Bøger af Hans Fink

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Jeder Mensch trägt ständig ein Spielzeug mit sich, das ist seine Sprache. Wir spielen sowohl mit Wörtern als auch mit der Stimme. Allein und mit anderen - bei Licht und im Dunkeln - mit Schreibzeug und ohne. Der Verfasser belegt seine Behauptung mit fünfzig Gesellschaftsspielen, mit ungezählt vielen Gedichten, Scherzfragen, Zungenbrechern, Rätseln, Witzen, Anekdoten und Sprichwörtern. Er zitiert Goethe, Jacob Grimm und Mark Twain, S. Fischer-Fabian, Sigmund Freud, Franz Fühmann und Hans Reimann, Roda Roda, Kornej Tschukowski, Kurt Tucholsky, Ernst Wasserzieher und Johann Wolf. Es ist die Rede von den Anfangsbuchstaben, weil sie beim Einordnen der Begriffe in Lexika eine Rolle spielen, und es ist die Rede von den Endbuchstaben, weil sie den Wörtern Saft und Kraft, Salz und Schmalz verleihen.

Im Märchen endet die Handlung oft damit, dass der Held nach mannigfachen Abenteuern sein Ziel erreicht und die Prinzessin heiratet. Der Held ist der Sohn eines armen Bauern, ein Hirte oder ein Handwerker, also jemand, mit dem sich die Zuhörer identifizieren, insbesondere das männliche Publikum. Was nach der Hochzeit geschieht, spielt im Märchen oft keine Rolle. Hans Fink richtet den Blick auf das Leben nach der Hochzeit. Er deckt auf, dass der soziale Unterschied die Ehe des Helden mit der Prinzessin regelmäßig untergräbt. Die Schwänke verdeutlichen, warum Mann und Frau nicht friedlich miteinander leben: entweder, weil sie nicht geprüft haben, ob sie zusammenpassen, oder weil sie sich nicht beherrschen. Zum Beispiel geraten sich der lange Lenz und die hagere Liese in die Haare, weil sie trotz schwerer Arbeit (sie rackern sich ab) auf keinen grünen Zweig kommen.Einen Schwerpunkt bilden Texte, wie Mann und Frau sich prüfen könnten, bevor sie einander das Jawort geben.

Wenn ein Kind viele Fragen stellt, können die Eltern seine geistige Entwicklung verfolgen. Doch wie soll man alle beantworten? Zum einen ist niemand ein Lexikon, zum anderen empfinden die Eltern manche Fragen als indiskret. Solange ein Mensch jung ist und über viel Zeit verfügt, macht er sich darüber keine Gedanken. Und sobald er in die Lage kommt, Kinder betreuen zu müssen, fehlen ihm Zeit und Muße, um einschlägige Vorträge anzuhören. Auf diese Verlegenheit geht der erste im Buch enthaltene Aufsatz ein. Er seziert die möglichen Fragen und veranschaulicht mit Beispielen, wie die Antwort aufgebaut sein könnte.Die anderen drei Aufsätze gehen weit über dieses Thema hinaus. Was ein Scherz ist und wie ein Kind sich die Kunst des Scherzens aneignet, wird in keiner Elternschule erläutert. Ab wann sprechen Rätsel Kinder an? Gegenstand des vierten Aufsatzes ist ein Stilmittel der Kinderliteratur. Der Autor lässt einen törichten Wunsch in Erfüllung gehen und schildert drastisch die unangenehmen Folgen. Er führt den Helden zur Besinnung - und mit ihm den Leser, der sich mit dem Helden identifiziert.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

In ganz Mitteleuropa (nach der aktuellen Landkarte acht Länder und Südtirol) erzählte man einst Sagen von hilfreichen Zwergen des Typus Heinzelmännchen, männlichen und weiblichen. Diese Sagen weisen gemeinsame Motive auf: Die Zwerge werden von den Menschen verpflegt. - Sie verrichten Arbeiten, die weder Kraft noch Übung voraussetzen. - Man kann sie zur Hilfeleistung aufbieten - Sie sind konventionell unsichtbar, was entweder durch Schwärzung oder durch eine besondere Kopfbedeckung signalisiert wird. - Sie absolvieren einzeln ein soziales Praktikum. - Man entlässt sie mit einem Anzug von roter Farbe, und das gilt für die Sennengehilfen in Tirol genauso wie für die Schiffsjungen von der Ostsee, die als Klabautermänner bekannt sind. Da es praktisch unmöglich ist, dass die Erzähler sich abgesprochen haben, müssen sich die Sagen auf einen ehemals verbreiteten Brauch beziehen.Jener Brauch ist im frühen Mittelalter aus der sozialen Wirklichkeit verschwunden. Nachdem die Erinnerung an ihn verblasst war, haben zahlreiche Entstellungen sein Bild verdunkelt und die Forscher verwirrt. Der Verfasser rekonstruiert den Brauch, wobei er sich auf die Jugendweihe der Naturvölker, auf Zaubermärchen und auf die Beschreibung der rumänischen Mädchen-Spinnstube sowie der ukrainischen Mädchen-Spinnstube stützt.

I en tid, hvor der er stor diskussion om forskellige kulturers levevis, er det godt at kende til de tænkere og den historiske boggrund, der har skabt nutidens vestlige samfund. Samfundsfilosofier en meget velskrevet , seriøs og lettilgængelig indføring i samfundsfilosofien. Bogen begynder med 800-tallets feudalsamfund, bevæger sig gennem kapitalismens opståen, over enevælden og frem til den industrielle revolution og det moderne demokrati. Arbejderklassens organisering og socialismen beskrives, vi hører om murens fald og føres til sidst frem til det nye årtusindes informations og videnssamfund. Undervejs belyser Samfundsfilosofi forholdet mellem den enkelte, familien, samfundet, staten og menneskeheden i de forskellige tidsepoker. I centrum står udviklingen af begreberne om arbejde, ejendom, pligt, lov, retfærdighed, frihed og lighed. Indflydelsesrige tænkere som Thomas Aquinas, Hobbes, Locke, Adam Smith, Bentham, Kant Hegel, Marx og en række af de nyeste samfundstænkere og - kritikere introduceres eksemplarisk kort og klart, og deres tanker ses i nøje sammenhæng med den historiske udvikling, de er en del af.

I "Filosofiske udspil" analyserer og diskuterer Hans Fink komplicerede begreber som natur, kultur, identitet, værdi og moral. Dette gøres på en afklarende måde, som åbner op for tværfagligt samarbejde. Artiklerne kan læses og bruges hver for sig, men læst i sammenhæng tegner de omridset af en åben og pragmatisk filosofisk naturalisme, der forstår den filosofiske begrebsanalyse som en særligt specialiseret, men altid fuldt integreret, del af sin tids videnskab og kultur."Det er et gennemgående tema, at det både er ufrugtbart og unødvendigt at modstille humaniora og naturvidenskab. Har man først tænkt kultur og natur fra hinanden, skaffer man sig uoverkommelige og dybere set overflødige problemer med at tænke dem sammen igen. Vi skal hverken mystificere det menneskelige eller trivialisere det naturlige. Det prøver jeg at skrive så enkelt og uteknisk om, som spørgsmålenes kompleksitet nu tillader." - Hans Fink