Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv.På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur.I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.
I alt fire år tilbringer Mathias i Sibiriens fortvivlede ingenmandsland, hvor magtesløsheden råder, kammeraterne dør som fluer, og ligene hober sig op i stakkevis uden for fangebarakkernes vinduer.Mathias Høeg overlever kun, fordi han er lidt af en praktisk troldmand. Som snedker er han ferm med sine hænder, kan stort set reparere alt og dermed tjene lidt til at købe det mest fornødne. På forunderlig vis lykkes det ham endda at fremstille et kamera, som han tager flere billeder med under sit fangenskab. Tilsvarende har han, trods de nådesløse odds, alligevel overskud til at aflægge vidnesbyrd om oplevelserne i form af talrige noter, der efterhånden tager form som en dagbog.Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed under 2. Verdenskrig. Det er den historie, Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i nænsom bearbejdelse. Hun har bl.a. tilføjet flere af Mathias Høegs noter om tiden op til tilfangetagelsen og fortæller på baggrund af interviews med familiemedlemmer, hvad der fulgte efter de opslidende år i fangenskab.De sønderjyske skæbner i russisk krigsfangenskab er et stærkt overset, men meget væsentligt kapitel i danskernes historie. Sammen med fotografierne er Mathias Høegs dagbog en enestående dokumentation af deres vilkår og et uafrysteligt vidnesbyrd om den ukendte soldat og krigsfange, hvis liv regeringerne under 1. Verdenskrig uden tøven ofrede i millionvis i en meningsløs krig.
Helle Retbøll Carl stiller i En forførers bekendelser skarpt på Bille August som privatperson gennem en række samtaler med ham selv og hans nærmeste. Netop for at skildre den kraft og usædvanlige evne, alle i omgangskredsen bekræfter, at han har. Bille Augusts legendariske forførerkraft er bogens omdrejningspunkt, mens hans film udgør de ydre rammer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.