Bøger af Hans Jørgen Engbo

En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der fra det øjeblik, man kommer i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Berøves man også sine menneskerettigheder? I den vestlige verden har spørgsmålet været genstand for intensiv diskussion i de sidste mere end 200 år. Højesteret i staten Virginia i USA karakteriserede i 1871 ganske enkelt de indsatte som "statens slaver", men i tiden efter den anden verdenskrig er der opstået udbredt enighed om, at frihedsberøvede bør beholde de fleste af deres rettigheder. Ikke desto mindre er spørgsmålet stadig omtvistet og kontroversielt og indsattes rettigheder udfordres fra mange sider. Inden for de seneste årtier har en populistisk straffepolitik sat sit aftryk mange steder i verden, herunder også i Danmark, hvilket i nogen grad har hæmmet udviklingen i retning af fuld menneskeretlig ligestilling for de indsatte.Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem to forfattere med forskellige faglige forudsætninger, men med en fælles interesse for bogens emne.

De retlige rammer for fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring er primært reguleret ved lov om fuldbyrdelse af straf (straffuldbyrdelsesloven) med tilhørende bekendtgørelser. Hertil kommer andre retskilder, herunder forvaltningsretlige og strafferetlige principper og retsgrundsætninger samt menneskeretlige regler og standarder. Det er disse retskilder, som i nærværende bog sammenfattes og fortolkes, blandt andet gennem retspraksis og administrativ praksis. Reglerne om behandling af varetægtsarrestanter er medtaget i fremstillingen, da varetægtsperioder indgår som en – til tider væsentlig – del af fuldbyrdelsen af en fængselsstraf. Bogen indledes med en kortfattet historisk redegørelse for den straffuldbyrdelsesretlige udvikling i Danmark. Bogens øvrige kapitler handler om straffuldbyrdelsens retskilder, generelle regler og principper efterfulgt af en detaljeret gennemgang af den retlige regulering af fuldbyrdelsens indledning, indhold og afslutning. I et afsluttende kapitel redegøres for retsmidler i form af klagemuligheder og kontrolvirksomhed i form af tilsyn og overvågning fra både danske og internationale organer.Bogen er udarbejdet til undervisningsbrug på den juridiske kandidatuddannelse, men vil tillige kunne tjene som et godt værktøj for alle, der arbejder med straffuldbyrdelsesret.Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013-2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække undervist i straffe- og kriminalretlige emner på universiteter i Danmark og Grønland.

Denne bog handler om fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring. Fuldbyrdelseaf bødestraf, samfundstjeneste, anbringelses- og behandlingsdomme ogandre strafferetlige retsfølger vil ikke blive omtalt i bogen. Derimod vil deretlige rammer for gennemførelse af varetægtsfængsling blive behandlet udfra den kendsgerning, at varetægtstiden indgår som en – til tider væsentlig –del af fuldbyrdelsen af en idømt fængselsstraf. I virkeligheden ville titlen»Fængselsret« have harmoneret bedre med bogens indhold, som netop handlerom de retlige vilkår for tilværelsen for de indsatte i fængslerne – fængselsdømte,forvaringsdømte og varetægtsarrestanter. At »Straffuldbyrdelsesret« i stedet er valgt som bogens hovedtitel, skyldes navnlig den tiltænktefunktion som lærebog i universitetsfaget af samme navn.Målet med bogen er at give de studerende på den juridiske kandidatuddannelseviden om og forståelse for de retlige rammer for fuldbyrdelse affængselsstraf og forvaring og herigennem også at bidrage til en levendegørelseaf dele af de strafferetlige, forvaltningsretlige og menneskeretligefagdiscipliner, som tilsammen danner grundstammen i straffuldbyrdelsesretten.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstaltningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogmatisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grønlandske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse.Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltningssystem.Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013-2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.