dyrevelfærd klima økonomi miljø og sundhed er blot nogle af de områder hvor kødet dukker op i disse år. Fra at være et eftertragtet og i sig selv uproblematisk element i den daglige kost er kødspisning både i Danmark og mange andre lande i de seneste årtier gradvist blevet et spørgsmål der skal tages bevidst stilling til. Tendensen synes i hvert fald i nogle samfundsgrupper at være at man ikke længere blot naturligvis spiser kød men beslutter sig for at være eller ikke at være kødspiser eller for kun at være kødspiser på visse betingelser.Ofte er kødgryden nok fortsat et samlingspunkt men den er også udgangspunkt for konflikter som ikke blot handler om at den ene foretrækker svin og den anden okse men for eksempel om hvordan kødet er blevet produceret. Eller om hvorvidt der overhovedet bør være kød i gryden.Hensigten med denne antologi er ikke at promovere hverken det ene eller det andet synspunkt men at give stof til eftertanke. En lang række anerkendte fagfolk præsenterer her deres syn på kød. Bogen inddrager således biologiske historiske kulturelle filosofiske etiske og økonomiske aspekter af kødproduktionen for at belyse forskellige spisevaner og spisevalg og for at beskrive kødets betydning i samfundsdebatten.KØD giver en kalejdoskopisk præsentation af kødets og kødproduktionens rolle i dagligdag og samfundsliv med fokus på danske forhold men uden at glemme at verden er stor og Danmark et ganske lille land.

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke. Mange århundreders uenighed af teoretisk og politisk art gør det vanskeligt at forstå civilsamfund på en entydig måde. Derfor har forfatterne valgt den essayistiske skrivestil, der så uhildet og pluralistisk som muligt belyser forskellige opfattelser, så læseren selv kan danne sin mening. Encyklopædien hviler på tværfaglig samfundsforskning gennemført ved CBS Center for Civilsamfundsstudier. Forfatterne knytter på det grundlag an til en kritisk og diskuterende oplysningstradition. Samtidig rummer fremstillingen høj grad af aktuel relevans i en tid, hvor det civile bliver invaderet af stat og kommuner fra den ene side og kommercielle markedskræfter fra den anden.

Lykkens kontrollanter undersøger og drøfter, hvad der sker, når almene, åbne og tolkbare begreber som lykke og trivsel låses fast i definitioner, der kan gøre dem egnede til målinger. Og hvordan den videnskabelige verden kan forvalte sit medansvar for denne udvikling, som truer væsentlige samfundsdiskussioner med at blive kvalt i lykke-dogmatik – og kan gøre livet surt for mange.”I det moderne samfund er lykken blevet en produktivkraft og en pligt, og der er opstået en hel industri til at befordre, måle og evaluere det gode liv. Gitte Meyer har skrevet en veloplagt bog om denne udvikling. Man skal ikke lade sig narre af bogens letlæste og flydende form: Den formår at føre dybe og meget relevante diskussioner om lykken, det gode liv og vores diskutable forsøg på at kontrollere disse fænomener. Jeg vil derfor anbefale Lykkens kontrollanter til alle os, der tænker over lykken og det gode liv.”Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet.“Gitte Meyer har skrevet en skarp og særdeles læseværdig bog om for-skeres og teknokraters forsøg på at måle og fremme menneskelig lykke. Bogen vil – meget prisværdigt – erobre diskussionen om lykken, det gode liv, tilbage som en etisk og politisk diskussion, vi alle har ret og pligt til at deltage i. Gitte Meyer dømmer dog ikke lykkeforskerne ude – tværtimod insisterer hun på, at de ikke kan få lov at stå uden for samfundslivet som tilsyneladende objektive eksperter.”Peter Sandøe, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.