Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Arbejdsmarkedsregulering indeholder for første gang samlede fremstillinger af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på – både historisk og aktuelt – og hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen. Mere konkret indeholder bogen: En præsentation og ajourført introduktion til ”Den danske model”, den særlige måde at regulere arbejdsmarkedet på ved hjælp af arbejdsmarkedets parter og staten. En beskrivelse og analyse af de væsentligste aktører og deres strategier, samspil og mulige sendrægtighed eller forandringsiver. Især fagbevægelsens situation og partssystemets problemer tildeles opmærksomhed. Kritiske analyser af, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet fanges op fagligt og politisk. Det gælder på den ene side aftale- og samarbejdssystem og på den anden f.eks. arbejdsmiljøindsatsen. Forklaringer på, hvordan aktørhandlinger og institutioner hænger sammen, og hvorfor det undertiden kan være svært for arbejdsmarkedets parter og staten at finde løsninger på opståede problemer. Perspektiverendediskussioner af, hvad ydre pres og indre krav sætter af fornyelsesproblemer for arbejdsmarkedsreguleringen, men også af, hvor betydningsfuld partsregulering vil være i fremtiden.Det er ikke en ukritisk lovsang til ”Den danske model”, men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. DNA ´et i dansk aktørsamspil og regulering er søgt indkredset og vurderet.
Når organisationer udfordres af foranderlighed, usikkerhed og kompleksitet, er der behov for nye forståelsesrammer at lede ud fra.NYE TENDENSER I ORGANISATION OG LEDELSE rummer 15 kapitler, der belyser og beskriver en række aktuelle tendenser og deres ledelsesmæssige og organisatoriske implikationer, herunder frisættelse, samskabelse, vilde problemer, bæredygtighed, globalt forvalterskab, resonansfællesskaber, regenerative organiseringer og meget mere.Hvilket nyt lederskab er nødvendigt, når man skal arbejde med frisættelse? Hvordan organiseres det nødvendige samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder, når komplekse problemer skal håndteres? Hvordan leder man i det hele taget en bæredygtig organisationsudvikling?Det er bare nogle af de perspektiver, du får relevante og inspirerende bud på i denne antologi, der er skrevet af forskere fra bl.a. universiteter og professionshøjskoler. NYE TENDENSER I ORGANISATION OG LEDELSE er målrettet ledelsesuddannelserne, især grundmodulet ’Organisation, udvikling og samskabelse’ på diplomuddannelsen i ledelse, men henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse både i praksis og i forsknings- og uddannelsesverdenen.
Globale aktører som Verdensbanken og OECD, der i årtier har været fortalere for neoliberaliseringer, taler nu imod dem. Dermed står vi over for et værdiskifte i den måde, som vi ønsker at opbygge vores samfund på, mener samfunds- og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i Kollektiv rationalitet – om det fælles i samfundsforståelse og -styring.Endelig kan vi se sprækker i de neoliberale regimer; med en stigende modvilje mod neoliberaliseringer og gode erfaringer for en samfundsstyring, der fokuserer på fællesskabet frem for individet, er det nu, vi kan opbygge en ny form for samfundsstyring. En, der sætter fokus på fællesskaber og relationer, mennesker og offentlige goder. I Kollektiv rationalitet præsenterer Henning Jørgensen væsentlige teorier og styringsforestillinger på kritisk og konstruktiv vis, både når det kommer til arbejdsmarkedet, økonomi, forvaltning og politik. Det er første gang på dansk, at dette præsenteres, og det kunne ikke være mere relevant end nu.
Globale aktører som Verdensbanken og OECD, der i årtier har talt for neoliberaliseringer, taler nu imod dem. Vi står over for et værdiskifte i den måde, vi ønsker at opbygge vores samfund på, siger samfunds- og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i bogen her.I bogen argumenterer han for, at der er brug for tænke samfundet helt anderledes – lad os få fokus på 'vi' og fællesskabet frem for 'jeg' og individet.Han mener bl.a., at vi skal bygge videre på de gode erfaringer fra corona-pandemien, hvor fællesskabet blev sat i centrum. ’Vi’ blev sat i stedet for ’jeg’. Det viste, at det er muligt at styre samfundet med fokus på den kollektive visdom, kreativitet og faglighed frem for økonomiske incitamenter, kontrol og konkurrence.KOLLEKTIV RATIONALITET påviser, hvordan vi nu endelig kan se sprækker i de neoliberale regimer. Så det er nu, der kan handles anderledes. I stedet for politiske debatter om topskattelettelser, bør vi omstrukturere samfundet fra New Public Management og neoliberaliseringer til et samfund, der sætter mennesker, relationer, fællesskaber og offentlige goder i centrum. KOLLEKTIV RATIONALITET indeholder en kritisk og konstruktiv præsentation af væsentlige teorier og styringsforestillinger inden for økonomi, arbejdsmarked, politik og forvaltning og præsenterer alternative måder at styre og regulere på. En sådan oversigt er ikke set før på dansk. Henning Jørgensen er fhv. professor i politologi med særlig henblik på offentlig forvaltning, AAU, fhv. direktør for det europæiske forskningsinstitut ETUI i Bruxelles og fhv. direktør for CARMA, AAU, nu Forskningsansvarlig – UCN. Han har en omfattende samfundsvidenskabelig produktion bag sig, er en hyppig brugt ekspert og foredragsholder og endvidere kunsthistoriker og kunstskribent.
Aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik har gennem snart tre årtier været højt profileret i Danmark. Gennembruddet kom med Poul Nyrup Rasmussen-regeringens store reform i 1994. Og umiddelbart var den aktive arbejdsmarkedspolitik en succes, både socialt og økonomisk.Alligevel forbliver arbejdsmarkedsområdet politisk omstridt, og siden årtusindskiftet er politikkens fokus ændret fra at bekæmpe arbejdsløshed til at øge arbejdsudbuddet og få mennesker væk fra offentlig forsørgelse. Implementeringsansvaret er lagt ud til kommunerne, der til gengæld styres via refusioner, puljer og benchmarking.Det har altså ikke skortet på reformer, men hvordan virker de, og peger de fremad? Det giver denne antologi nye svar på. Danske og internationale arbejdsmarkedsforskere analyserer i bogen arbejdsmarkedspolitikkens skiftende indretning og funktionsmåde samt krav til fornyelse i 2020’erne.De viser blandt andet, at der er behov for en anderledes makroorienteret og koordineret udgave af aktiv arbejdsmarkedspolitik, og for en bredere forskningspraksis end den aktuelt dominerende mikroog individorienterede tilgang. Bogen er redigeret af lektor Mads Peter Klindt, lektor Stine Rasmussen og professor Henning Jørgensen. Alle tre er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.