Bøger af Glenn Christian

"Reminiscens den bimlen! af min
udboring mellem benene kommende pisstank ud gennem klædernes almindelighed lokkes frem til dig!"Glenn Christian har siden debuten Det hjemlige (2008) bedrevet rasende afsøgninger af det private og det offentliges afsmitninger og sammensmeltninger i digtsamlinger og hybridudgivelser. Raseriet genfindes i Mudret sol, hvor det udarter sig til en sært ekstatisk tungetale om fremtid og historie, kønnet og kødet.Bogens første digte er lagt i munden på kunstneren Ovartaci (med det borgerlige navn Louis Marcussen), der tilbragte 56 år af sit liv på det psykiatriske hospital i Risskov og, med et ønske om at blive kvinde, befriede sig for sit køn med et stemmejern. Ovartacis gerning anslår den både smertelige og utopiske vrede, der driver bogens brutale billedsprog og uhyggelige toneskred.Over bogens tre dele rettes opmærksomheden mod Ovartacis tredje køn, mod fremtidssamfundet Tarnac og mod Auschwitz’ sprogløse barn Hurbinek. Og desperationen, som disse figurer mødes i, skrives frem i udråb, kropsvæsker og billedstorm, der åbner for mødet mellem det skønne og det frastødende.Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er udkommet Den agrare modoffensiv (Forlaget 28/6, 2008), Moro forsvandt (Forlaget 28/6, 2009), Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012) og senest Hydra! (After Hand, 2013).

I Glenn Christians udgivelse: Kiddicraft lanceres der intet opgør fra et yderområde, et lokalt sted i landet (se mig, I andre er så bøvet!), ingen heroisk lidelse over tabt ungdom, hvor alt skraldet efterfølgende falder som digter-tårer ned i en bog. Jeget tager stadig på arbejde, i Dybvads ånd, og holder stramt om sig selv, mens et frit fald ned i ugedagens årelange tilstand kværner løs. Kiddicraft vil være en legoby, poesi som fortsætter, flyende, op i luften, en kommune omsat i smukke farver, en fælled for alle. Men vandet kommer og “kollega-folket” møder ind hver dag, dagen efter, ugen ud. År ud og år ind. Kiddicraft er en hyldest til den glade amatør, en dans med krea i blodet. Bygge bygge

I Glenn Christians nye udgivelse Hesten præsenteres et slot, en park, en sø, en kat, børnene og et jeg på og omkring en hest. Træerne går i brand, katten hersker, søen holder på fiskene i et stærkt greb, mens flammerne fortsætter fra træ til træ. Hesten er et sted uden mor og far, med Jægeren derude, men dog med håbet om lys et sted i sprækkerne. Et helle for det sidste hjørne i skoven, hvor: Solen går ind i Tyrens Tegn og bien begynder.

I Atropa Belladonna fortsætter Glenn Christian den undersøgelse han påbegyndte i digtsamlingen Mudret sol (Arena 2013). Hvor Mudret sol beskæftigede sig med køn, er Atropa Belladonna mere optaget af mødre og fædre — af tilknytningen til ophavet. Atropa Belladonna tager sit udgangspunkt i lejrens aflukke — et ikke-sted, hvor alt kører i ring og bogstaveligt talt går op i røg. Lejren er hverken fortidig eller nutidig, men finder sted i en ubestemt fremtid. Fra dette nulpunkt afsøges mulige flugtlinjer for en menneskelighed i opløsning.

I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet. Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: "Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden." Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne: Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur. Om GrusomhedsudstillingenGrusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde. I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019: Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling. Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt: Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger. Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen. Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe. Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).

Glenn Christians bog:LIVV vågner op med komet i nakken (2022) forsøger at fremvise små glimt af et dyr i krise, der karikeret slentrer rundt i landskabet i et farverigt crash af Thomas Windings bøgerPing, Pong og Mussemand og Hvor er elefanterne? og videnskabshistoriker og folklorist Adrienne Mayors bogThe First Fossil Hunters. Glenn Christians bog veksler tøvende i sine dramatiske udsigelser ved at stå helt stille samtidigt med at løbe lynhurtigt. Udgivet i forbindelse med udstillingen VÆSEN [CRITTER], Ebeltoft Kunsthal, 2022.

Glenn Christian: NARREN — Med tegninger af Rolf NowotnyGlenn Christians nye digtsamling Narren er ikke fortsættelsen men prologen til hans forrige bog Taarn (Antipyrine, 2021). Den røde tråd er afløst af sorte huller, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Narren præsenterer igen en verden under forvandling, i flammer, det brænder under poterne på bogens hovedaktør: Dyr. En flok jægerlignende gespenster løber rundt og slår, mens Dyr bestræber sig på at leve, være, spise, sove og vågne op. Bogens tid og landskab mimer Perm, en tør og varm vind midt i hård kulde, sneklædte bjerge og lyden af GNUUFFFFF, en palæontolog fremfor præstens amen.

Et brændende højt tårn på toppen af en enkeltstående bjergtinde. Engrusom storm raser og et gult lyn slår ned. En ny verden kan begynde.Det er prologen til Glenn Christians udgivelse: Taarn. Encirkel bestående af fem aktører: Jeg (idioten), Vagten, Hustru/kvinden,Mand og Satan. Afsnit inddelt i kun epiloger. Fire bøger samlet med kamp og overlevelse. Der bliver forvandlet, lynhurtige overgange. Hvor ermor, når far er spist?Taarn er udgivet i samarbejde med Krabbesholm Højskole ideres bogserie "Schade-bøgerne". Bogen er tilrettelagt i samarbejde medelever fra Grafisk linje og trykt på højskolens eget trykkeri.Glenn Christian (f. 1976) er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og debuterede med digtsamlingen Det hjemlige (Edition After Hand, 2008). Han har senest udgivet digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue (Gyldendal, 2017). Taarn er hans tolvte udgivelse.