Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Henrik German

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Henrik German
    127,95 kr.

    Efterforskeren Kim Jensen sættes sammen med en ny makker. Og han er ikke meget for den lidt spøjse jyde Thomsen, der går klædt som detektiv fra en noir roman. Men det umage makkerpar må forsøge at opklare et brutalt drab i Vanløse, der trækker tråde til Ukraine. Og snart er de i en kamp mod uret for at redde en ung kvinde fra at blive det næste offer.Skyggespil er en kortkrimi af Henrik German, sat i samme univers som serien Tabernes Klub, men kan læses selvstændigt.

  • af Henrik German
    127,95 kr.

    En mand kommer ind på Station City for at tilstå et drab, der endnu ikke er begået. Og han vil kun tale med en person, efterforskeren Kim Jensen. Og det er en enkel, men grusom handel Kim bliver mødt med. Et sted i Danmark er en person begravet med 14 timers ilt. Prisen for at få offerets lokation er at opklare en otte år gammel bestialsk drabssag på et barn.Kim og makkeren Ole må kaste sig ud i en hektisk kamp for at opklare den sag som deres kolleger ikke kunne, inden ilten slipper op.Kistesøm er en kort krimi af Henrik German, sat i samme univers som serien Tabernes Klub, men kan læses selvstændigt.

  • af Henrik German
    115,95 - 247,95 kr.

    Ved Bork i Vestjylland forsvinder en kvinde. Det eneste spor efter hende er en afskåret finger, nærmest tilfældigt smidt i naturen. Tabernes klub, som Politiets Rejsehold kalder sig, sendes ud for at efterforske sagen. Knap er de kommet i gang, før endnu en kvinde forsvinder i den modsatte ende af landet. Mens medierne og befolkningen indleder et hysteri ved mistanken om en seriedrabsmand, bliver Tabernes klubs mistanke rettet mod en subkultur af vrede unge mænd – problemet er bare, at alle mistænkte har et skudsikkert alibi.

  • af Henrik German
    127,95 - 164,95 kr.

    Tabernes klub, kaldes de, den nye afdeling i politiet, der skal være rejsehold i udkantsdanmark. Et populistisk tiltag for nogle, en undskyldning for at arkivere besværlige individer for andre. Den første sag er tilsyneladende ligetil, en kvinde har dræbt sin voldelige mand og sig selv i en blodig familietragedie. Rejseholdet møder hurtigt modstand fra politikere, ledelse og lokale kolleger, der mener, at sagen er opklaret. Svaret må findes i et miljø af konspirationsteoretikere og frihedsaktivister, der har meldt sig ud af samfundet. Da flere medlemmer af konspirationsmiljøet begynder at dø under mystiske omstændigheder, bliver en ulmende vrede antændt i befolkningens yderkanter. I en kamp mod uret må efterforskerne afdække sandheden, inden mistro og splittelse bliver til voldeligt oprør. Udenfor lands lov og ret er første bind i serien om Tabernes klub. En gruppe umage individer med det ene tilfælles, at ingen andre i politiet vil have dem.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.