Bøger af Gorm Harste

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen.I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation.Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Når Niklas Luhmann og systemteorien til stadighed fascinerer, hænger det sammen med teoriens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af.Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også om regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Den plasticitet er på en gang en udfordring og en styrke.Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder.

Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Ledelse af selvledelse - anden ordens ledelse forfølger spørgsmålet om anden ordens ledelse i organisatorisk sammenhæng.Anden ordens ledelse giver paradoksalt på en og samme tid både mindre tyngde og mere tyngde til ledelse. Udfoldelse af dette paradoks vil være givtig for alle der studerer, formidler eller praktiserer ledelse i moderne organisationer.Med så forskellige perspektiver som organisationer, netværk, koalitioner, krige og lokale relationer – og med fokus på eksempelvis koblinger, kompleksitet, refleksive lederskaber, samordningsproblemer og det pædagogiske paradoks i ledelse – bidrager forfatterne til belysningen af anden ordens ledelse som produktivt begreb for ledelse i moderne organiseringer:Hvorfor bliver det aktuelt med en ledelse af anden orden, og hvordan træder den frem i forskellige kontekster? Hvilke grænser for ledelse sætter anden ordens ledelse som optik? Hvordan forpligter ledelse af anden orden sig over for dem der skal ledes? Hvordan leder ledelse sig selv?

Den kan være kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i før, efter og mellem, og på kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har både uhyrlige og ustyrlige konsekvenser."Krigen - et ustyrligt system" går bag om fænomenet og afdækker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hævder, at det går lige efter planen. Når de først er begyndt, er de ikke til at få afsluttet ─ antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgørende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sætte en bremse for krigens ustyrlige væsen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstås og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt på Hundredårskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Første Verdenskrig. For ifølge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hære, oprørsgrupper, terrorister og frihedskæmpere.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Fifty years ago, the two leading German philosophers and sociologists since the Second World War, Jurgen Habermas and Niklas Luhmann, embarked on a sweeping and contentious debate that would continue for decades. This is the first book in English about one of the most important conflicts in social theory today.

Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gør sig selv til altings endemål. Ganske destruktivt, javel, men denne ødelæggelsestrang fyrer også op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at nå frem til. Krigens uforudsigelige væsen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker på, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at få styr på.

This volume provides an overview of current perspectives on socio-legal studies with particular attention focused on the concept of 'structural coupling'. The first part of the book presents a reconstruction of theoretical tendencies in the field of socio-legal studies.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

-

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser.Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning.De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi.Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den.Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder.Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale.Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

”La Décision” – En systemteoretisk rekonstruktion af organisationsteoriens oprindelse i oplysningstidenGorm HarsteTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

"Staten siger altid: L'état, c'est moi", skriver Niklas Luhmann.Dermed antydes en opfattelse af staten som et selvrefererende og selv-reproducerende system. Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer påvirkningerne af staters udvikling fra? - fra staten selv, fra andre stater og eksterne relationer, fra det omgivende samfund og interne sociale relationer eller er det noget helt fjerde?Staten, det er ... viser i et bredt perspektiv tendenserne i stats- og politikforskningen inden for marxisme, neo-marxisme og diskursanalyse, funktionalisme, neo-funktionalisme og post-strukturalisme, historisk sociologi samt international politik.Bogen er en bred præsentation af såvel angelsaksiske som kontinentaleuropæiske traditioner inden for stats- og politikforskningen. De enkelte bidrag er skrevet af danske human- og samfundsvidenskabelige forskere samt de udenlandske sociologiprofessorer Michael Mann og Bob Jessop.Staten, det er ... henvender sig til historie-, politologi- og sociologistuderende samt studerende fra andre samfundsvidenskabelige fag.

Organisationsforskningen har de senere år beskæftiget sig med kommunikation som ét aspekt blandt andre, men denne bog går mere radikalt til værks. Udgangspunktet er, at organisationer kun er kommunikation.Inspirationen til bogens artikler er hentet hos den tyske sociolog Niklas Luhmann, hvis rige og ambitiøse teori om sociale systemer vinder stadigt større udbredelse. Analyserne er empirisk orienterede, men har samtidig et tydeligt teoretisk afsæt. Ud over at præsentere og diskutere centrale dele af det systemteoretiske organisationsbegreb afprøver artiklerne dets produktivitet i konkrete studier. Ledelse, beslutningstagning og reorganisering er bare nogle af de temaer, som bliver behandlet.Luhmanns systemteori giver mulighed for at tænke på tværs af traditionelle skel og tilbyder et frugtbart perspektiv på de forskellige organisationsformer, som i disse år skyder op i det private og offentlige. Organisationsformer der indeholder elementer fra både staten, markedet og den frivillige sektor.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle andre, der beskæftiger sig med private og offentlige organisationer i et kommunikationsteoretisk perspektiv.