Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog fortæller en ny historie om det 20. århundredes arkitektur iDanmark. For første gang får vi et samlet billede af den store betydning, kvinder har haft i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur.Bogens fem kapitler præsenterer hidtil ufortalte historier om, hvordan arkitektur bliver til i kraft af kreative samarbejder på tværs af køn og fagligheder. Kvinder har bidraget til alt fra køkkener og bygninger til landskabsarkitektur og byplanlægning, og deres historier tydeliggør den skjulte mangfoldighed, der har formet vores bygninger, byer og landskaber. Det er nødvendigt at forstå betydningen af denne mangfoldighed, for at vi kan skabe nye måder at bo og bygge på i fremtiden i lyset af de mange kriser, vi som samfund står over for.Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur påKøbenhavns Universitet.
A cultural history of gigantism in architecture and digital culture, from the Eiffel Tower to the World Trade Center.
Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
Berøring i coronaens tidtanker om kærlighed, omsorg og sårbarhed under pandemienAf Henriette Steiner og Kristin VeelNy bog og personlig, kulturhistorisk bog på forlaget majlund af to forskere ved Københavns Universitet om hvordan corona og lockdown har påvirket os og vores måde at forstå verden på.De to forskere ved Københavns Universitet Kristin Veel og Henriette Steiner påbegyndte en email-korrespondance, da første lockdown blev annonceret. Korrespondancen udviklede sig og blev til et personligt og fagligt forsøg på at forstå, hvad, det var, som skete, mens det skete. Den blev til en bog, som trækker tråde til alt fra arkitektur, krydstogtsskibe til dating apps. Bogen fortæller forfatternes egen historie, som også er andres historie, for vi var fælles om at opleve en hverdag og et samfund, hvor alt ændrede sig fra den ene dag til den anden medafstandskrav, isolation og sygdomsfrygt.Corona og lockdown var ikke bare pause i en travl verden og hverdag. Det var også et eksperiment udi at finde nye måder at dyrke sociale relationer og samvær på. Et eksperiment, som blotlagde kultur, samfunds- og klasse-strukturer, udstillede de i forvejen ensomme, lagde ekstra pres på familier med børn og ændrede vores forbrugsmønstre. Vi lærte om helt basale behov. At nærvær og kram er noget, alle har brug for. Og det er en væsentlig forringelse af livskvalitet at skulle undvære. Samtidig lærte vi at bruge nye digitale teknologier eller tilpassede eksisterende, så vi både var i stand til at vedligeholde sociale relationer og passe et arbejde på nye måder.Selvom corona ikke længere betegnes som en samfundstruende sygdom, er vi stadig i en proces med at forstå virusset og lockdown som fænomener, der har forandret os. Berøring i coronaens tid har ikke alle svar, men den stiller væsentlig spørgsmål og perspektiverer de strukturer som pandemien blotlagde.
This book tells a new story about twentieth-century architecture in Denmark. For the first time ever, readers get an overall picture of the key contribution made by women to the architecture of Danish welfare society in the period 1930–1980.The book’s five chapters present hitherto untold stories about how architecture comes into being through creative collaborations that cut across genders and professional disciplines. Women have contributed to all aspects of architecture, from kitchens and buildings to landscape architecture and urban planning, and their stories highlight the hidden diversity that has shaped Denmark’s buildings, cities and landscapes. The importance of this diversity must be understood and appreciated in the present if we are to create new ways of living and building in the future – a pressing need in light of the many crises we face as a society today.The book was written by Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto and Henriette Steiner as part of the research project Women in Danish Architecture at the University of Copenhagen.
During Denmark's 'Golden Age' (c. 1800 to 1850), Copenhagen came into being as a modern city on the urban-cultural level. This book examines this period in the city's history,just before the establishment of some of the main features of the modernisation of cities associated with industrialisation, such as street lighting, sewer systems.
These essays by leading figures from academia, architecture and the arts consider how cultures of memory are constructed for and in contemporary cities. They take Berlin as a key case of a historically burdened metropolis, but also extend to other global cities: Jerusalem, Buenos Aires, Cape Town and New York.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.