Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er inspireret af debatten omkring den amerikanske litteraturforsker Edward Saids bog "Orientalism" fra 1978, i hvilken Said hævder, at orientalismen er en europæisk iscenesættelse, der har intet at gøre med, hvordan den islamiske verden virkelig er, men som tjener til at fastholde den europæiske magt over hele dette område."En beduin ved navn Gustave", der udkom første gang i 1993, er en samling af tre litteraturhistoriske essays, der undersøger begrebet orientalisme fra tre indfaldsvinkler. Dels gennem Gustave Flauberts desillusion, dels gennem Charles Baudelaires begreb om "spleen" og dels gennem den i tiden vigtige forfatter og fotograf Maxime du Camps værker.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.
"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.
"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.
Roman.Denne roman handler om ind- og udlandsdanskere. Den foregår i det 20. århundredes centrum og periferi, og dens hovedpersoner prøver at kante sig forbi hinanden i de store statsmænds riger og lande uden at tabe ansigt. Fortælleren er aldrig alene hjemme, han minder om en bi, der leder efter sin bisværm, og da han ved, at den sværmer for gammelt træværk, kører han ofte med Sydbanen og andre veterantog, der hurtigt får vinger og bliver til Zeppelinere, Storkfly og rumskibe. Undervejs møder han flammeskjorter, Grace Slick, Maurice Chevalier og Yeni Bulut. Romanen slutter som den begyndte, med det store A, som munden former sig til at sige, men aldrig får sagt, når man først sidder i tandlægestolen og ender med at slå bro fra Hvidovre over de tusind tungers Tyskland til resten af verden, lige fra Skamlingsbanken til Roms og Istanbuls syv høje, Amerikas og Canadiens guldgraverbyer, og ungtyrkerne begynder at slå revner i Iznikporcelænets tulipanmønster.
Udgivet af Det danske Proust-selskab. Kirsten Thorup skriver blandt andet i sin artikel i Bulletinen: "I perioder har jeg brugt "På sporet..." som en Bibel - ikke sådan at forstå at der er noget helligt ved romanen, den er tværtimod yderst profan. Men jeg tager et af bindene - med den titel der nu passer til min sindsstemning - ud af reolen og slår op på en tilfældig side og er straks inde i romanens umådelige rum. Opslugt af teksten som af en gobelin, vævet i talrige farver og mønstre. Jeg bruger "På sporet..." dels til at komme ind i sprogets magiske verden ved hjælp af romanens overflødighedshorn af sanseindtryk og refleksioner, og dels for at samle mod: "Når Proust kan skrive sådan, kan jeg også". Jeg mener selvfølgelig ikke at jeg ønsker at skrive som Proust. Han er ikke noget litterært forbillede. Dertil er han for monumental og enestående. Men jeg stiller ind på hans bølgelængde for at blive inspireret af hans æstetiske radikalitet og frygtløshed og for at åbne mine sanser mod verdens vrimmel og derefter blive ført bagom tingenes virkelighed ind i den anden verden, helt ind i uendeligheden som er kunstens hjemsted."
"Om litteratur - metoder og perspektiver" henvender sig til første års universitetsstuderende, der skal lære, hvordan man analyserer litteratur. Bogens hovedtemaer: Indledning: Hvordan læser vi litteratur? (Leif Søndergaard) Hvad er litteratur ? (Karen Hvidtfeldt Madsen) Det litterære værk (Henning Goldbæk) Indgange til tekstanalyse (Jørgen Dines Johansen) Strukturer i teksten (Orla Lund Nielsen) Fiktion (Leif Søndergaard) Metafiktion (Anker Gemzøe) Paratekst (Leif Søndergaard) Intertekstualitet (Malan Marnersdóttir) Kontekst (Leif Søndergaard) Tekst og læser (Helle M. Davidsen) Forfatterskab (Jørgen Dines Johansen) Periode (Annelise Ballegaard Petersen) Genre (Lisa Korsbek) Motiv, tema og stof (Rasmus Thorning Hansen) Litterær vurdering (Morten Nøjgaard)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.