Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fra herre i Norden til en forslået små-stat med ondt i selvfølelsen. Sådan kan Danmarks historie i en meget kort form gøres op, når flådens historiker, Hans Chr. Bjerg og hærens historiker Ole L.Frantzen gør regnestykket op. Det gør de sammen i den farverige udgivelse, der kort og kompetent redegør for Danmarkshistorien afgørende salg. Fra slaget ved Svold omkring år 1000 og til Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig og selvfølgelig til allersidst en redegørelse for den nyeste tid, hvor Danmark igen er blevet en krigsførende nation i: Fra Balkan, Irak og Afghanistan til deltagelsen i Libyen.Men udover krigshandlinger, tabte landskaber og lande, voldsomhed og dramatik, understreger bogen, at ord og forhandlinger sjældent har været i stand til at rokke afgørende ved de konflikter og interessemodsætninger, som landet har befundet sig i. Og som har haft den største indflydelse på landets skæbne.I fortællingen om bogens mange slag er der ikke kun lagt vægt på at beskrive selve begivenheden og dens dramatik. Det har også været ambitionen at redegøre for baggrunden for hændelserne.Som introduktion til fortællingerne om de enkelte slag er krigenes årsager og konsekvenser derfor beskrevet i en udenrigs- og forsvarspolitisk sammenhæng. Desuden redegøres der for de mere teknisk, aspekter ved krigen: krigsførelse, taktik, organisation og våben, således at den militærtekniske udvikling sættes i perspektiv. Og ja, folkeviddet har haft ret. Svenskerne har altid været hovedfjenden!Storslået Danmarkshistorie, med vægten på de krige og slag, staten, kongerne, generalerne og politikerne har kastet os ud i. Skildret af Flådens og hærens historiker. Pragtfuldt illustreret.
"Under hele den tyske besættelse af Danmark 1940-45 virkede en militær efterretningsvirksomhed rettet mod den tyske besættelsesmagt. Der var tale om en lille gruppe officerer fra Hæren og Søværnet, der af nationale, ideologiske og professionelle grunde, næsten fra begyndelsen af besættelsen påbegyndte denne virksomhed."Hans Christian Bjerg beretter om den danske militære efterretningstjeneste, der i al hemmelighed vedblev at operere i Danmark, efter hagekorsets flag var blevet rejst i landets gader, og nazisterne havde stækket det danske militærs vinger.Andet bind omhandler den civile og militære modstand efter 1944, arbejdet i marken og efterretningsambassadørerne i England. Bogen omhandler desuden tiden efter befrielsen, hvor man fandt ud af, hvor meget tyskerne havde vidst om efterretningstjenesten.Hans Christian Bjerg (f. 1944) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet i historie og indianske sprog og kultur fra Københavns Universitet og har især beskæftiget sig med marinehistorie. Bjerg har undervist på både Søværnets Officersskole og Københavns Universitet og har endvidere været overarkivar på Rigsarkivet.
Danskerne hejser ofte flaget. På fødselsdagen, til landskampen, på helligdagen, i villa- og kolonihaven, på juletræet, til fest og i sorg. Dannebrog symboliserer det nationale fællesskab, og flaget vækker følelser, hjælper os med at udtrykke holdninger og tro, - som under Muhammed-krisen. Men flaget og det nationale fællesskab er under pres, fra politiske fantaster, der undsiger fællesskabet. Flagforhandlerne oplever imidlertid stor efterspørgsel efter Dannebrog, hvorimod EU-flaget i Danmark kun bruges i meget beskedent omfang.Under besættelsen - i 1943 - udkom bogen Vort flag, den første større, populære bog om Dannebrogs historie, den fik stor udbredelse og opnåede at blive trykt i adskillige oplag. Spørgsmålet er, om dansk identitet og kultur er under lige så stærkt pres i dag, anno 2019? Bogen er stærkt og mangfoldigt illustreret.
Vi kæmpede til lands og til vands er historien om et land der gik fra at være herre i Norden til at være en forslået stat. Bogen indeholder 30 fortæller om de afgørende slag i Danmarkshistorien: fra slaget ved Vold år 1000 og frem til besættelsen under 2. verdenskrig. Bogen redegør desuden også for den nyere tid, hvor Danmark igen har er en krigsførende nation i bl.a. Balkan, Irak, Afghanistan og Libyen.Vi kæmpede til lands og til vands er skrevet af Hans Christian Bjerg, der er flådens historiker og Ole L. Frantzen, der er hærens historiker. Sammen maler de et billede af Danmark i krig gennem tiden og de nationale, internationale og historiske sammenhænge, der stod bag.
"Under hele den tyske besættelse af Danmark 1940-45 virkede en militær efterretningsvirksomhed rettet mod den tyske besættelsesmagt. Der var tale om en lille gruppe officerer fra Hæren og Søværnet, der af nationale, ideologiske og professionelle grunde, næsten fra begyndelsen af besættelsen påbegyndte denne virksomhed."Hans Christian Bjerg beretter om den danske militære efterretningstjeneste, der i al hemmelighed vedblev at operere i Danmark, efter hagekorsets flag var blevet rejst i landets gader, og nazisterne havde stækket det danske militærs vinger.Første bind omhandler tiden umiddelbart før besættelsen, de første par år, hvor modstanden besluttes og organiseres, og tiden frem til 1943, hvor efterretningstjenesten etableres i Stockholm.Hans Christian Bjerg (f. 1944) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet i historie og indianske sprog og kultur fra Københavns Universitet og har især beskæftiget sig med marinehistorie. Bjerg har undervist på både Søværnets Officersskole og Københavns Universitet og har endvidere været overarkivar på Rigsarkivet.
Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.