Bøger af Hans Jørgen Frederiksen

Du må ikke lave dig noget gudebillede, advarer Det Gamle Testamente: Du må ikke forveksle billeder med det levende eller det skabte med Skaberen. Påbuddet klinger skæbnesvangert op gennem den vestlige kulturhistorie, hvor blodige krige og intellektuelle disputter om, hvad billeder må, bør og kan, har sat sine voldsomme spor. Ikke desto mindre er der i kunsthistorien en perlerække af blændende værker, der udforsker billedets muligheder og berettigelse.I "Kunst & religion fra Byzans til Per Kirkeby" nyfortolker lektor i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen billedets historie fra de byzantinske ikoner til det 20. århundredes avantgarde og billedsammenbrud. Mens han med den ene hånd udfolder et filosofisk billedsyn med inddragelse af bl.a. Biblen, Luther, Heidegger og Greenberg, leverer han med den anden detaljerede analyser af næsten 100 velkendte kunstværker - og fejer med overraskende fortolkninger vanetænkning om god og dårlig kunst af bordet.Fremstillingen giver desuden et bud på betydningen af universelle symboler som bjerget, klippehulen, træet og cirklen og krydses med udsyn til nutidig dansk kunst og kunstteori. En særlig rolle spiller Per Kirkebys arbejde med oldkristne-religiøse motiver og ikonografiske elementer, som væver sig ind og ud af bogens fortællinger. Resultatet er en nyfortolkning ikke kun af Kirkebys egne værker, men også af bogens mange andre billeder.

Hildegard af Bingen (1098-1179) hører til middelalderens mest spændende oginspirerende personligheder. Hendes viden og erfaring inden for det, mandengang forstod ved lægevidenskab, var på et meget højt niveau. Hun interesseredesig for fysik, skrev digte og komponerede musik; men først og fremmestvar hun en spirituel, religiøs begavelse af usædvanlig stort format. Allerede fra sintidlige barndom havde hun forbløffende visioner af store temaer fra den kristnetradition: Skabelse og syndefald, Guds frelsesplan centreret om Kristi forløsergerning,kosmos og mikrokosmos. Fra 1141 begyndte hun at nedskrive disse åndelige åbenbaringer, hvilket resulterede i tre store teologiske værker. Det er et af disse, der præsenteres i nærværende bog: Scivias, dvs. ”Kend Vejene”, fra 1141-50. Omkring 1165 fremstilledes en illumineret udgave af Scivias i Hildegards eget kloster og under hendes opsyn. Uddrag af Hildegards egen tekst og samtlige 35 bogmalerier publicereshermed i kommenteret form. Nogle af illustrationerne gengiver et hændelsesforløb i tegneserielignende form, men andre har en mere fortættet, grundsymbolsk karakter og kan bedst anskues som meditations- eller kontemplationsbilleder. Alle bæres de af en dyb erfaring af Guds faderlige og moderlige omsorg for og kærlighed til skaberværket. De er i ét og alt i overensstemmelse med de fundamentale kristne trosartikler,men har derudover en så universel karakter, at de kan være til inspiration for mennesker med vidt forskellig kulturel baggrund – også og ikke mindst i dag.