Bøger af Hans Vejleskov

Håndbog for sprogvejledere belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Den består af tre dele og introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden.Første del: Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprog omhandler emnerne sprogindsatser, didaktik og læring, kollegial vejledning, forældreinvolvering mv.Anden del: Børns sprogtilegnelse favner emner lige fra sprogteori gennem tiden, forudsætninger for sprog, til tilegnelse af det danske sprog og af dansk som andetsprog.Tredje del: Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis omfatter metoder til udvikling, vurdering og registrering af børns sprog.Forfatterne er udvalgte fagpersoner med solid teoretisk viden og/eller praksiserfaring inden for hvert deres område.

Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Denne bog uddyber den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner, herunder de overvejelser om og formuleringer af formål, mål, indhold og pædagogiske principper, der ligger bag det praktiske arbejde i daginstitutionen. Bogen inspirerer pædagoger til at arbejde målrettet med både læreplanens temaer samt dem, som udspringer af de lokale forhold. Forfatterne fokuserer primært på barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer, som udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret og selvforvaltende pædagogik og ikke gennem "skoleagtig" undervisning.Efter en kort historisk redegørelse for børnehavens pædagogik og udviklingen frem mod kravet om pædagogiske læreplaner præsenteres forskellige didaktiske modeller og tilgange. Forfatterne forklarer, hvordan man kan arbejde med læreplanens temaer både som en integreret del af hverdagen og som planlagte forløb. Bogen lægger vægt på pædagogiske principper og metoder til brug i dagligdagen, som kan understøtte alle børns læring og udvikling, men med et særligt fokus på socialt udsatte børn.Didaktik i børnehaven - planer, principper og praksis henvender sig til det pædagogiske personale i børnehave, vuggestue og SFO. Den er desuden anvendelig for pædagog- og lærerstuderende, børnehaveklasseledere og lærere.

Enhver underviser ved, at motiverede elever lærer mere, end dem der ikke gider.Motivation handler om den pædagogiske relevans af det psykologiske begreb, motivation. Bogen indfører i begrebets historie og dets placering i psykologien.Forfatteren præsenterer syv former for motivation, der spiller en afgørende rolle for undervisning og læring:·        Nysgerrighed og undren ·        Kognitive motiver ·        Præstationsmotiver ·        Kontaktmotiv, magtmotiv og sociale motiver ·        Aktivitetsmotiver ·        Følelsesmæssige motiver ·        Selvrealisering og personlig vækst.

Enhver underviser ved, at motiverede elever lærer mere, end dem der ikke gider. Motivation handler om den pædagogiske relevans af det psykologiske begreb, motivation. Bogen indfører i begrebets historie og dets placering i psykologien. Forfatteren præsenterer syv former for motivation, der spiller en afgørende rolle for undervisning og læring: · Nysgerrighed og undren · Kognitive motiver · Præstationsmotiver · Kontaktmotiv, magtmotiv og sociale motiver · Aktivitetsmotiver · Følelsesmæssige motiver · Selvrealisering og personlig vækst.

De pædagogiske fag har i mange år været præget af skiftende faglige synspunkter, aktuelt opståede behov og modeluner. Derfor er der tvivl om, hvad det pædagogiske fagområde er, og om det er et selvstændigt felt. I De pædagogiske fags grundlag og anvendelse argumenterer forfatterne for, at det pædagogiske fagområde trods alt har en fast og stabil kerne, der kan modstå omskiftelighed, understøtte de pædagogiske begreber og give feltet en historisk bevidsthed. Forfatterne slår til lyd for en revitalisering af fagområdets identitet og foreslår en række principper for de pædagogiske uddannelser, der tydeliggør fagets egenart og praksis. Bogen er specielt velegnet til brug i fag som didaktik, psykologi, pædagogik og sociologi på de pædagogiske uddannelser.

Danskfaget er i den nye pædagoguddannelse et omfattende fagområde, der beskæftiger sig med samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og identitetsdannelse i et videnssamfund. Der stilles stadig større krav til børnene om ikke blot at kunne tilegne sig samfundsmæssig viden og kultur, men også at kunne udtrykke sig og dermed være med til at forme kulturen. Sproglige kompetencer er et væsentligt omdrejningspunkt i barnets udvikling og læring, og dermed også en afgørende faktor i differentiering og marginalisering

Med indførelse af læreplaner i daginstitutionen rejses en fornyet interesse for daginstitutionens pædagogik og for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. I bogens første kapitel redegøres kort for børnehavens historie, hvor det vises, at denne altid har været et læringsmiljø, at børn så at sige ikke har kunnet undgå at lære sig noget i børnehaven. I de efterfølgende kapitler diskuterer og reflekterer en række kendere af børnehavepædagogik de mål- og indholdstemaer loven udpeger. De enkelte forfattere behandler deres indholdstema på et generelt niveau men med løbende reference til praksis, - og også til praktisk pædagogisk inspiration. Der er tilstræbt en dynamisk teori-praksis forbindelse uden at der gives færdige løsninger. Vigtigt er det, at den enkelte institution og pædagog selv konstruerer sin praksis. Bogens primære målgruppe er studerende på seminarierne og det pædagogiske personale i institutionerne.