Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Hans Møller Kristensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Møller Kristensen
    88,95 kr.

    Livet går sin vante gang i den jyske lilleby. Indtil den julenat, hvor det brutale mord bliver begået. Yan de tee dai ru jak – den mystiske besked på badeværelsesspejlet er skrevet i blod, og det varer ikke længe, før sladderen går. Er det muslimerne eller polakkerne, der har gjort det? Det må jo være sådan nogen som dem; her var så dejligt fredeligt, indtil de fremmede kom.Kriminalinspektør Jørgensen kommer på hårdt arbejde. Byboerne sidder tungt på deres hemmeligheder, og ingen er villige til at hjælpe efterforskningsarbejdet, hvis det går ud over deres komfortable eksistens. Men morderen er ikke færdig, og spørgsmålet bliver hurtigt, hvor meget blod en livsløgn er værd. Uddrag af bogen Det var en af de lyse nætter. Solen var ved at gå ned, vinden var svag, men der kunne stadig høres en raslen i de små blade på den store bævreasp i det gamle egekrat. I luften hang der en duft fra rønnetræets blomster. Det stod lige nu fyldt med små hvide blomster. Kom man tæt på træet, var duften tung og lidt ubehagelig, men på afstand virkede den inciterende. Hvepsene havde haft travlt hele dagen, men var nu vendt tilbage til boet.Lette fodtrin, spinkle pigeben, hastigt åndedræt. Med et flængede et skrig gennem luften. Et rålam spidsede øren, så trykkede den sig ned i sit skjul. En lille mus kom løbende, den standsede op, så mærkede den en stikkende smerte, den løb, men kunne ikke styre sine ben. Snart faldt den om og spjættede. Hugormen fulgte duftsporet, og kom glidende gennem græsset. Der kom flere skrig, fnisen og hæse stemmer. ”Mor hjælp mig,” lød det med hulkende stemme. ”Lad mig være, lad mig gå.” Om forfatterenHANS MØLLER KRISTENSEN (f. 1934) blev uddannet dyrlæge i 1960 og fagdyrlæge vedr. kvægsygdomme i 1993. Han har skrevet en del veterinærfaglige artikler og fik i 1981 Novos skribentpris for en artikel til Dansk Veterinærtidsskrift. I 1995 debuterede han som romanforfatter med Ingen må være træl. Han er gift med Elly, som han har tre døtre og seks børnebørn med.

  • Spar 18%
    af Hans Møller Kristensen
    129,95 kr.

    Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene? En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?Uddrag af bogen I samme øjeblik råbte Alexander: ”Jeg har bid.” Han hev i fiskestangen, men kunne ikke rokke den, linen sad fast. Oliver kom til. ”Jeg tror det er bundbid, den rykker jo ikke.” De tog begge fat, og så kunne de trække linen langsomt ind. ”Den sidder fast i noget stort. Bare linen ikke sprænger.” Oliver pustede. Pludselig kunne de rive linen ind. ”Den kom løs.” Udbrød Alexander lettet. ”Der hænger noget i krogen. Det er et stykke tøj. ” Jørgensen havde fulgt sceneriet inde fra bænken. ”Ro ind drenge,” råbte han. Da drengene var roet ind, så Jørgensen alvorligt på drengene. ”Alexander, du er helt hvid i hovedet. ” ”Jeg så noget.” ”Hvad så du.” ”Jeg så en hånd.” ”En hånd.” ”Ja, en hånd, det var ligesom den vinkede til mig.”Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) tog eksamen som dyrlæge i 1960 og blev fagdyrlæge med speciale i kvægsygdomme i 1982. Fik Novos skribentpris i 1981 for en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift. Debuterede som forfatter i 1995 med Ingen må være træl. Hans Møller Kristensen har været gift med sin Elly i 63 år. De har tre døtre og seks børnebørn. De bor stadig i Ølgod, deres barndomsby.

  • af Hans Møller Kristensen
    112,95 - 148,95 kr.

    Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene. En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?

  • af Hans Møller Kristensen
    138,95 kr.

    Rosita og Silas tager atter på ferie hos mormor og morfar. De møder igen nisserne, og de må sammen med Nisseper og den lille hund fru Jensen bruge den gamle bænk, så de kan komme til sørøverland for at redde nissen fætter Asbjørn, der er fange hos sørøverne. De får hjælp af troldmanden Mørke og den lille trold Ejnar. Deres storesøster Jasmin kommer dem også til hjælp. De hjælper med at passe dyrene på gården, nogle af dyrene bliver syge. Rosita og Jasmin samt nissen fætter Asbjørn må hjælpe med at gøre dem raske. Om aftenen fortæller morfar dem historier. Nissen Oliver har opfundet en tidsmaskine, de tager med ham tilbage i tiden. Det går godt de første gange, men så opstår der en fejl i maskinen, så de ved et uheld kommer helt tilbage til dinosaurernes tidsalder. Det bliver farligt, katastrofen lurer. Kan nissen Oliver få dem tilbage til nutiden, eller er de fanget tilbage i tiden? Uddrag af bogen Tidsmåleren snurrede hurtigt. Nu stod der femten tusind år før vores tid, men hvad var det, den stoppede ikke, men fortsatte, og det var tydeligt at se, at den øgede hastigheden voldsomt. Maskinen rystede.”Jeg ved ikke, hvad der sker, der er et eller andet helt galt,” råbte Oliver. Der gik et gys gennem dem alle. ”Jeg er bange,” sagde Silas og trykkede sig ind til Asbjørn. Asbjørn strøg ham over håret og hviskede beroligende til ham. ”Det skal nok gå, Silas, Oliver finder ud af det.” Tidsmåleren fortsatte med at suse tilbage, de holdt alle vejret, hvad sker der. Så med et stoppede maskinen. De så ud, som om der var hav overalt. ”150 millioner tilbage,” sagde Oliver. ”Det er ufatteligt. Jeg må reparere maskinen, men det skulle gerne være, medens vi holder på tørt land.”Om forfatteren Hans Møller Kristensen, der nu er fyldt 85 år, har arbejdet som dyrlæge i mange år i Ølgod en lille by i Vestjylland. Da han fik problemer med sit hjerte, solgte han sin andel af praksis. Han fik så arbejde som dyrlæge ved Fødevareregion Esbjerg. Her følte han sig godt hjemme og stoppede først, da han var over halvfjerds. Han måtte igennem flere hjerteoperationer. De lykkedes fint. Han begyndte så at skrive, og det nød han. Dette er hans ottende bog. Det er nummer to i serien om Rosita og Silas. Om der kommer flere, vides ikke.

  • af Hans Møller Kristensen
    138,95 kr.

    Rosita og Silas tager på ferie hos mormor og morfar i Jylland. På gården i det idylliske Laven ligger der en gammel nissehøj. Rosita og Silas møder her en lille nisse, der tager dem med til eventyrland. En gammel bænk og et trylleord er indgangsporten til eventyrland. En trold har taget nissernes magiske spejl og fløjte. Når trolden bruger fløjten, vokser dyrene. Mus, regnorm og katte bliver store. Rosita og Silas vil hjælpe nissen med at få det stjålne tilbage. Vil det lykkes? En lille hund, der hedder Fru Jensen, er deres trofaste følgesvend. De hjælper mormor og morfar med at passe dyrene på gården, og før sengetid fortæller morfar eventyr for dem. Det bliver en ferie, de altid vil huske. Uddrag af bogen Nisseper sagde: ”Hold nu godt fast i hinanden, og luk øjnene, for nu drager vi af sted.” Nisseper sagde nu Salem Aleikum tre gange højt og tydeligt. Da han havde sagt det tredje gang, kunne de høre en brummende lyd, og bænken begyndte at bevæge sig nedad. ”Jeg er bange,” kom det fra Silas. ”Hold godt fast i min hånd, det skal nok gå,” trøstede Rosita. Hun holdt Silas fast i hånden, medens hun med den anden hånd holdt om Fru Jensen. Fru Jensen var urolig og ville springe ned fra bænken, men Rosita holdt fast i den, medens hun sagde: ”Rolig, lille hund, rolig.” Bænken bevægede sig stadig længere ned i jorden. Pludselig ophørte den brummende lyd, og nu holdt bænken stille. ”Nu må I åbne øjnene,” sagde Nisseper. Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) er bosat i Ølgod. Han har arbejdt som dyrlæge i mange år. Han er gift med Elly, der er børnehavepædagog. De har tre børn og seks børnebørn. Hans Møller Kristensen har altid elsket at fortælle eventyrhistorier, først for sin lillesøster, så for børn og børnebørn.

  • af Hans Møller Kristensen
    158,95 kr.

    Året er 1525. Martin Luther siger: Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen undergiven. Præsten Müntzer siger: Alt er fælles. Disse ord får de undertrykte og livegne bønder til at få forhåbninger. Bonden Wenzel siger. ”Ja, tænk sig, hvis vore børn kunne blive frie, spise sig mætte og rejse, hvorhen de ville.” Han går med i bøndernes oprør, som brutalt bliver slået ned. Hieronymus, der er søn af en rigmand fra byen Bautzen, er efter farens død blevet jaget hjemmefra af sin stedmoder. Han arbejder for bonden Wenzel, og da Wenzel forsvinder under bondeoprøret, prøver Hieronymus, der kun er en ung mand, at tage hånd om Wenzels kone og børn. Vi følger Hieronymus i hans kamp for at få sin fædrene arv tilbage. Han går ind for, at katolikker og lutheranere skal kunne leve fredeligt side om side. Kan det lade sig gøre? Uddrag af bogen En dag midt i høbjergningstiden kom Wenzel hjem i strålende humør. Han fortalte, de lyttede alle spændt. Han havde hørt, at en munk Luther havde henvendt sig til kejser og rigsstænder med en opfordring til et nationalkoncil om at iværksætte reformer. Luther sagde, at alle samfundslag var lige, fordi alle døbte havde del i det almindelige præstedømme. ”Der kommer nye tider,” sagde Wenzel. ”Vi bønder skal ikke være livegne længere.” ”Kan det være rigtigt, har denne Luther virkelig sagt det, og vil de lytte til ham?” ”Det tror jeg, han siger paven imod, han er modig, han er vores mand.” Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) er bosat i Ølgod sammen med sin kone. I 2019 kan de fejre diamantbryllup. De har tre døtre og seks børnebørn Efter at Hans Møller Kristensen ophørte med at praktisere som dyrlæge, er han begyndt at skrive. Historien om reformationen og Martin Luther har altid fascineret ham. Derfor er det blevet emnet for hans nyeste bog.

  • af Hans Møller Kristensen
    148,95 kr.

    Kriminalinspektør Isak Jeremias Jørgensen er gået på pension. Han nyder sit otium i en lille jysk by. Denne lille by rummer mange minder for ham. Her tilbragte han nogle år i sin barndom, og her havde han for snart mange år siden stor succes med opklaringen af en mordsag. Da tre små piger bliver bortført, og Jørgensen nærmest falder over liget af en dræbt mand, holder Jørgensen sig i baggrunden og overlader opklaringen til politiet. Men da de står næsten uden spor, beder de Jørgensen om hjælp. Han kommer på en farlig opgave. Ene mand tager han kampen op mod en brutal og skrupelløs mafia. Han må gå undercover ud i Europa for at opspore de tre små piger. Hans modstander er mafialederen med tilnavnet Sneleoparden. Det bliver en kamp på liv og død. Tre små pigers fremtid afhænger af udfaldet. Uddrag af bogen Nå, nu havde han vist siddet længe nok i saunaen. Han måtte huske på, at han skulle tale med den unge mand, inden han tog hjem. Hvad mon det var, han ville tale om? Sikkert noget banalt. Da Jørgensen trådte ned, var han ved at træde i noget blod, der sivede ud på gulvet. Han kiggede ind under bænken. Der lå en mand derinde, det var fra ham, blodet kom. Det lignede den unge mand, der havde spurgt, om de kunne mødes, det var vigtigt, havde han sagt. Nu var han gjort tavs. Det måtte have været vigtigt. Han mærkede efter, der var ingen puls. Men halsen var endnu varm. Han havde kun været død i ganske kort tid. Øjnene stod vidtåbne. Munden var fortrukket, som i stor smerte. Det var fra hans ryg, at blodet løb. Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) var i mange år praktiserende dyrlæge i Ølgod. I 2015 udgav han sin første krimi Skyggen fra fortiden. I Krimi Cirklen skrev Finn Hansen: ”Debutanten leverer en god gang kontant spænding med et plot der er realistisk. Skyggen Fra fortiden får de varmeste anbefalinger.” Året efter udkom krimien Det slipper dig aldrig. Om den skrev Finn Hansen, at det var en hyggekrimi. I Sneleoparden er utilfreds er spænding og drama koblet med lidt uhygge atter i højsædet.

  • af Hans Møller Kristensen
    148,95 kr.

    Solglimt er en fortælling om et hus. I huset er der syv lejligheder og mange menneskeskæbner. Viceværten Henry bærer på en dyster hemmelighed. Den glade, hjertensgode sosu, Bodil, spreder glæde omkring sig. Hun er altid forelsket i en ny, hun møder. Enken Sonja har mange børn, hvoraf en er handicappet. Hun er energisk og flittig, men har det svært. Ingrid, der er kommet op i alderen, har også noget, som hun ikke ønsker, de andre skal vide. Vera er alenemor og møder kærligheden. Det er dog ikke problemfrit. Irma vil gerne forstå og hjælpe alle. Hendes mand er noget af en filosof og drømmer. Matilde er handicappet af et dårligt syn og er derfor altid bekymret for sin søn. Lone elsker sin søn, men han skuffer hende. I huset er der glæder. Der er sorger. Tunge skyer trækker op, men der er enkelte solglimt. Børnene leger i gården. De møder både med- og modgang. Sådan er livet. Uddrag af bogen Pludselig hørtes Ivans spæde røst. ”Har du slik?” sagde han, og det var ikke Mahdi, han henvendte sig til. Nej, det var til den lyshårede med bakkenbarterne. ”Du lovede Ina mere slik. Jeg fik kun et stykke,” sagde han ubehjælpsomt. Emil stirrede på den lyshårede, og det gjorde de andre også. Den lyshårede ligesom stivnede. ”Hvad er det for noget sludder, du kommer med, dumme knægt.” ”Det var ham perkeren, der gjorde det.” Hans stemme dirrede. “Har du også slik i dag?” gentog Ivan, og nu så de alle på den lyshårede, der med angst i stemmen sagde: ”Han er en lille, åndssvag dreng, der ikke ved, hvad han taler om.”Det tror jeg, han gør,” sagde Emil med isnende kold stemme. Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) bor i Ølgod, hvor han har levet det meste af sit liv. Han er forfatter og dyrlæge. Han har altid skrevet meget, mest til skrivebordsskuffen, men i 1995 vovede han springet og udgav sin første bog Ingen må være træl. Efter at han er gået på pension har han udgivet flere bøger: to krimier, en historisk roman og senest et episk drama, Shamanens far.

  • af Hans Møller Kristensen
    148,95 kr.

    Vibeke er en eventyrer. I sin søgen efter shamaner og den shamanistiske visdom rejser hun alene til Sibirien og Mongoliet. Hun lever blandt nomaderne i Mongoliet, tilbringer en vinter derude i isnende kulde, rider med bjørnejægere og bliver selv shaman. Tuja, den hvide shaman, kalder de hende. Hun møder sin far i København, men pludselig forsvinder hun. Er hun blevet kidnappet? Faren, der er læge, vil finde hende. Han følger hendes spor via London til Østen. Her kommer han ud for mange farer. Lever blandt flodfolket på Mekongfloden, blandt partisaner i Burma og Laos, kommer i fængsel i Bangkok. Flygter, men er nu forfulgt både af politi og gangstere. Vibeke er også i fare. Hun finder sine shamankræfter frem og lærer tai-chi. Både far og datter oplever Østens mystik og kærligheden, men kan de modstå de mange farer og finde sammen? Uddrag af bogen Et par dage senere kom den gamle fangevogter ind til mig. Han gav mig tandpasta, tandbørste og et lille stykke sæbe. Jeg takkede. Han sendte mig et lille smil, det første smil, jeg havde set i flere uger. Jeg besvarede det. Så stak han hånden ned i lommen og tog noget frem og gav mig det. Det var ulvekloen og spejlet. Jeg knugede dem ind til mig. Hvor havde jeg savnet dem. Jeg smilede gennem tårer. Han så på mig, sagde intet, vendte sig om og gik. Da han var gået, satte jeg mig ned og betragtede spejlet. Jeg så ind i det. Jeg syntes, jeg kunne se Khutanis ansigt og høre hans stemme. Jeg hviskede: ”For mit ufødte barns skyld må jeg finde kraften frem, jeg må.” Jeg syntes, jeg kunne se Khutani nikke. Så var han borte. I spejlet så jeg nu kun mig selv. Hvor så jeg bleg og træt ud, men jeg søgte kraften, og den kom. Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) bor i Ølgod, hvor han i mange år var praktiserende dyrlæge. I 1995 debuterede han som romanforfatter med Ingen må være træl. Siden er det blevet til to krimier: Skyggen fra fortiden og Det slipper dig aldrig samt den historiske roman Frihed, lighed og broderskab.

  • af Hans Møller Kristensen
    104,95 kr.

    Jørgensen er nyudnævnt kriminalassistent. Hans første opgave bliver at opspore en undvegen fange, der er dømt for barnemord. Det lykkes Jørgensen at finde den undvegne fange, men han kommer i tvivl. Er han virkelig barnemorder, eller er en uskyldig blevet dømt? Politiet vil ikke afsætte flere ressourcer til sagen, og desuden er sagen afgjort, idet fangen har tilstået. Der er hele tiden nye opgaver, der skal løses, som fører Jørgensen til Fanø, Dalarne og USA, hvor han kommer i farlige situationer og får succes. Men han kan ikke glemme sin første sag, der hele tiden lurer i baghovedet, mens årene går. Var det den rigtige morder, der blev dømt? Eller er en barnemorder stadig på fri fod? Uddrag af bogenTelefonen ringede. ”Der er fundet endnu et skelet, denne gang i haven ved Annes hus. Skelettet er næsten formuldet. Det er formentlig et lille barn.” Næste dag kom beskeden fra retsmedicinerne. Skelettet var fra en lille pige, formentlig en nyfødt. Det var adskillige år ældre end det forrige skelet. Jørgensen sad atter over for Anne. ”Anne, nu må vi have det hele at vide. Du har engang født en lille pige?” Anne så op på ham. Fortvivlelsen var malet i hendes ansigt.”Anne, hvem var far til barnet?” Hun svarede ikke. ”Var det ham, du kendte fra Nordby?””Ja,” kom det næsten uhørligt. ”Du fødte barnet derhjemme? Var der ingen hos dig?” Om forfatterenHans Møller Kristensen (f. 1934) er uddannet dyrlæge og fagdyrlæge i kvægsygdomme og har skrevet en del veterinærfaglige artikler. I 1981 fik han Novos skribentpris for en artikel til Dansk Veterinærtidsskrift. Det slipper dig aldrig er opfølgeren til hans første krimi om kriminalinspektør Jørgensen, Skyggen fra fortiden.

  • af Hans Møller Kristensen
    104,95 kr.

    Drengen Jan ser en papegøje i en dyrehandel. Efter nogen tid begynder papegøjen at fortælle om sit liv. Den har oplevet menneskers kamp for frihed, lighed og broderskab. En kamp, der ikke er blevet vundet og derfor stadig pågår. Kend fortiden, kæmp i nutiden, for fremtiden siger en af personerne i bogen. Der har været, og er stadig, en kamp mod uvidenhed, slaveri og diktatur. I bogen skildres nogle episoder i denne kamp: Den Franske Revolution, de fattige landarbejderes lange march for lighed og retfærdighed i Brasilien, jødeforfølgelserne i nazitidens Tyskland, Danmarks besættelse og befrielse. Blandt personerne møder vi slavepigen Yasia, drengene Emile og Gavroche, der går på barrikaderne under Den Franske Revolution, og pigen Sarah, der oplever jødeforfølgelserne i Tyskland og Danmark. Jan lytter ivrigt, men forstår ikke, at en papegøje kan have oplevet alt det. Han tager derfor ud på en rejse for at finde ud af, om det kan passe. På rejsen gør han et overraskende fund. Uddrag af bogen Jeg så hende i kærren, da de kørte med hende. Hun var blevet klippet, og hendes hænder var bundet på ryggen. Hun sad med rank ryg og hovedet løftet. Jeg fløj hen over hende, og hun råbte til mig:”Aurora, glem mig ikke.” Og glemt hende har jeg ikke. Mange gange drømmer jeg, at jeg er på St. John. Jeg ser Miranda og Tom løbe hånd i hånd. Så vågner jeg og sukker. Andre gange sidder jeg på hendes skulder, mens hun går på Frankrigs landeveje. Jeg hører hende klage under veerne på høloftet, jeg hører hende sige. ”Aurora? Er han ikke yndig, min søn?” Jeg våger sammen med hende en nat, da han hoster og er meget varm. Jeg hører hende fortælle om hans død i Amerika. og så vågner jeg og er smertelig klar over, at Miranda er død, halshugget i guillotinen, hun, som satte så stor lid til revolutionen. ”Frihed og lighed for alle,” sagde hun. Sådan blev det desværre ikke. Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) blev uddannet som dyrlæge i 1960 og fagdyrlæge med speciale i kvægsygdomme i 1982. I 1995 debuterede han som romanforfatter med Ingen må være træl. Han var praktiserende dyrlæge i Ølgod i mere end 30 år, men solgte sin del af praksis, da han fik en alvorlig hjertesygdom. Er nu restitueret. Han er morgensvømmer, spiller bridge og golf samt skriver bøger. Frihed, lighed, broderskab er oprindeligt skrevet til hans børnebørn, for at de kan lære om vores fortid.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.