Bøger af Günter Grass

Lokalbedøvet handler om en 40-årig lektor Starusch, der sidder i tandlægestolen og skal have sit bulldogagtige underbid rettet - hans aggressive tilbøjeligheder har helt forladt ham. Under behandlingen, hvor han distraheres fra de fysiske ubehageligheder af et TV-apparat og af diskussioner med tandlægen, oplever han alle de nederlag, han allerede har lidt, og dem, han er bange for at komme til at lide.Realitet og fiktion, overgangen mellem indre og ydre dialog er hele tiden flydende, det eneste faste holdepunkt er tandlægestolen. Den besøges på et vist tidspunkt også af Staruschs yndlingselev, Philip Sherbaum, der har villet brænde sin gravhund af for øjnene af alle de hundeelskende, kagespisende damer på Kurfürstendamm for at vise dem, hvor umenneskelig brugen af napalm i Vietnam-krigen er. Men han har måttet opgive sin demonstration og går derfor til tandlægen for at få rettet sit harelignende overbid.For Starusch er lokalbedøvelsen en reflekteret resignation, mens de unge endnu står over for valget mellem afmagt (lokalbedøvelse) og oprør mod et samfund, der bevidst bruger lokalbedøvelse for at få alt til at glide så nemt og gnidningsløst som vel muligt.

I Grass' store erindringsværk, NÅR LØGET SKRÆLLES, spillede han på to billeder på erindring: Insektet i en ravklump som billede på det knivskarpe minde og løget som billede på blikket, der sløres og ser uklart. MØRKEKAMMERHISTORIER spiller videre på erindring som en vekselvirkning mellem klarhed og tvivl. Fra midten af 1950'erne til sin død i 1997 var fotografen Marie Rama Grass' trofaste assistent og veninde. Med sit gamle Agfa-Box-kamera, som havde overlevet krigen, dokumenterede hun den voksende Grass-families liv og levned. MØRKEKAMMERHISTORIER former sig som et eventyr i ni dele. Grass' egne og sammenbragte børn fra to ægteskaber - i alt otte - fortæller med hver deres fiktionaliserede stemme i levende dialoger om livet med deres berømte far, om barndommens glæder og sorger og Maries fantastiske billeder, der på samme tid kunne indfange fortid og fremtid, ønsker og angst. MØRKEKAMMERHISTORIER fortsætter erindringssporet fra forrige bog med blik på familieliv og børn, samtidig med at bogen er en hyldest til den kvinde, der hjalp Grass på vej som kunstner og dokumenterede hans voksende berømmelse som forfatter og kunstner. Bogen indeholder forfatterens egne humoristiske tegninger af Marie Rama.

The final work of Nobel Prize-winning writer Gunter Grass - a witty and elegiac series of meditations on writing, growing old, and the world. In a striking interplay of poetry, lyric prose and drawings, Grass creates his final, major work of art.

One of the greatest modern novels, THE TIN DRUM is the story of thirty-year-old Oskar Matzerath, who has lived through the long Nazi nightmare and who, as the novel begins, is being held in a mental institution. Matzerath provides a profound yet hilarious perspective on both German history and the human condition in the modern world.

Six Decades grants us a privileged look behind the normally closed door of Nobel Laureate Günter Grass' studio. For well over half a century Grass worked unceasingly as a writer, sculptor and graphic artist. While capturing the pulse of each decade of his long life in his novels, Grass also produced theatre pieces, poems, short stories, essays, etchings, lithographs, drawings and sculptures. He was furthermore politically active in his native Germany, set up several foundations, and was passionately dedicated to issues he saw of artistic, social and humanitarian importance.Combining Grass' writings with over 800 reproductions of his visual art, documents and photographs, Six Decades allows us to follow his working processes from book to book, from year to year. He shares with us moments of private happiness and crises through texts and images, many of which were not originally intended for publication, including preparatory sketches, draft manuscripts, book cover designs and work plans.

Rottesken er en fantastisk roman, som rummer mange forunderlige historier. Rotten er ikke bare den rotte, som sidder pænt i sit bur, den er også en af de næsten mytiske rotter, som overlever vor verdens tilintetgørelse i det store brag.Her sejler kvinderne fra Flynderen igen over Østersøen på skuden Den nye Ilsebil og fouragerer i Irma i Stege, og her møder vi vor gamle ven dværgen Oskar Matzerath, der nu er blevet videoproducent. Brødrene Grimm optræder som ministre og prøver at standse skovdøden, der i en komisk scene skjules bag potemkinkulisser, for at en dum kansler uforstryrret kan ævle en begejstret hyldest til den tyske skov. Og så er der en lærerig historie om svindleren Malskat, som genskabte „ægte“ gotisk kirkekunst i Mariakirken i Lübeck og først meget sent blev afsløret.Rotterne under jorden og den ensomme fortæller i en rumkapsel er de eneste, der er tilbage. Kun fantasien kan genoplive fornuften midt i falskheden og det destruktive vanvid.I en samtale om Rottesken med Niels Barfoed i Politiken sagde Günter Grass: „Det er en fortælling, der handler om en mand, der får en rotte til jul. Den ligger lige så nydeligt under juletræet. Det særlige ved lige denne rotte, som er en hunrotte, er, at den kan fortælle historier. Men de er desværre ikke opbyggelige – de foregår nemlig i en fremtid, hvor kun rotterne har overlevet og menneskene har afskaffet sig selv i atomkrigen. Han prøver at fortælle rotten mod-historier, der beviser, at mennesket vil undgå katastrofen og overleve, men mandens historier har det desværre med at løbe ind i selvmodsigelser og dermed dementere sig selv.“

Ildevarsler er i allegorisk form den berømte tyske forfatter Günter Grass’ kommentar til de omvæltninger i Europa, der fandt sted i årene omkring murens fald i 1989. Den tyske udgave kom i maj 1992.I romanen mødes en polsk enke og en tysk enkemand. Han er professor i kunsthistorie, og hun er konservator med speciale i forgyldning. Deres møde udvikler sig til en kærlighedshistorie og til grundlæggelsen af et tysk-polsk Kirkegårdsselskab. Selskabet arbejder for at begrave tyskere, der tidligere er fordrevet og flygtet fra Danzig, i deres hjemstavns jord. Men efterhånden udarter hele projektet til business, pengene tager magten, og den smukke idé om tysk-polsk forsoning ender som en farce.

I valgkampåret 1969 rejser en forfatter gennem Forbundsrepublikken og holder op mod hundrede valgtaler for SPD. Tilbage i Berlin sidder hans kone og fire børn og undrer sig over, at han knap nok er hjemme i weekenderne.I farten bliver børnenes spørgsmål snuppet af. I dagbogen indhentes det forsømte.En far, der for længst er berømt som forfatter, forsøger at forklare, hvorfor han udnytter denne berømmelse som politisk fortaler. Det er – som enhver tysk historie – en historie med fortid.Mens faderen fortæller sine børn om forfølgelsen og fordrivelsen af Danziger-jøderne og opfinder adjunkten, snegleeksperten Hermann Ott, som af sine elever kaldes Zweifel (= tvivl), bliver valgkampens dagligdag mangesidig.Fortællinger og billeder veksler og væves ind i hinanden. Tiden indhentes og ophobes. Stilstand og fremskridt, stædig melankoli og utopiske udflugter bliver ikke beskrevet, snarere fortalt: hvorledes jøderne køber deres synagoge, hvorledes Zweifel overlever krigen i kælderen, hvem der i dag går med Bebels lommeur, hvorfor Laura ønsker sig en hest, hvad Augst søger og ikke finder, hvor langvarig valgkampen er og hvor knap sejren – og hvad sneglen i det hele taget betyder.

I 1978 fyldte den vesttyske forfatter Hans Werner Richter 70 år, og »Mødet i Telgte« er Günter Grass’ fødselsdagsgave til ham. Richter var sjælen i den navnkundige »Gruppe 47«, den løse sammenslutning af forfattere, som blev en vigtig faktor i skabelsen af en ny tysk litteratur efter anden verdenskrig.Grass, der altid har ment, at nutiden belyses bedst af fortiden, har skrevet en historie om, hvorledes tyske poeter for mere end tre hundrede år siden samles i den lille by Telgte i Westfalen – i 1647, mens man i de nærliggende byer Münster og Osnabrück forhandler om »den westfalske fred« efter trediveårskrigen. Mens krigen omsider går på hæld, sidder poeterne og læser deres produkter op for hinanden for at overbevise sig selv og andre om, at det fælles sprog, ordets magt kan genskabes, skønt fædrelandet er sønderslået og ødelagt af de mange års krig. Og de forsøger også at udforme et opråb til de forhandlende parter, at blande sig i politik altså – et tema, som Günter Grass er velbekendt med.I sin historie lader Grass en række af 1600-tallets tyske digtere passere revy (et par af dem var allerede med i et kapitel i »Flynderen«). Man kan finde alle forfatterne og deres værker i litteraturhistorien, men man behøver ikke at gøre det for at kunne læse denne fortælling – og man behøver heller ikke at tro, at der er tale om en nøgleberetning om nutidige forfattere. I første række handler bogen om det samme som Grass’ forfatterskab i øvrigt: om kærlighed, krig, politik, historiens betydning og kunstens, – den handler om den store idealisme og den lille forfængelighed, om en verden behersket af vold, men også om muligheden for at sætte noget op mod volden, at række hånden med pennefjeren op gennem ruinerne, som det ses på omslaget. Derfor spiller også to af tidens største kunstnere to af de største roller i fortællingen: komponisten Heinrich Schütz og forfatteren Grimmelshausen, (her under navnet Gelnhausen) der (længe efter 1647) skrev skælmeromanen »Simplicissimus«.

Trods størrelsen: endnu var det en almindelig fisk, som de tre piger undrende betragtede. Fränki talte om en superflynder og foreslog at dampe den i hvidvin med kapers. I en af de mange levnedsmiddelbutikker, som gør Østersøbadebyen Scharbeutz til et indkøbscentrum, havde hun set frisk dild. Siggi ville gnide den ind i olie på begge sider, strø basilikum fra dåsen over den og lade den blive mør i ovnen, en halv time ved middelvarme …Günter Grass’ roman er en højst materialistisk verdenshistorie koncentreret om to ting: forholdet til føden og forholdet mellem kønnene. Titlen Flynderen stammer fra Grimms eventyr Konen i muddergrøften. Grass’ flynder har gennem årtusinder hjulpet betrængte ægtemænd med at gøre sig fri af det oprindelige matriarkat og står nu tiltalt ved et kvindetribunal i Vestberlin …

»Calcutta er et spejl af hele verdens tilstand, ikke bare af Indiens,« siger Günter Grass. Derfor er hans beretning om et ophold i Calcutta fra sensommeren 1986 til foråret 1987 heller ikke kun en bog om Indien, men også en bog om Günter Grass selv. Med sin kone Ute tager han af sted for at søge nye erfaringer, men også for at komme væk fra gamle ærgrelser. Han oplever ikke kun det fremmede, men også sin egen fremmedhed over for det. I forgrunden står de intense indtryk, som ikke er til at ryste af: varmen, lugtene, sveden, Calcutta næsten mere som et naturfænomen end som et samfund. Det er især alt dette, Grass har holdt fast i sine tegninger, der ikke kommenterer, men skitserer. I næste række følger forfatterens analyse og kommentar, hans forsøg på at begribe denne helt anderledes verden. I bagagen ligger så alt det, der er med hjemmefra (f.eks. Theodor Fontanes romaner fra slutningen af forrige århundrede), og midt i Calcutta overværer Grass en opførelse af et af sine egne skuespil: Plebejernes prøver på opstanden.Række tunge er gudinden Kalis udtryk for præsentation og for skam. Günter Grass oplever i Calcutta vesterlændingens skamfølelse over for en kultur, der folder sig ud i rigdom og armod, pragt og elendighed, og som samtidig forkrøbles af de love, netop vesten giver verden. Skam er ikke bare dårlig samvittighed, den er erkendelse af egne grænser, af egen afmagt. Grass skriver og tegner om Indien – og om sig selv som gæst. Hans spejl slår revner, og i dem vokser bogens billeder og ord.

This work, part of the "German Library" series, contains translations of two major works by Gunter Grass: "Cat and Mouse" and "The Meeting at Telgte". The book also includes a political essay by Grass.

Gives the reader an insight into a key moment in the life of modern Europe. This title also provides an insight into the creative process as the reader witnesses ideas for novels occurring and then taking shape. It presents both a personal journal by a creative artist and a commentary on European history.

In this delightful sequel to Peeling the Onion, Gunter Grass writes in the voices of his eight children as they record memories of their childhoods, of growing up, of their father, who was always at work on a new book, always at the margins of their lives.

Peeling the Onion is a searingly honest account of Grass' modest upbringing in Danzig, his time as a boy soldier fighting the Russians, and the writing of his masterpiece, The Tin Drum, in Paris. It is a remarkable autobiography and, without question, one of Gunter Grass' finest works. By the Nobel Prize-winning author of The Tin Drum.

Although this novel (published four years before Grass won the Nobel Prize) ranges from the fall of the Berlin Wall in 1989 to the following year's unification of Germany, the author's basic obsession is - through cryptic references and allusions - with the past two centuries of German history.

The satire is sharp, the analysis precise, and Grass is still expert in drawing out the painful comedy of human behaviour and the pitfalls that await good intentions' - The New YorkerFrom the Nobel Prize-winning author of The Tin Drum comes a satire of european politics and a love story.

To compensate for his unusually large Adam's apple - source of both discomfort and distress - fourteen year old Joachim Mahlke turns himself into athlete and ace diver. With a subtle blend of humour and power, Cat and Mouse ostensibly relates the rise of Mahlke from clown to hero.

Probably the most autobiographical of his novels, From the Diary of a Snail balances the agonising history of the persecuted Danzig Jews with an account of Grass's political campaigning with Willie Brandt.

Gunter Grass, says The Times, 'is on his own as an artist', and indeed this extraordinary, provoking and joyously Rabelaisian celebration of life, food and sex is unique. Lifted from their ancient fairytale, the fisherman and his wife are still living today.

In an explosive fusion of myth and reality, magic and romance, Dog Years charts forty years of German history, starting with 1917, to expose the madness of a society that bred and nurtured the horrors of the Third Reich before anaesthetising itself with the chaos of disintegration.