Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller en tidligere sikkerhedskoordinator fra PET for første gang offentligt om det dramatiske skudattentat mod Krudttønden den 14. februar 2015, hvor gerningsmanden bevidst gik efter at likvidere ham og de øvrige politifolk i bygningen.Derudover retter bogen et særligt fokus mod terrorens ofre, overlevende og pårørende i Frankrig, Norge og Danmark og går i dybden med angrebet på spillestedet Bataclan samt satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015, Utøya og Oslo i 2011 samt Krudttønden og Synagogen i København.Helle Merete Brix´ fyldige og illustrerede værk er en hybrid mellem interviews, essays og andre kortetekster, der citerer nøglepersoner fra en række organisationer, som har viet deres tid til at hjælpe terrorens ofre med at komme bedst muligt videre i tilværelsen.Terror har langtidskonsekvenser for de involverede, et emne, der stadig er underbelyst i Danmark. Desuden fjerner nye terroranslag ofte fokus på ofrene fra tidligere angreb. Det ønsker bogen at råde bod på.
Man forhandler ikke med et maskingevær handler om både mennesket Lars Vilks og Vilks' kunstneriske praksis i mere end 40 år. Helle Merete Brix, der blev evakueret sammen med Vilks under terrorangrebet mod Krudttønden 14. Februar 2015, har interviewet Vilks til bogen på hemmelige steder i Sverige. Max Jensen, der har et enestående kendskab til Vilks' kunst, udfolder denne viden i flere værkanalyser, hvor Vilks' kunst holdes op imod både kunsthistorien og eksempler fra samtidskunsten. Bogen udgives af Document Forlag, et nystartet dansk forlag, der er en udløber af den lille, uafhængige tænketank Document i Norge. Den har forord af den danske billedhugger, professor Bjørn Nørgaard. Bogen er på 96 sider og illustreret. Blandt andet med tegningen af verdens mest berømte hund, rundkørselhunden.
Vidende og velskrevet fremstilling af Islams historie. Sådan må Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaards bog karakteriseres. Det handler om Islams forhold til Vesten - gennem mere end 1000 år.De lange linjer trækkes op, og tre perioder med en islamisk kolonisering fremhæves: omkring år 1000, år 1600 og endelig i vore dage. Men hvad er muslimernes hensigt med at tage ophold i Vesten, spørger forfatterne. Og især: Hvilke planer har Islams herskende klasse, imamerne og de skriftkloge?Islamisk Djihad som betyder hellig krig, er blevet ført på mange måder. Er det overordnede mål i dag en forvandling af det vantro Vesten, på samme måde som Lilleasien og Nordafrika, der oprindelig var kristne, blev forvandlet til islamiske magtområder?Udover at være en historisk fremstilling er I krigens hus et radikalt opgør med det perspektiv, som har domineret den danske og også den europæiske debat. Et opgør med det synspunkt, at fremtiden bliver multikulturel, og at herboende muslimers vanskeligheder med at blive integreret hovedsagelig skyldes fremmedangst og racisme.
Hvordan er det at leve et liv, hvor man konstant er omgivet af livvagter? Hvad drømmer livvagter mon om på de langevagter? Hvilket liv har Salman Rushdie haft i de 30 år, hvor han har været dødsdømt? Og hvorfor får kineserne lov at storme frem i verden, når styret bliver mere og mere brutalt?Det er nogle af de temaer, Helle Merete Brix kredser om i 30 meget forskellige og personlige tekster. Der er både tale om fiktive, satiriske breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål.Den verdensberømte tegner Lars Vilks har illustreret hvert kapitel med en tegning. De er lavet som "blindtegninger", hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Resultatet er overraskende, utraditionelt og inspirerende for betragteren, der selv kan digte med på, hvad tegningen forestiller.Både Helle Merete Brix og Lars Vilks er overlevende fra angrebet på Krudttønden i 2015. Allerede i 2007 udstedte al-Qaeda en fatwa mod Vilks og satte en pris på hans hoved. Det er første gang siden fatwaen blev udstedt, at Lars Vilks har fået mulighed for at udgive nogle af sine værker.Uddrag af bibliotekernes anmeldelse:"Helle Merete Brix bevæger sig ubesværet rundt i de emner, der optager hende, og skriver både satirisk, alvorligt, fagligt og fiktionsorienteret om politiske emner og om tro og ateisme og ikke mindst om at bibeholde den indre frihed."
I Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller en tidligere sikkerhedskoordinator fra PET for første gang offentligt om det dramatiske skudattentat mod Krudttønden den 14. februar 2015, hvor gerningsmanden bevidst gik efter at likvidere ham og de øvrige politifolk i bygningen.Derudover retter bogen et særligt fokus mod terrorens ofre, overlevende og pårørende i Frankrig, Norge og Danmark og går i dybden med angrebet på spillestedet Bataclan samt satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015, Utøya og Oslo i 2011 samt Krudttønden og Synagogen i København.Helle Merete Brix´ fyldige og illustrerede værk er en hybrid mellem interviews, essays og andre korte tekster, der citerer nøglepersoner fra en række organisationer, som har viet deres tid til at hjælpe terrorens ofre med at komme bedst muligt videre i tilværelsen.Terror har langtidskonsekvenser for de involverede, et emne, der stadig er underbelyst i Danmark. Desuden fjerner nye terroranslag ofte fokus på ofrene fra tidligere angreb. Det ønsker bogen at råde bod på.
Hvordan beskriver kunstnere terrorisme?Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur.Bidragsyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb.Når Kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats.Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden.Når kunsten terroriseres er illustreret, herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks.
I februar 2015 blev Danmark rystet af terrorangreb, der kostede to mennesker livet og sårede seks politifolk. Gud og Profeten tilgiver ikke. En personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden, er den første bog om de skelsættende begivenheder, hvor Danmark mistede sin uskyld. Helle Merete Brix har skrevet en både poetisk og grum beretning om at sidde i orkanens øje og om året, der fulgte. Da skuddene bragede, sad hun på scenen ved siden af den svenske kunsthistoriker og muhammedtegner Lars Vilks, som hun har kendt i mange år.Bogen består af essays, kommentarer og af en redigeret dagbog, der kredser om spørgsmålet: bliver livet nogensinde det samme igen? I bogens forord peger Naser Khader, en af tidens vigtigste stemmer i debatten om radikalisering, på vigtigheden af at være et kæmpende demokrati og på at stække de uforsonlige prædikanters indflydelse.
I februar 2015 blev Danmark rystet af terrorangreb, der kostede to mennesker livet og sårede seks politifolk. Gud og Profeten tilgiver ikke. En personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden, er den første bog om de skelsættende begivenheder, hvor Danmark mistede sin uskyld.Helle Merete Brix har skrevet en både poetisk og grum beretning om at sidde i orkanens øje og om året, der fulgte. Da skuddene bragede, sad hun på scenen ved siden af den svenske kunsthistoriker og muhammedtegner Lars Vilks, som hun har kendt i mange år.Bogen består af essays, kommentarer og af en redigeret dagbog, der kredser om spørgsmålet: bliver livet nogensinde det samme igen?I bogens forord peger Naser Khader, en af tidens vigtigste stemmer i debatten om radikalisering, på vigtigheden af at være et kæmpende demokrati og på at stække de uforsonlige prædikanters indflydelse
I sex, frihed og fatwa kommer vi rundt i verden: Til Zimbabwe, Sarajevo, Nigeria og London. Vi møder algierske terrorister og sydafrikanske forfattere. Vi tilbringer en nat i den hellige by Mekka sammen med Salman Rushdie og ayatollah Khomeini, og vi bevæger os rundt blandt eksiliranere i Europa. Her er både møder med døden og oplevelser af lykke, f.eks. ved at bevæge sig hen over kloden i et fly. Sex og kærlighed møder vi også overalt på jorden.Men hvor forskellige bogens essays er, så er de bundet sammen af spørgsmålet om frihed. Hvad enten der er tale om manglen på frihed ved religiøs dogmatisme eller friheden ved at finde sig selv. Det handler om ytringsfrihed og det fællesmenneskelige. Om at vogte sig for det totalitære, drømme stort og flyve højt. Og om litteraturens mulighed for at sætte mennesker fri.Uddrag af bogenEt par måneder før min far døde, havde jeg udgivet en temmelig selvbiografisk bog om min opvækst. Det var en opvækst, der ikke blot var præget af min mors sygdom, nej, hendes manio-depressivitet opslugte den. Fra otte-ni års alderen besøgte jeg hende på åbne og lukkede psykiatriske hospitalsafdelinger. I huset, hvor vi boede, kom omtrent ingen gæster, og der svævede en dyster hemmelighed over det og os: Min mors sygdom.Om forfatterenHelle Merete Brix (født 1959) er freelancejournalist, forfatter og litteraturanmelder ved Weekendavisen. Fast tilknyttet Human Rights Service i Oslo og Den Korte Avis som kommentator. Har tidligere udgivet blandt andet "Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa" (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2008), "Fri Tale" (Gyldendal, 2005) og "I Krigens Hus" (Hovedland, 2003).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.