Bøger af Helle Marie Skovbjerg

Bogen er den første på dansk, der alene koncentrerer sig om leg i en skolekontekst. Gennem 11 kapitler præsenteres forskellige måder at forstå leg på, at tale om leg og at gribe leg på, som kan være med til at skabe muligheder for, at legen og alle dens potentialer kan udfolde sig i de danske skoler.

Perspektiver på leg handler om legen og det legende i livet. Bogen præsenterer fire perspektiver på leg – tre klassiske og et nyt.Spørgsmålet til legens væsen og værdi, legens redskaber og relationer er blevet stillet af mange pædagogiske tænkere gennem tiden. Spørgsmålene ligner ofte hinanden, men svarerne er meget forskellige, alt efter hvilket perspektiv der anlægges, og i hvilken tid vi spørger. Denne bog belyser gennem tre klassiske perspektiver forskellige forståelser af leg fra oplysningstidens tidlige pædagogik og frem til i dag.Med stemningsperspektivet giver bogen sit eget bud på, hvordan man også kan forstå legen. Stemningsperspektivet er udviklet gennem en række empiriske studier af børns leg og er forankret i den praktiske udøvelse af leg. Her er legen ikke alene en motor for læring, innovation, kreativitet eller sundhed. I legens stemninger har legen værdi i sig selv, hvor deltagerne benytter et bredt repertoire af praksisformer og deler den fælles legestemning med hinanden.I bogens afsluttende del diskuteres legens tid, strid og sted. Leg er fundamentalt knyttet til både tid og sted; den både tager tiden og indtager steder. Ofte forsøger vi som professionelle at omgå striden igennem intervention. Men striden er også en drivkraft i legen, og bogen udvikler og diskuterer et eget begreb om kvalitetsstrid.Perspektiver på leg henvender sig til studerende, lærere, pædagoger og andre med interesse for børneliv.Om forfatteren:Helle Marie Skovbjerg er legeforsker ved Aalborg Universitet i København og har gennem en årrække forsket i legen gennem stemningsperspektivet; senest i bøgerne Om leg (Akademisk Forlag, 2013) og Tekster om leg (redigeret sammen med Carsten Jessen, Akademisk Forlag, 2014).

Legedesign er et nyt fagbegreb i den pædagogiske verden, der understøtter en reflekteret pædagogisk praksis. Legedesign bygger på en forståelse af leg som en stemningspraksis og udvikles gennem legeeksperimenter. I processen med at skabe legedesigns kan pædagoger arbejde systematisk og reflekteret med leg og samtidig understøtte legens kvaliteter.Bogen kombinerer teoretiske perspektiver på leg med en række empiriske eksempler, hvor forskere og fagprofessionelle fra forskellige skoler sammen undersøger, hvordan pædagoger konkret kan arbejde med legedesign.Legedesign i skole og SFO giver pædagoger et praksisnært værktøj til at arbejde med børns leg, fællesskaber og deltagelse og til at skabe mere plads til leg i skolehverdagen.Bidragydere:Andreas LieberothAnne-Lene SandAstrid Lasthein LehrmannHanne Hede JørgensenHelle Marie SkovbjergJanne Hedegaard HansenJens-Ole JensenLene TanggaardPernille Strand

Hvad er legen egentlig, og hvordan udfolder den sig?Det giver denne bogs 10 TANKER OM LEG nogle klare bud på. Du præsenteres blandt andet for legens handlinger, stemninger og deltagelsesformer, og du får skærpet dit blik for at genkende legens mange udtryk – også dem, der nogle gange kolliderer med omgivelserne.Du bliver desuden klogere på, hvorfor det kræver åbenhed og ikke mindst mod at gå ind i legen. Både som barn og voksen.Hvad enten du er pædagog, lærer, forælder, museumsformidler eller aktiv i en forening, kan du bruge bogen til at skabe gode rammer for leg i hverdagen.Bogen er skrevet af Helle Marie Skovbjerg, som er professor i leg og design ved Designskolen Kolding.

Play is important for people’s lives. That is the subject of this book. It is a confrontation and a rebellion against the instrumentalisation and rationalisation of play, and insists that play is of value in itself as it is fundamentally bonded to human life.On Play presents the perspective of mood. It comprises three dimensions: There is the play media, or the tools with which we play; the play practices, which are the actions and forms of expression used in play, and the play moods, which is the special feeling of involvement that we experience when we play. The perspective of mood points towards a strong connection between what we play with, what we do with it and what we experience. Children take and use certain play media; they use them in certain ways and thus attain a mood of play.In On Play, a number of terms are introduced as ways of observing these moods of play. These terms may serve as lenses through which we observe play, but they can also be used as principles for instruction when we plan pedagogic play activities, when we want to throw a party at work or when we design play experiences.Using the perspective of mood, this book gives us new insights into what play is, or could become, and also, that it found everywhere. This book praises diversity, inventiveness and those surprising moments of impulse. In principle, there is no such thing as bad play, since it will simply peter out. Good play, on the other hand, goes on and on, because it makes sense to those who are playing.The book is based on extensive field work among children and the theory is deeply anchored in plenty of practical examples. We meet the children in their daily lives, where play comes to life – and it lives in many places. At school, at home, with grandparents and in all the in-between spaces of a child’s life.

Denne bog handler om legen, om legeuniverser, legeanstrengelser, legematerialer, legedrømme og legemodet. Ønsket med denne bog er at vise dimensioner ved legen, der muliggør, at de bedste betingelser kan etableres for legen, så alle mennesker kan få mulighed for at skabe, eller blive ved med at skabe, legeuniverser. Hvad enten du er pædagog, lærer, forælder, museumsformidler eller engageret i at planlægge foreningslivsaktiviteter, kan du bruge bogen til at skabe gode rammer for et legende liv.

Magasinet I børnehøjde er uafhængigt og udgives af Dafolo. Magasinet formidler praksisnær pædagogisk viden til alle de pædagoger, dagplejere, ledere og faglige fyrtårne, som hver dag arbejder for at styrke kvaliteten af vores dagtilbud til gavn for alle børn. Vi vil gerne sammen med andre bidrage og inspirere, så børn, unge og voksne har lige muligheder for at lære, trives og være, og derfor er artiklerne i øjenhøjde med de professionelles daglige praksis og omhandler den nyeste viden og udvikling på det pædagogiske område. Bag magasinet står både en redaktionsgruppe og en baggrundsgruppe bestående af fagpersoner fra det pædagogiske videns- og praksisfelt. Sammen sikrer vi, at magasinet altid omhandler de mest aktuelle temaer og emner i den pædagogiske virkelighed, for eksempel den styrkede pædagogiske læreplan, kvalitet i dagtilbud, stærke læringsmiljøer, en øget evalueringskultur, et styrket børneperspektiv, øget fokus på leg og udviklingen af professionelle læringsmiljøer, hvor faglig refleksion og videndeling er i højsædet. Redaktionen består af:Anne Merethe Løvmose, Børne- og ungechef i Aarhus KommuneTrine Venbjerg Hansen, Afdelingsleder i Afdeling for Dagtilbud og Skoler hos Vordingborg KommuneDafolos dagtilbudsredaktion (forlagsredaktørerne Esben Klange, Mette Johnsen Elbeck, Astrid Hjorth Balle)Sophie Ellgaard Soneff, redaktionschef og ansvarshavende redaktørMagasinet udkommer digitalt fire gange om året i marts, juni, september og december. Som medlem af vores pædagogiske klub I børnehøjde får du magasinet tilsendt gratis hver gang, det udkommer. Du kan læse mere om medlemskab her. Magasinet sælges også i løssalg som e-magasin. Dette nummer af magasinet "I børnehøjde" indeholder følgende artikler:Redaktionel indledningPå sporet af en legefaglighedAf Mathias PoulsenLegen er livets generalprøveAf Nanett BorreInterview: Leg, kreativitet og læring - pædagogers oprør med institutionslogikker og forsigtighedskulturForslag til vilde legeLegeværdi - nu of for fremtidenAf Helle Marie SkovbjergAnmeldelse af "Børns hjerner"

Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed. Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser. Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv. Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever. Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter.Omtale af bogen'Kapitlerne indeholder gode beskrivelser af elevers (sam-)arbejdsprocesser og fremstillinger, som ledsages af vedkommende refleksioner elevernes samarbejde, arbejdsformer og læringsudbytte. (...) For en tidligere dansklærer er kapitler som Kollaborative online skriveprocesser og Nye deltagelsesformer - et fagligt inklusionspotentiale særlig inspirerende at læse, og de giver idéer til fornyelse af skrivedidaktikken. I disse afsnit giver bogens forfattere konkrete bud på inddragelse af it-programmer (jeg kendte fx ikke inkle-writer), skriveopgaver (grenfortællinger) og analyseredskaber i forhold til elevernes deltagelsesgrad (elevdeltagelsesprofiler).' - Læsepædagogen