Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er med andre ord ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. VI skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som præger konkurrencesamfundet og styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det?Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer vores evne til at handle anderledes. Disse vedtagne sandheder, som f.eks. at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence, fører til, at grænserne for vores fysiske og psykiske formåen tabuiseres, og vi bliver eksistentielt udmattede med depressioner, angst og stress til følge. Vi kan ikke se ud over hamsterhjulet, men fortsætter bare derudaf frem for at spørge os selv, om der kunne være andre veje til det gode liv.Men midt i håbløshedens apati er der alligevel håb, mener Gregers Andersen. For vi får det bedre, når vi handler, og det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”. Vi har ikke råd til at efterlade alt i hænderne på politikerne.OM FORFATTERENGregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie
Siden 1980 har neoliberalismen formet den politiske styring af samfund verden over. Og også i Danmark vedbliver den med at have en gennemgribende indflydelse. Men bag denne succeshistorie gemmer sig en anden sandhed. Neoliberalismen befinder sig i dyb krise, eftersom den nationalt og globalt forårsager nogle stadigt mere tydelige problemer, som den ikke rummer løsningerne på. Med udgangspunkt i politikudviklingen under de to sidste Løkke-regeringer og den nuværende socialdemokratiske regering tager denne bog derfor et tiltrængt opgør med neoliberal tækning. Nærmere bestemt viser bogen, hvordan diagnoseboomet i psykiske lidelser, den tiltagende økonomiske ulighed og de accelererende klima og miljøproblemer underminerer neoliberalismens legitimitet som politisk styreform og derved i stigende grad udfordrer det liberale Danmark.Samtidig forsøger bogen at udstikke en kurs for de danskere, der ønsker radikale forandringer og leve i et mere frit, lige og bæredygtigt samfund.
Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. Vi skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer for vores evne til at handle anderledes. Og midt i håbløshedens apati er der alligevel håb. For vi får det bedre, når vi handler. Det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”.Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.
I egnen, som omkranser Langbjerg by, har bønderne deres gårde. Her bor den brede Jens Selvejer – de fattige fæstebønder og den flinke herremand, der vil alle folks vel. Ude i nordvest, ved mosen, ligger Solrimmen, der, skønt en fredfyldt, lille plet, for bønderne, står som helvedes forgård, for her lever rakkerkongen med sin familie.En dag sker det frygtelige - det uhørte. Rakkerkongens søn, Kasper, redder Jens Selvejers datter, Else, fra at drukne i åen – og fra den dag er der kærlighed mellem de to – en kærlighed, der til at begynde med søger sine egne veje, men som er for stor og overvældende for de to unge, til, at de kan holde den skjult. Den uskyldige følelse tænder et bål af had mod rakkerfolket, som end ikke en forfærdelig syndflod, der rammer hele egnen og fører død og ulykke med sig, formår at slukke.Gregers Andersen har skildret kæltringsfolkets stærke og lidenskabelige historie med en sjælden sans for dramatisk effekt. Hans bog giver et tidstypisk billede af bønder og rakkere i Danmark på stavnsbåndstiden. Gregers Andersen er født i 1883 og død i 1963. Han har udover Rakkerkongens søn blandt andet skrevet romanen Svankærsdal.
Svankærsdal giver en sanddru og realistisk skildring af forholdene på et dansk gods i omkring år 1940.Kjeldsen, en ung mand fra hedehytterne, kommer til Svankærsdal for at lære at blive herregårdsbørste. En ærgerrig og målbevidst fyr er Kjeldsen – han vil bestræbe sig på at gøre sit fattige hjem ære og holde sig på dydens snorlige og snævre vej, men han opdager snart, at det ikke er sarte folk, der holder til i herregårdsstaldene. Her gælder det om at bruge næverne og slå først – her må man ofte lukke øjne og ører for ikke at falde i fristelse, for pigerne er livlige, og Kjeldsen er en fin fyr, som det nok kunne lønne sig at have til ven.Godsejeren, der er opblæst, beskælftiger sig ikke meget med karlene, så Kjeldsens flid og møje belønnes i realiteten kun med den gode samvittighed, som siges at være den bedste hovedpude. Én lægger dog mærke til Kjeldsen – den yndige Herdis, godsejerdatteren, som føler sig ensom på gården, fordi hendes far, der er enkemand, er mere optaget af sine talrige erotiske affærer end af sin datter.De to unge føler straks et varmt venskab for hinanden. Ensomme, som de begge er, drages de mod hinanden med hele ungdommens ivrighed og varme, indtil forholdet opdages, og Kjeldsen må forlade gården...Med Svankærsdal har Gregers Andersen skabt en herregårdsroman, som vil skabe glæde og hygge i kredse langt ud over landboernes. Gregers Andersen er født i 1883 og død i 1963.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.