Bøger af Heimskringla Reprint

Hvorfor kaldes guld for Fafners leje, Frodes mel og Frejas tårer ...? Hvad betyder Østres byrde, månens vej og vindens hus ...? Hvem er Vidres arving, Jordens søn og Hrungners bane ...?De gamle nordiske skjaldekvad fra vikingetiden og den tidlige middelalder strømmer over af de såkaldte kenninger. Det er poetiske omskrivninger, som skjaldene bruger for at variere deres digtekunst. En kriger kan således kaldes skjoldets træ eller ulvens mætter og kampen tilsvarende Odins uvejr eller spydstormen.

Snorre Sturlason og Sturlungerne tegner et portræt af den islandske storhøvding og historiker Snorri Sturlasson og hans slægt. Kilden er Sturlungasaga, der er en samling af flere samtidssagaer. Den norske litteraturkritiker Philip Houm skrev således om værket: »Den gamle Sturlungasagaen . . . er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. - Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, 'forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende'. Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner.«

I begyndelsen var skriget er et øjenåbnende bud pa en ny forståelse af vore forfædres mytologi. De fleste danskere har en ide om at vikingerne inddelte deres verden i godt og ondt, aser og jætter, som bekrigede hinanden. Det er Snorri Sturlusons 1200-tals Edda der ligger til grund for denne opfattelse. Men Snorri var kristen og havde en kristen dagsorden med sine genfor-tællinger. Henning Kure bevæger sig bag om Snorri og befrier de gamle myter for tolkninger, som vikingerne selv næppe ville have genkendt. I stedet får vi et muligt oldnordisk syn på verden, mennesket og livet, der sætter de gamle myter i et helt nyt lys.

Mytholex - Nordisk Mythologisk Lexikon er et lille håndleksikon med mere end 750 opslagsord indenfor nordisk mytologi. Med afsæt i navnestoffet - mytologiske person- og stednavne eller mytologiske betegnelser og begreber - gengives en række af vikingetidens gude- og heltesagn - både de kendte og de mindre kendte.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Andet bind, der beskæftiger sig med perioden 1100-1300, gennemgår de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Herefter følger første del af en omfattende og systematisk gennemgang af saga-litteraturen. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Første bind, der dækker perioden 800-1100, giver en grundig gennemgang af eddadigten og de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Den historiske baggrund for digtningens opståen beskrives ligesom en række skjalde portrætteres. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Tredje bind, der dækker sidste del af 1100-1300-tallet og perioden 1300-1550, har fokus på slægtssagaer, og konge-sagaer, men beskriver også udviklingen af lovtekster, videnskabelige tekster, religi-øs litteratur, rimedigtning m.m. Alt sammen sat ind i den rette historiske kontekst. Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923-24.

Edda-kvæde - Norrøne fornsongar er Ivar Mortenson-Egnunds store oversæt-telse af Den ældre Edda. Ud over selve oversættelsen indeholder bogen en fyldig afdeling med kommentarer til de enkelte digte. Desuden er bogen forsynet med et index over navne og en ordliste, som giver betydningen af en række af de ældre norske ord og udtryk, som er anvendt i oversættelsen. Edda-kvæde regnes til et af Mortenson-Egnunds hovedværker. Dette er en fotografisk gengivelse af anden udgave, som udkom i 1928.

Widukinds Sakserkrønike - Res gestae saxonicae - er et værdifuldt kildeskrift til den nordeuropæiske historie frem til slutningen af det 10. årh. Værket er delt op i tre bøger: Første bog skildrer indledningsvis en række krige og fortæller bl.a. om Henrik Fuglefænger. Anden bog er dedikeret til begivenheder i Otto den Stores regeringstid. Tredje bog beretter om tiden efter Otto og indeholder bl.a. det berømte afsnit om Harald Blåtand og biskop Poppo. Værket er interessant som kilde ikke mindst fordi saksernes historie her fortælles af en sakser.

Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden er otte forelæs-ninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1943. Efter Paasches død blev disse forelæsning-er samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur.

Edda - Sämund den Vises skaldeverk indeholder Fredrik Sanders oversættelse af samtlige digte i Den ældre Edda, en række oldislandske kvad, flere sagastykker og uddrag af Snorres Edda. Sander arbejdede på værket i næsten tyve år, og da det blev udgivet i 1889, tiltrak det sig stor opmærksomhed. Fem år efter udgivelsen modtog Sander en af Kungliga Vetenskapsakademiens fornemste priser for oversættelsen.

Man skal ikke læse mange sider i de islandske sagaer, før man støder på de første tilnavne - Grim Loddenkind, Dræber-Glum, Ketil Flad-næse eller Torsten Torskebider. Navnene kan være hædersnavne som Knud den Store eller nedsættende som Tore Hund. Mange er humoristiske som Halbjørn Halvtrold, mens andre er mere faktuelle som Bjarke den Norske eller Snorre Gode. Ikke alle navne er dog lige gennemskuelige. Dette råder denne bog bod på.Tilnavne i den islandske oldlitteratur, er en samling af omkr. 2300 tilnavne, som er ordnet alfabetisk og nem at finde rundt i. Ved hvert navn angiver Finnur Jónsson kilden til navnet, betydningen af det og hvornår bæreren af det pågældende navn levede.

Anglernes kirkehistorie er, som det fremgår, skrevet i år 731 af den engelske munk Beda. Heri skildres det splittede engelske rige og den spirende kristendom, der udfordrer folkets gamle skikke. I kronologisk orden følges begivenhedernes gang og kampen for religiøs og politisk enhed fra romernes første invasion i år 55 og frem til Bedas egen tid. Bogen giver et levende indblik i det England, som vikingerne mødte, da de i 793 indledte deres plyndringstogter på den hellige ø, Lindisfarne.

Sæmunds Edda er den første danske oversættelse af Den ældre Edda. Oversættelsen indeholder alle gudedigtene plus Solsangen, Odins Ravnegalder, Heidriks Gåder og Vølundskvadet. Sproget bærer naturligvis præg af, at oversættelsen er over 200 år gammel og har som sådan nok mest litteraturhistorisk interesse. Ikke desto mindre har Sandvig en forfriskende og fordomsfri tilgang til mange af digtene.

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 3 indeholder: Tord Kakales saga, Svinfellinga saga, Gissurs saga og Torgils skardes saga.

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 2 indeholder den store Isændinge saga, der udgør kernen i Sturlunga saga og menes at være skrevet af Sturla Tordsson.

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 1 indeholder: Fortællingen om Geirmund Helskind, Torgils og Havlides saga, Hvam-Sturlas saga, Sagaerne om Gudmund den Gode som præst og Gudmund Dyre.

Den oldnordiske Litteratur er en lille håndbog, som giver en allround indføring i den norrøne litteratur. Bogen blev oprindeligt skrevet til undervisningsbrug i gymnasiet og er derfor både pædagogisk og overskuelig i sin opbygning. Georg F. W. Lund har formået at fatte sig i korthed og alligevel nå vidt omkring til de forskellige genrer, eddaerne, skjadedigtene, sagaerne og lovene. Bogen kan læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog.

Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden indeholder to mindre skrifter af Vilhelm Grønbech. I første del - Nordisk religion - skitseres, hvilken rolle de religiøse forestillinger havde i vikingetidens ættesamfund. I anden del - Religionsskiftet i Norden - beskriver Grønbech den særegne overgang fra hedenskab til kristendom, som kendetegnede religionsskiftet i Norden.

ISLAND i fristatstiden handler om forholdene på Island fra landets opdagelse omkring 870 over sagatiden og frem til fristatens undergang i 1260'erne. Gennem syv kapitler skildrer forfatteren den tidlige historie og beskriver bl.a. landets naturforhold, styreform og lovgivning, hverdagsliv og fest, familielivet fra vugge til grav, spændinger mellem hedenskab og kristendom, udviklingen af kirke, skole og den stærke litterære tradition, som den kom til udtryk i skjaldedigtning og sagaskrivning.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955, og indeholder de sidste to bøger »Hellighed og helligdom« og »Menneskelivet og guderne« samt tillægget »Essay om kultdramaet« og er desuden forsynet med »Excurser og henvisninger« til hele værket. - I dette bind beskæftiger Grønbech sig bl.a. med begreber som gaveskifte, hellighed, rituelle måltider, tempel, blot og guderne.»På mange samtidige og senere læsere har Vor Folkeæt virket som en næsten berusende indførelse i en verden der var blevet dem fremmed, men som Vilhelm Grønbech atter gav dem fællesskab med.«Arild Hvidtfeldt.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

Det er som regel de norrøne kilder, der danner grundlaget, når der skrives om førkristen religion i Norden. Men i denne bog tager forfatteren afsæt i selve sproget og undersøger, om vi herigennem - uafhængig af Eddadigtene og Snorres mytologi - kan finde pålidelige spor efter "hedensk gudetro". Ikke mindst gamle former af person- og stednavne spiller en nøglerolle i denne undersøgelse.

I Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig middelalder beskriver Axel Olrik, hvordan førkristen tænkning fortsatte med at påvirke nordisk folkeliv og kultur og vedblev at være en del af den nordiske folkeånd - også efter kristendommens indførelse. I sin undersøgelse af dette spændingsfelt mellem hedenskab og kristendom tager forfatteren bl.a. afsæt i Eddadigtene, skjaldekvadene, sagaerne og folkeviserne og sammenholder sit materiale med folketroen.

Chronica Regum Manniæ et Insularum (Krøniken om kongerne på Man og Øerne) er et ofte overset kildeskrift fra middelalderen. Hoveddelen er affattet i 1261-62 i klosteret Rushen Abbey på øen Man. Skriftet fortæller historien om det lille kongedømme Man og Øerne (Hebriderne), der fra vikingetid til middelalder var under norsk overherredømme. I bogen giver forfatteren ikke blot en grundig indføring i det lille kongedømmes historie, men også den første nordiske oversættelse af den latinske krønike.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Bjovulf er et oldengelsk heltedigt, som udspiller sig omkring den danske sagn-konge Roar i Lejre. Digtet menes at gå tilbage til 700-tallet. Kong Roar (Hrodgar) har bygget en imponerende halbygning ved sin kongsgård. Men der er ingen fest-stemning og hallen ligger øde hen, for en trold ved navn Grendel huserer, raserer bygningen, dræber kongens mænd og skaber frygt. Men en dag ankommer en ung svensk helt ved navn Bjovulf og tilbyder at tage kampen op med Grendel.

I denne lille bog stiller forfatteren sig selv den opgave at finde ud af, hvad ragnarok betyder ifølge det store Eddadigt Völuspá - Vølvens Spådom. Hvordan skal vi forstå kampen mellem guder og jætter, gudernes fald og menneskenes undergang? Hvad betyder fimbulvinteren og kommer der noget efter ragnarok? Men forfatteren gør mere end at beskrive alt dette. I et forsøg på at finde ind til selve kernen af det nordiske ragnarok, sammenligner han de enkelte motiver med kilder, som er bevaret bl.a. i folketroen, i kristendommen, i keltisk mytologi m.v.

Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde strofer er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet.