Bøger af Hans Nielsen

Lyset, landskabet og de maleriske motiver har i generationer magnetisk trukket kunstnere til Skagen. I slutningen af 1800-tallet endda i et omfang, så man talte om en koloni af malere. De fik følgeskab af komponister, sangere, musikere, arkitekter, billedhuggere og forfattere. Nogle blev fastboende, medens andre lejede sig ind på hoteller, i pensionater og hos fiskerne. Drachmanns Hus og Michael & Anna Anchers Hus er idag kendte eksempler på kunstnerboliger, men på en vandring fra Grenen til Skiveren vil man møde mange andre bygninger, hvor der bor eller har boet kunstneriske sjæle. Bogen fortæller om de enkelte huse, om deres beboere og de værker de skabte.

Ulrik Plesner (1861-1933) kom til Skagen i 1891 som konduktør for Farvandsvæsenet for at føre tilsyn med byggeriet af Højen Fyr og blev dermed knyttet til Skagen for resten af sit liv. I vanlig underholdende og oplysende stil med ankedoter og sjove historiskefotografier, plantegninger mv. beskriver lokalhistorikeren Hans Nielsen, som bl.a. er kendt for bøgerne ’Skagens Kunstnerboliger’, ’Skagens fotografer’ og ’Drachmann og Drachmanns hus’, den enorme betydning, arkitekten Ulrik Plesner har haft for Skagens bybillede. Både hans egne bygningsværker med de mange detaljer som karnapper, gesimser, liséner, balustre m.m. og den inspiration, han gav andre arkitekter og lokale håndværksmestre, har sat sit tydelige præg på Skagen. Med oversigtskort over Plesners bygningsværker i Skagen.

I kunstnerkolonien og badebyen Skagen kom fotografiet hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle. Byens seværdigheder skulle i feriealbummet, festdagen skulle markeres og for kunstnerne gjaldt det om at fastholde stemninger, lysvirkninger og komplicerede opstillinger af personer. I bogen præsenteres Skagens fotografer omkring forrige århundredskifte med hovedvægten lagt på den særdeles habile amatør, driftsbestyrer H. P. F. Lundsteen, som i 1890'erne lavede nogle helt fremragende optagelser af scenerier, folk og begivenheder. Lundsteen var med da banen blev indviet i 1890, da redningsmand Lars Kruse blev begravet i 1894 og da 'Stockholm' strandede i 1895. Også malerne benyttede sig af Lundsteens evner, så hans efterladte negativsamling er ikke blot lokalhistorisk, men også kunsthistorisk yderst interessant.