Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Roskilde Fjord er fuld af muligheder – det er bare med at komme afsted. I bogen her får du 111 forslag til anderledes og sjove oplevelser i og ved Roskilde Fjord. Det er en bog til både lokale, der vil kende deres område bedre, og til sommerhusgæster og andre besøgende, der cykler og kører rundt i det smukke fjordland.Roskilde Fjord strækker sig 99 kystkilometer fra det midtsjællandske i bunden til det nordsjællandske i toppen, og området bugner af spændende steder, både til lands og til vands. I denne bog har Heidi Fjelstrup udvalgt 111 steder i området, som er et besøg værd. Det er steder, du måske helt ville have overset, fordi de sjældent optræder i den klassiske guidebog eller på bloggernes sider med rejsetips.De små perler i bogen er dog et ekstra kig værd. De er et godt miks af kunst, kultur, natur, historie, mad og drikke, overnatningsmuligheder, sjove aktiviteter og andet interessant, som forhåbentlig vil inspirere dig til at komme ud og opleve en masse nyt i fjordlandet.Du kan f.eks. gå tur med en alpaca, sætte kursen mod fjordens største ø, se, hvor de kendte vikingeskibe blev fundet, besøge et underjordisk museum, smage på fjordens bedste is og lækreste kop kaffe, heppe på speedwayløb og spillefodboldgolf – blandt meget andet.Mange af seværdighederne ligger klos op ad fjorden, nogle ligger ude i fjorden, og andre finder du lidt inde i landet. Du kommer igennem byerne og områderne langs hele kystlinjen: Hvalsø, Lejre, Kirke Hyllinge, Kyndeløse, Sæby, Skibby, Skuldelev, Selsø, Hornsherred, Jyllinge, Roskilde, Veksø, Stenløse, Ølstykke, Jægerspris, Kulhuse, Frederikssund, Slangerup, Hundested, Lynæs, Frederiksværk, Hedehusene.
Sommeren mellem 1. og 2. g forandrer Oscars liv. Hans mor dør, og hans far køber et hus til dem på landet for at komme væk fra minderne på Nørrebro i København.Oscar følger modvilligt med, og den første tid det nye sted bliver lige så ensom som han havde frygtet. Heldigvis møder han Valle som hører oldschool hiphop og skater ligesom Oscar. Og han bliver forelsket i Laura med de ildrøde negle.En dag fortæller Lauras veninde Oscar at hun ved hvem der står bag nogle drugrapes der bliver begået rundt omkring i byen. Oscar aner ikke hvad han skal stille op med den information. Og kan han overhovedet gøre noget hvis det er sandt?
”I seng NU!” kommanderer han.Hendes ben lystrer selv om hovedet skriger nej.”Du ved godt at hvis du skal have hemmeligheder, skal de være med mig,” hvisler han tungt i hendes øre da hun passerer ham.Fugten fra hans ånde efterlader dug på hendes øreflip og får ørepiercingerne til at føles som syle. Det skyder en klam fornemmelse gennem hendes krop som ikke vil gå væk, selv længe efter at hun har gnedet dråberne bort.Ene går i 1. g på Roskilde Katedralskole. Hun skriver digte, hænger med Sasha og går til fester. Men hun bærer på en stor hemmelighed. Den fylder alt ... gennemsyrer hendes krop med ubehag. Egentlig er det hans hemmelighed. Men han har altid sagt at hun ikke må sige noget. For de hygger jo bare ... Måske fortæller jeg dig det en dag er en historie om overgreb, svigt, kærlighed og skam.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.