Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Henning Mortensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Vores privatliv er truet - men der findes løsningsmodeller
    af Erik Valeur & Henning Mortensen
    99,95 kr.

    Overvågning vil i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden.

  • Spar 24%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 152,95 kr.

    Frida Hansen befinder sig mellem to mænd, kollegaen Søren Quickborn Madsen og den afskedigede kriminalbetjent Henry Petersen, som har en kanariefugl, der hedder Marius. Både Henry og Marius holder af at synge. Sammen med Søren reparerer den stærkt ordblinde Frida puslespil i Kirkens Korshær. Hun betragter ham i begyndelsen som lidt af en tåbe, men så forvandler han sig til det bedre, fordi han ser en ufo, og hun gifter sig med ham. Men Henry bliver ved med at spøge. Både han og Søren har besværlige relationer til fortiden, og Fridas tragikomiske forsøg på at hjælpe dem med at få styr på hukommelsen ender i et voldsomt fald ind i universel svimmelhed. Og hvad betyder alle disse puslespil for Frida, som for altid vil leve uden for bøgernes verden? Og hvad betyder Henrys sang?

  • Spar 24%
    af Henning Mortensen
    73,95 - 152,95 kr.

    Runes far dør i en trafikulykke tidligt i drengens liv. Vi følger Rune fra denne tragiske begyndelse til tiden omkring hans konfirmation. Runes mor, advokat Asta Filtenborg, reagerer ved gennemført alkoholmisbrug. Nætterne bliver Runes mulighed for at kæmpe mod sin ensomhed i den provinsby, hvor han bor. Han drages en overgang mod det kriminelle via et ambivalent forhold til Inga. Men det er Anita med tandbøjlen og kærligt lysende øjne, som Rune er forgabt i, der redder ham ud af hans elendighed. Mange bipersoner danner et kor omkring hans liv. Vigtig er her Johannes Kramer, ansat i Asta Filtenborgs firma. Han forsøger at blive stedfortrædende far for Rune. Det er imidlertid trampolinen, der fra den tidlige begyndelse inspirerer Rune til at udføre de nødvendige fysiske og åndelige afsæt for at slippe ud af det snærende liv og ind i kærlighedens rum.

  • af Dorrit Willumsen, Henning Mortensen, Hans Hansen, mfl.
    89,95 - 93,95 kr.

    Vild Hyben indeholder 4 digte og 11 noveller om jalousi, skrevet specielt til denne bog. Forfattere: Michael Strunge; Charlotte Standgaard; Vibeke Vasbo; Jytte Borberg; Thøger Birkeland; Hans Hansen; Birgit Kragh; Henning Mortensen; Jørgen Liljensøe; Ann Mari Urwald; Dorrit Willumsen; Suzanne Giese; Bjarne Skovlund

  • Spar 11%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 74,95 kr.

    Et aldrende ægtepar, Anders og Marie, bor i deres egen trygge verden i et kampestenshus i en skov i Østjylland. Han er terapeut, hun forfatter. Hvad de ikke ved er, at Anders tilbage i gymnasietiden var genstand for sin klassekammerat, Charlotte Münsters erotiske fantasier. Sammen med sin storebror, Hermod, indleder hun et forsinket erobringstogt rettet mod Anders. Samtidig bliver Marie efter et flåtbid indlagt med hjernebetændelse og kæmper gennem en længere periode af sindssyge mod nogle uhyggeligt livagtige gespenster. Charlotte og Hermods bizarre offensiv truer med at ødelægge idyllen i skoven. Men så træder Anders i karakter, og sammen forsøger ægteparret, hr. og fru Sørensen, at generobre det tabte.

  • Spar 11%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Mens han lå i mørket og lyttede til sin kones åndedrag der var hurtigt og ind imellem kom i urolige stød fyldtes han af en pludselig rædsel. Det var en uforklarlig følelse af at en fremmed person var flyttet ind hos dem uden hans vidende og befandt sig et eller andet sted i den gamle villa.Som gyser og ætsende samtidsbillede er HYPNOSE en roman, der både fængsler, fascinerer og chokerer.

  • Spar 11%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Benno afbrænder indkøbscentret BILKA nord for Århus. Er dette en kriminalroman om politisk dagdrøm? Eller udelukkende en syg bog om en forældet forfatterproblematik? Et klaustrofobisk rum af selvbeskuelse, neuroser, et spejlkabinet af lyslevende mareridt? Er dette en bog om bogen, der har overlevet sig selv, eller en »skriftens gyser«, i hvilken MIN hånd lader skriften begå selvmord? Er polariseringen så total, at »forfatteren« (det syge dyr) står i et interregnum af ligegyldighed som eneste gæst ved sin egen begravelse? Er dette et energisk, politisk debatstykke eller et ordinært psykologisk drama? Er en bagsidetekst sod, som slår ud fra bogens røgkanaler, eller endnu et spejl, som skubbes ind i den borgerlige bevidsthed og gør blændværket fuldkomment? JEG afbrænder ikke BILKA – eller? Tag selv ud og undersøg om dette stinkende symptom endnu fungerer effektivt under dets optimistisk smældende flag.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Disse tyve noveller rummer hver for sig en facetteret verden, et omfattende perspektiv, og de udgør tilsammen en mangfoldighed af syn og erfaring, af iagttagelser, ideer og fantasmer. De finder sted i Danmark, i Nordafrika, med forkærlighed i Sydeuropa. Deres hovedpersoner er kontormænd, kunstnere, kriminelle, de er spaniere, grønlændere, hjemmefødninge, de er ensomme, elskende, gale, hovmodige - de kan være næsten ingenting, i alle aldre. En enhed står dog langt stærkere i oplevelsen end novellernes brogede forskelligartethed. Først og fremmest fordi de alle er skrevet i jeg-form, dernæst fordi alle disse jeg’er impliceres i tilværelsens ekstremer. De kan blive ofre for bratte katastrofer, de kan selv have lukket alle udveje eller se den sidste blive spærret for dem, de kan i en tømthed foretage fatale eksperimenter med sig selv og andre. Men de kan også blive dirrende iagttagere af mennesker, der danser, og selvom de stadig er fortabte, kan de således gennem en spinkel medviden eller en forsøgsvis identifikation løftes en anelse, se en mulighed, skimte befrielsen, skønheden, som realiteter, der rækker ud over den personlige fiasko. Sådan, og gennem drømme, pludselige åbenbaringer af livgivende kræfter under den desperate bevidsthed, får smerten form og retning og kan tillade en rig vifte af udtryk, skarpt registrerende surrealistiske, grotesk humoristiske… "På den tid brændte skovene ganske langsomt i gult og rødt. Som nynnende fakler åbnede træerne sig mod himlen, og døgnet rullede som en sindig dønning. Mine øjne var centrum i verden, der kastede sine slør ét for ét. De faldt som store kastanjeblade i det tyste efterår."

  • Spar 18%
    - En bog om Paris
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    De bøger, som er skrevet om Paris, kan dække boulevarderne og mere til, men det holder ikke Henning Mortensen tilbage.Det er en del af byens storhed, men også af dens mystik, at den får så mange enkelt individer til at fortælle sig selv, at netop de har en særlig sans for det parisiske, og nu skal verden bare høre.I denne bog finder læseren ingen kort, ingen oversigter, registre, 3-D-fremstillinger, ingen rækker af årstal eller ophobninger af navne på historiske berømtheder, den er improviserede vandringer gennem byen og afspejlinger af det sind, som lader sig befrugte af den.Anmelderne roser Henning Mortensen til skyerne:"Henning Mortensen har skrevet en bog om Paris, der hæver sig højt over søndagsavisens hyggesnak og gør den til en opløftende manifestation af sprogets og refleksionens magt ... Det aftvang denne læser respekt, at Mortensen har sans for de grimme og (derfor?) socialt belastede forstæder og hans ihukommelse af, at Paris ikke blot er det smukke, historiske, privilegerede og rige centrum, som vi vader tyndt, når vi er der. Bogens titel Bouffanelle, henviser til en skovtroldkvinde, som var den første til at lave bouffadou, en udhulet birkekvist, hvorigennem man kan puste nyt liv i et hendøende bål - og samtidig et par små røde djævle ned i bålet. Og hvis det er en hendøende genre, Henning Mortensen har bevæget sig ud i med sin uprætentiøse, lavmælte og lødige rejsebog fra Paris, så har han som troldkvinden pustet nyt liv i den - sammen med et par små djævle, der får os til at se om bag byens overflade." Marie Tetzlaff, Politiken"Hvad i alverden han nu er ude på, udbryder man automatisk ved modtagelsen af den nye bog, der hedder Bouffanelle og har undertitlen »En bog om Paris«. Har Mester M. skrevet en motherfucking rejsebog? Og ja, det har han faktisk. Også! ... Til allersidst lander så en fluelort på den avis, hvor Mortensen læser om en moderne franskmorder: »Der er mange måder at overkomme menneskenes vanvid på.« En af dem er at besøge Paris og en anden er at læse en bog af Henning Mortensen, ikke fordi man ikke i begge tilfælde risikerer at støde ind i dødelige blindgyder, men fordi der netop af den grund er så mange søde og sære vildspor, der går udenom og tværs igennem." Lars Bukdahl, Weekendavisen"Den slentrende fortælleform er både Bouffanelles charme og begrænsning. Forfatteren øser med sproglig veloplagthed af både egne og historiske anekdoter; men billederne opløser sig i nye billeder, digressionerne i nye digressioner uden at ville andet end fastholde det forhåndenværende i et mættet øjeblik. Det er pointen. Her er ingen dybdelodninger af den aktuelle byudvikling eller centralperspektiviske vistaer over Paris' arkitektoniske, politiske, kulturelle tilstand. For Henning Mortensen handler det ikke om at gennemskue eller overskue, men om at lade fantasien og Paris udæske hinanden." Christian Dahl, Information"Henning Mortensens viden om Paris er imponerende i en grad, så man skulle tro, han ikke havde bestilt andet end at skrive om den myldrende franske hovedstad ... Forklaringen på titlen kommer først langt henne i bogen. Bouffanelle var en troldkvinde, der gennem sin hule stok blæste små djævleunger i røde knæbukser frem af den henslumrende ild. Henning Mortensen, der har brændeovn hjemme i Sondrup, køber sådan en tryllestok på et gademarked. Foruden at holde ild i brændeovnen bruger han dette djævlerør til at få gløderne i sindet til at flamme op, når han føler sig gennemæltet og idéforladt af byen, og når hans hoved ligner Jerusalems ødelæggelse. Så puster Bouffanelle på ham gennem sit rør, og hans oplevelses- og digtergeni blusser atter lystigt." Niels Houkjær, Berlingske Tidende

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Nogle tror man kan blande sig med den kriminelle underverden og slippe helskindet fra det. Men f.eks. Smukke Frank, den lille fisk, slipper ikke for at gøre nye tjenester for sine store venner, og Simon Ellebjerg la Cour slipper slet ikke godt fra at lave den research i miljøet, som ellers skulle have gjort hans nye kriminalroman mere autentisk…Henning Mortensens roman udfolder et blakket København og et stort persongalleri på en yderst raffineret og barsk måde. Vi kalder det måske oftest en kriminalroman, men når den er så sofistikeret, ironisk og sort har franskmændene – og amerikanerne – betegnelsen roman noir.Legenden om den diskrete dreng er med sin hårdtslående humor, realisme og spænding en meget usædvanlig dansk roman.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Udvalg af noveller fra 1981-2001, som både grotesk og grumt vender og drejer temaet udelukkethed i sjæl og i krop. Fx i historien "Miraklet" om det hadske ægteskab, hvor manden efter en bilulykke er lammet og afhængig af konens hjælp, tror hun. Eller i "Badehotellet", hvor det pludselig slår klik for en lille dreng, da han ser, hvor skævt det er gået familien siden badehotellets storhedstid.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    For den tidligere så store tandspiller og cyklekonge, Axel Teophilus Nielsen, rinder de skæve søms, de skæve samtalers tid, ud. Der er ikke mere rum for groteske reparationer og påstande, ikke flere kræfter til at bevare kontrollen og opretholde det gamle forsvar: Velkalkuleret endeløst præk.Romanen handler om, hvordan Axel beslutter sig for at fortælle sin 'inderste historie' til sønnen Ib. Den når dog aldrig længere end til læseren.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Den tiende og afsluttende roman i serien om Ib Nielsen og hans familie. Sammen med Geneviève er Ib nu flyttet tilbage til Sønderho på Fanø, hvor det hele begyndte. Ved nytår 2000 holder de en stor familiefest i det nye hjem, hvor de fleste af romanseriens hovedpersoner dukker op. Den familie, der periodevis har været splittet, samles atter, og Ib sender 'raketter' op: nye og anderledes historier om Axel Theophilus Nielsen, Moster Betty, Else Nielsen og Gorm Hemmet.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    "Det er lykkedes Henning Mortensen at skildre livet om et evigt øjeblik" - Lotte Thyring Andersen i Kristeligt Dagblad

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Sjette bind i slægtskrøniken om Ib Nielsen, der nu er flyttet til Paris, hvor han bor sammen med en ung fransk kvinde og hendes datter. Bogens hovedpersoner er dog Ibs tvillingesøstre Eva og Ingrid, der begge bliver forfulgt af galningen Max Sønnichen. Eva er hans kærlighedslængsel, mens han betragter Ingrid som en utålelig kopi. Han bliver en dødelig trussel mod Ingrid. I juleferien mødes romanens personer i et hus i Auvergne, som Eva og hendes mand har lejet. Max Sønnichen er i al hemmelighed fulgt efter som en skygge, der kommer tættere og tættere på sit mål. "Et psykologisk spændingsdrama fra 70'ernes Danmark ... Realisme og fabulering i smuk forbrødring." - Hans Andersen, Jyllands-Posten.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    "Mortensen skriver så fandenivoldsk, så velgørende konkret. Han når helt ud i tingene og får samtidig sjælen og de uhåndgribelige stemninger med." - Erik Skyum-Nielsen i Weekendavisen

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Tiden er 1978. Stedet Paris, hvor hovedpersonen, Ib Nielsen, er bosiddende. En mand fra fortiden dukker op og beder sin gamle rejsekammerat om at gøre sig en beskeden tjeneste. Og da Ib siger ja, bryder helvede løs. Belleville er en politisk thriller om den hemmelige krig mellem israelere og arabere. Men romanen handler også om det evige valg mellem englenes verden og djævlenes. Syvende, selvstændige bind i serien. "En vibrerende politisk spændingsroman, en uforbeholden kærlighedserklæring til selve staden Paris, og en troværdig fremstilling af slagsmålet mellem engle og djævle." - Erik Skyum-Nielsen, Information.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Niende bind i romanserien om Ib Nielsen. Ibs svoger, Daniel, stak som ung til søs og svor ikke at komme hjem, før hans tyranniske far var død. For Ib knytter der sig en del mystik til denne oprører. Men da han endelig møder Daniel i Madrid, viser det sig, at den tilsyneladende enkle historie om et faderopgør er langt mere uhyggelig og kompleks, end han kunne ane.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Tredje bind i romanserien om Ib Nielsen fra Horsens, der begyndte med Havside sommer (1993) og Den røde mandolin (1994). året er 1958, Ib er blevet 18 år, og er lærervikar i Ulfborg i Vestjylland. Han er ved at udvikle sig til en litterær dandy, er både usikker og umådeligt optaget af sit eget sjæleliv. Bogen følger Ibs store familie i dens delvise opløsning, men det er Ulfborg, der er centrum for en handling, der fører læseren længere og længere ind i et labyrintisk og kriminalistisk mørke. "Man under inderligt Mortensen hans store folkelige succes med denne romancyklus 1/4 Men succesen er dobbelt fortjent, fordi Mortensen aldrig går på akkord med sin særegne modernisme, sine litterære lag af betydning og de små spidse tegn på socialt og kulturelt snæversyn og snusfornuft." - Politiken. "Nok en guldgrube af sansemættet erindringskraft 1/4 Nok en sejr." - Aktuelt. "Selvfølgelig suveræn." - Kristeligt Dagblad.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Det første, selvstændige bind i serien om Ib Nielsen fra Horsens. En varm, stilfærdig og morsom roman fra en nøjsom tid om en families sommerferie på Fanø kort efter Anden Verdenskrig. Den otteårige Ib med de svage lunger oplever svimlende lykke i de lange solskinsdage med fætre og søstre - og får samtidig de første indblik i de voksnes indviklede, hemmelighedsfulde verden. Med stor sproglig præcision genskaber Henning Mortensen ikke kun tiden og begivenhederne, men også de følelser af overvældende fryd og smertelig sorg, der brydes i ethvert barn på vej ud af den allerførste uskyld. "Underfundig og tæt på vidunderlig." - Politiken.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Den 13-årige Ib føler sig mere og mere klemt af en grå hverdag i Horsens-hjemmet, der præges af forældrenes fouroligende skænderier og de små sammensvorne tvillingesøstre. Men da han stifter bekendtskab med naboens frække børn og den billedskønne letlevende kvinde fra orkesteret, hvor han spiller med på sin røde mandolin, opdager han en helt ny og farverig verden. Den røde mandolin er andet selvstændige bind i serien, der startede med Havside sommer. "Den nye roman er lige så vilter og lykkeligt fuldendt som den første ... sproget danser præcist og elastisk af sted som Ibs bue på den røde mandolin." - Lars Bukdahl, Kristeligt Dagblad.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Kriminalroman, der foregår i Århus og skildrer en række tragiske og hverdagsagtige eksistenser og de omstændigheder, som fører til mordene på en elskelig transvestit og en galleriejer med masochistiske tilbøjeligheder.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Yvonnes verden (1975) handler om en 10-årig piges opvækst i et trøstesløst, moderne beboelseskompleks. Romanen giver en socialrealistisk skildring af hverdagslivet i betonen, fulgt af bl.a. de psykologiske portrætter i Solister (1977).

  • Spar 11%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Raphael tager til provinshovedstaden, hvor han bliver altmuligmand på byens teater. Under indstuderingen af Macbeth bliver han ufrivillig part i konflikten mellem to kvinder, en berømt skuespillerinde og hendes søster, der er sminkøse. Henning Mortensens roman Sminke er en rig og mærkelig fortælling. På samme tid mystisk og umådeligt nærværende i sit pompøse, borgerlige, europæiske landskab.

  • Spar 11%
    - Ikke nogen helt lille affære. En bog om Frankrig
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Henning Mortensens bog, "Voilà!", er en kærlighedserklæring til Frankrig. En affaire de cæur, som der står i forordet. Bogen handler først og fremmest om rejser i landet, som forfatteren gennem årene har foretaget alene på cykel eller sammen med sin familie i bil. Frankrig har på alle måder været en inspirationskilde for Henning Mortensen, ikke blot på det litterære område, men i lige så høj grad på det helt private plan. Voilà! er en meget personlig bog, og den fortæller blandt andet om forfatteren og hans kone Hanne Wienberg, der også gennem rejserne knyttes tættere og tættere til hinanden, den fortæller om sygdom og frygt og om store glæder i de smukke byer og landskaber. Og om fornøjelsen ved god mad og vin. Læseren kommer omkring i det meste af Frankrig, men vigtige omdrejningspunkter for mange af de både dramatiske og barokke skildringer er det sydlige Bourgogne og en lille lejlighed i et højhus i det gamle arbejderkvarter i Paris, Belleville. Mortensens bog tramper ikke ret meget rundt i det turistede og fortyggede Frankrig, men finder sine stier og steder i det mere upåagtede, ofte på lokaliteter "hinsides stilheden".

  • Spar 22%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 218,95 kr.

    Tre kolleger på DR-tv, to mænd og en kvinde, Johan Ulrik, Max og Bella. Betragt dem som en triangel, der, når den anslås, udsender en vifte af lokkende over- og undertoner. Johan Ulrik, hovedpersonen, er til en begyndelse dybt alvorlig og statisk, men sætter sig en dag i voldsom bevægelse, hvorefter han ender i kaos, blandt andet fordi han fejlagtigt tror, at han har en ven for livet i det store naboland, Sverige. Max er munter og selskabelig, men et hævnmotiv trækker sorte kræfter frem i ham. Bella er politisk og seksuelt pågående, hun vil falde i en del læseres smag, især da en særligt grusom begivenhed sætter en stopper for hendes umådeholdne forbrug af sprut. Og salamanderen? Ja, det væsen forsøger fra først til sidst at sno og klemme sig ind i hovedpersonens ulave af en verden.

  • Spar 18%
    af Henning Mortensen
    44,50 kr.

    Livskåde og kropslige digte fra Vejle, Rom og Paris om alder, ungdom, udlængsel - og kaskelotter på Rømø.

  • Spar 21%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 236,95 kr.

    På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe. Hvordan overlever et lille familiecirkus i en sådan verden? Det bliver en dramatisk fortælling om det 20. århundrede, Stalin og Hitlers, om vendekåber og bødlernes håndlangere – og om modstandskamp.Men først og fremmest beretter hovedpersonen, den gamle klovn, om sin rolle i krigs- og fredstid, om poesi og kærlighed i stanken fra djævlegryden, om masker og mirakler, om narrens latter og gråd og om et kringlet og farligt dobbeltspil. På plejehjemmet generes han imidlertid midt i sin skriveproces af en anden beboer, Thomsen, som tilsyneladende ved meget mere om Albert Palopoli, end denne bryder sig om. Det gælder især Thomsens kendskab til hans komplekse forhold til en konkurrerende klovn, John Abigael.                             Den skrivende ser sig nødsaget til at bryde alle regler for enhver anstændighed i sin efterforskning af Thomsens baggrund, der tvinger en dybere selverkendelse frem hos ham og til dels ændrer kursen i hans historie, den nærværende roman.

  • Spar 24%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 174,95 kr.

    I femten noveller fortælles om mennesker, der midt i skik og brug ofte drages mod den afvigende tanke og den overraskende handling. Der lurer et bestandigt oprør bag rutiner og sædvane, og forhold mellem aktørerne belyses med ét fra uventede vinkler. En latter rumler bag alt, hvad der hører til dagens orden.Latteren vil til sidst også komme fra læseren selv.

  • Spar 21%
    af Henning Mortensen
    44,50 - 118,95 kr.

     Blandt bogens mere skumle personer finder vi et brødrepar, grisefarmeren Bent William Stage og automekaniker og brugtbilsforhandler Frank Stage. Sidstnævnte har forbindelse til den polske mafia og én af dens danske forposter, den initiativrige Kate Thyrrestrup, også kaldet The Cat. En kvinde, som for alvor er ved at forstå, hvad ordet globalisering betyder. Bent William er gift med Gladys, men de to bryder sig ikke om hinanden, hvilket er udgangspunkt for en grotesk drabshistorie, i hvilken hundredvis af grise er indblandet. Ud af det kaotiske og morderiske vanvid flyver som en håbets og kærlighedens engel: Rita. Med kunstnernavnet Korsika.Bogen er gryntende og øffende satire og alvorlig farce, den er jordstrygende komik og jublende himmelfærd, og Rita opfordrer læseren til at flyve med.Sidste del af den såkaldte Sondrup-trilogi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.