Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Aktionslæring -læring i og af praksis præsenteres en metode, der har til formål at imødekomme den komplekse udfordring, det er at tilrettelægge læreprocesser for andre.Aktionslæring drejer sig om at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at teamet i fællesskab udforsker undervisningen: Hvordan udspiller den sig? Hvorfor udspiller den sig, som den gør? Hvordan kan den udvikles? Omdrejningspunktet i aktionslæring er at skabe praksisnær viden om og erfaring med udvikling af undervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af, hvordan aktionslæringsforløb kan afvikles, og en præsentation af læreres erfaringer med iværksættelse af aktionslæringsforløb. Tanken er at give læseren et nuanceret indblik i, hvad det er, aktionslæring kan, og hvad den ikke kan.Bogen er tænkt som en brugsbog for praktikere og andre, der er interesserede i at skabe læring i og videnbasering af pædagogisk praksis. Bogen henvender sig derfor til lærere, undervisere på læreruddannelsen og på professionshøjskolerne, lærerstuderende, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for udvikling af pædagogisk praksis.Helle Plauborg er uddannet lærer og cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab. Hun er ansat i KLEO, CVU København og Nordsjælland. Jytte Vinther Andersen er ligeledes læreruddannet; hun arbejder som udviklingskonsulent i KLEO. Martin Bayer er mag.art. i pædagogik, Ph.d. og lektor og institutleder ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet.
Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.
Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.
I Aktionslæring -læring i og af praksis præsenteres en metode, der har til formål at imødekomme den komplekse udfordring, det er at tilrettelægge læreprocesser for andre.Aktionslæring drejer sig om at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at teamet i fællesskab udforsker undervisningen: Hvordan udspiller den sig? Hvorfor udspiller den sig, som den gør? Hvordan kan den udvikles? Omdrejningspunktet i aktionslæring er at skabe praksisnær viden om og erfaring med udvikling af undervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af, hvordan aktionslæringsforløb kan afvikles, og en præsentation af læreres erfaringer med iværksættelse af aktionslæringsforløb. Tanken er at give læseren et nuanceret indblik i, hvad det er, aktionslæring kan, og hvad den ikke kan.Bogen er tænkt som en brugsbog for praktikere og andre, der er interesserede i at skabe læring i og videnbasering af pædagogisk praksis. Bogen henvender sig derfor til lærere, undervisere på læreruddannelsen og på professionshøjskolerne, lærerstuderende, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for udvikling af pædagogisk praksis.Helle Plauborg er uddannet lærer og cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab. Hun er ansat i KLEO, CVU København og Nordsjælland. Jytte Vinther Andersen er ligeledes læreruddannet; hun arbejder som udviklingskonsulent i KLEO. Martin Bayer er mag.art. i pædagogik, Ph.d. og lektor og institutleder ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet.
Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet.Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.
Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.
I Klasseledelse gentænkt beskæftiger Helle Plauborg sig med sammenhængen mellem det didaktiske, det faglige og det sociale i undervisning og bringer sin undersøgelse ind i en gentænkning af klasseledelsesbegrebet. Centralt i bogen står de empiriske kapitler baseret på tre eksperimentelle casestudier af hhv. Byklassen, en 6. klasse, som har ry for at være en særdeles vanskeligt underviselig klasse, og som er præget af en gruppe drenges kriminelle fritidsaktiviteter – Landklassen: en netop sammenlagt 6. klasse på en skole, hvor prikkerunder og nedadgående elevtal er med til at præge skolens hverdag – og endelig Forstadsklassen: en 5. klasse med ry som meget velfungerende såvel fagligt som socialt på en velrenommeret skole i et villakvarter. Bogen bringer os tæt på skolens hverdag og giver et nuanceret indblik i mange forskellige virkeligheder – og de forskellige måder at varetage undervisningsopgaven på – som findes der.Bogen tager afsæt i teorien agential realisme, der er udviklet af den amerikanske fysiker og feminist Karen Barad. Dette teoretiske univers og analyserne af de tre cases benyttes i bogen til at udvikle ansatser til en tænkning om henholdsvis læring og didaktik. I det afsluttende kapitel rettes opmærksomheden mod den lovede gentænkning af klasseledelsesbegrebet.Klasseledelse gentænkt er et eksempel på vellykket forskningsformidling. Bogen er i kraft af sin tydelige opbygning og sit klare sprog spændende læsning for lærerstuderende, skolens praktikere og ikke mindst studerende på efteruddannelses- eller universitetsniveau.Helle Plauborg er uddannet lærer, cand. mag. i pædagogik og socialvidenskab og ph.d. Hendes primære forskningsområde er klasseledelse, men hendes forskningsinteresser centrerer sig også om læringsteori og didaktik. Derudover laver hun kurser og udviklingsprojekter inden for emnet.
Elevens læring og udvikling handler om, hvordan man skaber fællesskaber og leder læreprocesser,og om, hvilke kompetencer læreren må have for at bidrage til elevernes læring og udvikling isociale relationer. Bogen indeholder otte kapitler om elevens læring og udvikling: Læring Udvikling Relationer Klasseledelse Kommunikation og samarbejde Vejledning Konflikt InklusionKapitlerne er alle fulgt op af studiespørgsmål og opgaveforslag, som giver anledning til, atde studerende tænker teori og praksis sammen med henblik på handling.
Pædagoger og lærere har afgørende betydning for at skabe de mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udviklingMobning - viden og værktøjer er en håndsrækning til dette vigtige arbejde. Bogen præsenterer den nyeste viden om mobningens mekanismer og giver forskellige bud på, hvordan man som fagperson forebygger mobning eller handler, hvis man oplever en børnegruppe, der er præget af mobning. Emnerne i bogen favner vidt og er både målrettet arbejdet med større og mindre børn i daginstitution og skole.Mobning - viden og værktøjer kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk. Efter hvert kapitel finder du gode råd, arbejdsspørgsmål eller anbefalinger, som kan stimulere til videre refleksion og nye tiltag.Antologien er udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet, der sammen står bag det forebyggende antimobbeprogram Fri for Mobberi.Bogens forfattere er: Helle Rabøl Hansen, Nina Hein, Stine Liv Johansen, Stine Kaplan Jørgensen, Louise Klinge, Kit Stender Petersen, Helle Plauborg.
INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.
Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning
Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet. Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.Se bogens hjemmeside med supplerende videoer her
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.