Bøger af Hanne Jul Jakobsen

Pralbønner – når bønnestagen vokser helt op til himlen! En samling uortodokse, befriende og altfavnende bønner. Menneskenes børn har brug for bøn. Vi vader alle sammen lidt klodset og ubetænksomt rundt i verden. Vi døjer med hver vores, vi bøvler med at holde os selv og hinanden ud. Vi har fået stablet forskellige liv på benene efter bedste evne, vi yder vores bedste, men fejler også konstant i den bestræbelse. Vi har hver især fået etableret nogle spøjse rytmer, former og farver og når vi sådan stiller det frem kan ikke alting tåle dagens lys. Med omsorg, humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til os alle sammen. Hun ser lige igennem det moderne menneske og rækker os den velsignelse at der er plads til hvert et skrøbeligt, selvsikkert og selvbedragerisk liv – ja, livet, som vi bedst kender det. Pressen skriver: ★★★★ Digteren har en glimrende evne til at blande det høje med det lave og det specifikke med det generelle, således at man gang på gang oplever, at der bliver sagt noget nyt og vedkommende i 'pralbønnerne'. - Kristeligt Dagblad Der er rigtig meget godt at komme efter i denne lille bog. - Præsteforeningens Blad Det er morsomt, tankevækkende og også en lille smule ubehageligt, når man som læser opdager, at hov, nu sætter hun pennen ned på netop mit personligt ømme punkt. - Århus Stiftstidende Man kan ikke lade være med at smile når man læser bogen og føler sig samtidig ramt på sin selvgodhed, forfængelighed og egoisme. Meget anbefalelsesværdig bog. - Kirkekultur.nu En både vittig og tankevækkende digtsamling om mennesket i begyndelsen af det 21. århundrede. - Bogblogger.dk Kan man ikke finde sig selv i disse digtes hudfletning af vores hektiske virkelighed, dagligdags trummerum og fordomme i massevis, så lever man ikke. Det er morsomt, og det er sprogligt konstrueret, så det er en leg at læse. - Bibliotekernes lektørudtalelse Med humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til alle. - Menighedsrådenes Blad

Rundesang er et flabet eksperiment. Rundesang er tid og evighed i en struktureret pærevælling. Rundesang er et pseudobiografisk essay om tilværelsen og al dens tvivl, taknemmelighed og trædemølleri. At vi står på skuldrene af historien og traditionen, er evident. At der intet nyt er under solen, mærker vi på egen krop og sjæl i ny og næ. Hanne Jul Jakobsen står ikke blot på skuldrene af Prædikeren; hun er flyttet ind i ham og har overtaget hans blik. Det antikke og det moderne smelter sammen, og de to låner ord, stemning og hverdag af og til hinanden. Forfatteren er respektløs i ordets bedste forstand, når hun vejer den gamle gnavpots ord og billeder. De vendes og drejes og findes for tunge eller lette eller helt på sin plads. Nogle trampes ned og smides ud med badevandet, andre indoptages og udleves 1:1 her 2500 år senere som de evigtgyldige og udødelige levesætninger, de er. Resultatet er et vovet og forunderligt essay, der viser, hvordan tilværelsen ser ud, når vores bagkatalog og åndshistorie tages med på råd.

Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Forfatteren giver en personlig og erfaringsnær analyse af hvad der gør et hjem til et hjem. Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd. Pressen skriver: Bogen er skrevet til alle dem - alle os - der står midt i livet og bokser med tanken om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi skal her, og hvad der gør livet meningsfyldt. - Aarhus Stiftstidende Man kan sige om denne bog: Den er hjemme! - Udfordringen

Alt er sagt før. Og alligevel skal det siges og igen. Alt er sagt før. Men vi kan ikke huske det eller ikke høre det. Måske kan vi heller ikke mærke det. Alt er sagt før. Men det liv, der skal leves, er altid nyt. De gamle kendte livet i sin grundvold. De gamle havde adgang til himlen på en anden måde. Vi står på skuldrene af dem. Men vi må finde vores vej og vores adgang.Hanne Jul Jakobsen har blik for at hælde gammel vin på nye flasker. Blik for at flytte de gamle ord over i en ny virkelighed. Glæden og smerten, angsten og taknemmeligheden, længslen og troen er den samme til alle tider. Men hverdagen, rytmen, relationerne og udfordringerne er forskellig fra generation til generation.

Menneskenes børn har brug for bøn. Vi vader alle sammen lidt klodsede og ubetænksomt rundt i verden. Vi døjer med hver vores, vi bøvler med at holde os selv og hinanden ud. Vi har fået stablet forskellige liv på benene efter bedste evne, vi yder vores bedste, men fejler også konstant i den bestræbelse. Vi har hver især fået etableret nogle spøjse rytmer, former og farver og når vi sådan stiller det frem kan ikke alting tåle dagens lys. Med omsorg, humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til os alle sammen. Hun ser lige igennem det moderne menneske og rækker os den velsignelse at der er plads til hvert et skrøbeligt, selvsikkert og selvbedragerisk liv – ja, livet, som vi bedst kender det.