Bøger af Helle Bundgaard

Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

I debatterne om det danske samfunds udvikling, værdier og sammensætning har der været stigende fokus på tosprogede børn. I de senere år er der sket meget inden for forskningen i disse børns liv og opvækstvilkår, og det er resultaterne af denne forskning, der fremlægges i Tosprogede børn i det danske samfund.Ved tosprogede børn forstås børn, der har brug for mere end et sprog i deres dagligdag. Mange mennesker har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, og bogen vil være et nyttigt redskab for dem i deres daglige arbejde. Samtidig kan bogen med sine baggrundsanalyser og fremdragelse af eksisterende viden forhåbentlig være med til at imødegå en række af de fordomme, der eksisterer om tosprogede børn.Tosprogede børn i det danske samfund indeholder kapitler om: Sprogs betydning for tosprogede børn Minoriteter i Danmark Racisme og ligestilling Kulturbegrebet og kulturmødet i børnehaven Tosprogede børns møde med den danske skole Tosprogede børns opvækstvilkår og kompetenceudvikling Forældresamarbejde Pædagogisk praksis i det danske samfund Bogen beskæftiger sig med børn i alderen op til ca. 12 år. Den rummer bidrag af en række af landets førende forskere på området. Bogen henvender sig til studerende (bla. pædagog-, lærer- og lægestuderende og politielever), uddannede pædagoger og lærere, socialrådgivere, læger og psykologer.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

Der er etnografiske tekster, vi kan læse igen og igen, fordi der er liv i dem. Som andre akademiske tekster informerer de læserne, men de gør også mere end det. De vækker vores fantasi og refleksion, får os til at stoppe op og se tilværelsen fra nye vinkler.Etnografiske tekster er forpligtede på virkelige hændelser og kan ikke som skønlitterære tekster frit lade fortællingen folde sig ud. Til gengæld har de ofte et rigt og billeddannende etnografisk materiale at trække på. En gummistøvle, som dukker op i en massegrav i Colombia. Et fad med rosinboller, som tavst skubbes over et spisebord i Grønland. En kvinde på et jobcenter i København, som løfter op i blusen og viser sit arrede bryst frem. Sådanne observationer fortæller om menneskers relationer og rejser spørgsmål.Etnografisk tekst handler om, hvordan man skriver liv frem. Bogen er skrevet til alle, studerende såvel som fagfolk, som skriver med udgangspunkt i etnografisk materiale.

This study develops a theory of Indian art worlds that argues for the need to consider the different discursive formations and related strategic practices of an art world. It develops the common notion of "art world" into a plurality of worlds, focusing on the Orisan patta paintings.

Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse.Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle.Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.