Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Gitte Stamp

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rikke Teglskov, Ane Qvortrup, Gitte Stamp, mfl.
    303,95 kr.

    I denne bog beskæftiger vi os med udvalgte perspektiver på, hvad det vil sige at være en aktuel og moderne didaktik(er). Når vi taler om en aktuel og moderne didaktiker, refererer vi til en didaktik, der henviser til, orienterer sig mod og reflekterer en række aktuelle emner og problemstillinger, som undervisningen møder grundet forandringer i fx uddannelsernes formål, indhold, organisatoriske vilkår og elevgrundlag.Inden for både almen­ og fagdidaktikken har der igennem en årrække udviklet sig metareflekterende positioner, som tematiserer det didaktiske valg og peger på, at centrale didaktiske handlinger ikke bare handler om at træffe didaktiske valg, men også om at begrunde disse valg, at være bevidst om disse valg som valg og om den risiko og dermed usikkerhed, der følger af at træffe et valg. Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om, hvad der skal vælges i undervisningen, i takt med en stigende samfundsmæssig kompleksitet og forandringer i forståelsen af såvel uddannelsessystemets funktion som opgave, er blevet stadig mere påtrængende.Bogen kan fungere som en bred grundbog på læreruddannelsernes grundfaglighed (LG) og i undervisningsfag på læreruddannelsen. Derudover henvender bogen sig til studerende på vejlederuddannelserne (PD), fungerende vejledere og lærere i folkeskolen og skoleledere samt konsulenter, hvor den forhåbentlig kan give inspiration til og skabe nye ideer for arbejdet med temaerne i folkeskolens fag. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der er nysgerrige efter at følge med i udviklingen inden for dette felt.Omtale af bogen 'Bogen har en god blanding af teoretiske betragtninger og praksiseksempler. Konkret tages der udgangspunkt i nogle skoleudviklingsprojekter om bl.a. en beskrivelse af progressionen for elevers metakognitive læringsstrategier, herunder hvordan en læringsmakker kan bidrage til, at eleverne lærer at lære - og et arbejde om danskfaget og innovation. Bogen er velskrevet, og indeholder mange skemaopsætninger og figurer der, sammenholdt med bogens mange afsnitsinddelinger, er med til at give overblik og forståelse.' - Dansk bibliotekscenter 'Nye læsere kan godt begynde her. Der er godt stof at hente. Inspiration på lager.' - Anmeldelse i Folkeskolen

  • - En kritik og vision
    af Mads Hermansen, Elsebeth Jensen, Anne Maj Nielsen, mfl.
    303,95 kr.

    At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.