Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Spændvidden i Hertz' lyriske produktion stor. Hertz' digtekunst omfatter rene lyriske stykker, selvbiografiske og bekendende digte, skæmtende rimbreve, rolledigte, satirer og fortællende digte, hvoraf flere er nordisk-mytologiske af karakter. Også i hans lyrik fornemmer man dramatikerens Hertz' sans for absurde situationer og besynderlige figurer. Det ser man fx i showstykket „Skriftemaalet“, hvor den ærværdige pater Joseph er villig til at lade enhver synd passere, blot der bedes lidt bønner og foræres stadig større mængder vokslys til klosteret. Men da det afsløres, at alle skriftebarnets synder er begyndt med, at han af nød og sult har stjålet en kapun fra den ærværdige pater selv, er det slut med syndsforladelsen.Blandt de "kendteste af Hertz' poetiske arbejder den korte digtkreds „Erindringer fra Hirschholm“ (1832), der består af „Posthuset i Hirschholm“, „Billardet i Hirschholm“ og „Hyacintherne“. Digtenes baggrund er det førnævnte ferieophold med ægteparret Heiberg, hvor bl.a. deres fælles Bellman-interesse udgjorde en del af underholdningen, og digtkredsens to første digte er da også skrevet på strofeformer hentet i Fredmans Epistler. Bellmans erotiske frimodighed er stærkt dæmpet hos Hertz, men blandingen af vemod og letsind, den stilistiske elegance og sansen for antydningen og detaljen deler Hertz med Bellman. Centralt i digtene står Johanne Luise Heiberg, der opfattes i et idyllisk skær med strejf af en kun halvt udtalt erotik. "(Dansk Litteraturs Historie)
Højdepunktet af Hertz' komediedigtning er Sparekassen, der blev opført første gang 26. maj 1836. I begyndelsen var hverken skuespillerne eller publikum videre begejstrede for stykket, men efterhånden opnåede det stor popularitet og var gennem mange år et af de hyppigst opførte stykker i Danmark.Sparekassen udspiller sig i biedermeierstuens nære og fortrolige rum og åbnes med et familieskænderi hos den fallerede købmand Skaarup om anvendelsen af en mindre arv på 300 rigsdaler. Skaarup selv ønsker at sætte dem i banken, men han kan ikke sætte sin vilje igennem. Hvert af familiemedlemmerne vil bruge pengene på sig selv, og forvirringen er så total, at Skaarup, da støvet har lagt sig, er blevet overtalt til at købe et lod i klasselotteriet. Den tåbelige investering synes i første omgang at bære frugt, da det pludselig forlyder, at de har vundet den svimlende sum af 50.000 rigsdaler. Uden sikkerhed giver de sig til at gøre store indhug i pengene og bliver pludselig populære i borgermiljøet.I mellemtiden er plejesønnen Nicolai vendt velhavende hjem fra Amerika for at hjælpe familien ud af dens økonomiske trængsler og for at fri til familiens eneste fornuftige medlem, datteren Antonie (en af fru Heibergs glansroller). Han har dog hemmeligholdt sin rigdom for at blive modtaget som sig selv. Antonie møder ham med kærlighed, men midt i opstandelsen lykkes det kun akkurat resten af familien at lægge mærke til ham. Da det viser sig, at loddet alligevel er værdiløst, kan Nicolai imidlertid træde til som familiens sande ven – i modsætning til de falske, der kun viste interesse på grund af den pludselige rigdom. Nicolai og Antonie kan da forenes, og stykkets undertitel „Naar Enden er god, er Alting godt“, kan også blive stykkets konklusion.(Dansk Litteraturs Historie)Stykket er et stilrent eksempel på den poetisk-realistiske satire. Selvom tonen er mild, er den bestemt ikke tandløs. Kun det centrale elskerpar er ikke betragtet med ironi: Borgermiljøets forlorenhed udstilles tydeligt, og skønt Skaarup-familiens medlemmer er elskelige, er defleste også tåbelige og egoistiske. Overladt til sig selv kan de ingenting, og kun en venlig indgriben af skæbnen i Nicolais skikkelse sikrer, at enden faktisk bliver god. Tonen er dog så venlig, at tilskueren aldrig lades i tvivl om den lykkelige slutning, men kun om, ad hvilken vej Sparekassen vil nå frem til den.
I 1837 kom Hertz' dramatiske hovedværk, folkevisepastichen Svend Dyrings Huus. "Romantisk Tragoedie i 4 Acter, hvis handling er henlagt til Valdemar Atterdags regeringstid omkring 1340. Som i Sparekassen er udgangspunktet den problematiske situation, der opstår, når husherren ikke er sin opgave voksen. Den centrale handling udspilles uden om husherren, som gennem hele stykket holdes i uvidenhed af sin anden kone, den intrigante fru Guldborg. Først da krisen i sidste øjeblik løses, går det op for ham, at den overhovedet har eksisteret.Guldborg styrer huset med hård hånd og mishandler hans børn fra første ægteskab, de to små sønner Alf og Ovelille og datteren Regisse. Guldborgs egen datter fra et tidligere ægteskab, Ragnhild, er blevet trolovet med Tage Bolt, som løsning på en strid om et stykke jord, hvad der dog strider imod en spådom over Ragnhild: at en voldsom forelskelse vil afgøre hendes skæbne. Ragnhild og Tage Bolt er bestemt ikke forelskede, men de accepterer begge ved historiens begyndelse fornuften i det arrangerede ægteskab.I Svend Dyrings hus skal der være gilde i anledning af Ridder Stig Hvides besøg. Ridder Stig har længe bejlet til Svend Dyrings datter Regisse, der indtil videre ikke har vist tegn på at gengælde hans følelser. Ved gildet forsøger han endnu en gang uden held at overtale Regisse til at gifte sig med ham. Tragediens centrale psykologiske konflikt opstår, da han efterfølgende forsøger at vinde hende ved at kaste hende et æble beskrevet med elskovsruner. Ved en fejl rammer han Ragnhild, der herfra er i sine følelsers vold:Ragnhild vil forgive Regisse, og Tage Bolt er i jalousi imod ridder Stig ved at overfalde Svend Dyrings hjem. (Dansk Litteraturs Historie)
- bærer undertitlen "Løse blade af nogle samtidiges liv", men hovedpersonen er dog kun én, nemlig titlens Johannes, søn af en pensioneret skolelærer, og hans problemer med at finde et ståsted i livet, der kan berettige ham til at få sin elskede Maria Falkmann.Handlingen udspiller sig i hovedsagen i årene 1847-1850, med afstikkere gennem Johannes' dagbog tilbage til begyndelsen af 1840'erne, og han kommer således også med i Treårskrigen med Slesvig-Holsten og Tyskland.I bogens begyndelse er han imidlertid forsvundet, og hans fader og dennes husfælle Crepp planlægger at drage til Jylland for at søge efter ham. Undervejs i handlingen møder vi også Johannes' plejebroder Fritz, som vi følger på hans forskellige kærlighedseventyr, og midterdelen af romanen udgøres af en række fortællinger af forskellige bipersoner under en forsinket overfart pr. skib mellem København og Vejle - fortællinger, der ligesom i Bergsøes Piazza del Popolo flettes ind i hovedhandlingen.
Henrik Hertz udgav i nogle år et lille skrift, "Ugentlige Blade", som han redigerede og til dels selv forfattede indholdet af. I den skønlitterære ende indeholdt bladet bl.a. de fire, meget forskellige fortællinger, der her præsenteres:Pigen fra Georgien- et eventyr. Theobald kommer i lære hos den mærkværdige doktor Beireis, hvor han en dag opdager et hemmeligt rum, som indeholder en lille skål, hvori der svømmer et øjenpar. En stemme, der tilhører øjnenes ejerinde, fortæller ham sin historieSvigersønnen- en novelle. En ung mand bliver indblandet i en duel. Den duellant, han sekunderer, bliver dræbt, og han tager sig for at underrette den familie, hvis datter han skulle have været gift med. Han forveksles imidlertid med datterens døde forlovede, og familien tror senere at have set et spøgelse. Hvordan skal han redde sig ud af den misere?Ernestine Beaucaire- en kriminalhistorie. Ernestine er selskabsdame hos en fru Brémont, der en dag findes myrdet. Alle indicier peger på Ernestine, og hun bliver dømt til døden. En gammel bekendt, advokaten Dormeuil, påtager sig imidlertid hendes forsvar, men får det svært, da hun af en eller anden årsag ikke fortæller hele sin historie.Den irske major- en novelle. Da Napoleonskrigene slutter i 1814, drager major Patrick O'Brian til Spanien for at gifte sig med Manuela, en ung pige, han har mødt, medens han kæmpede i Spanien. De gifter sig, men Manuela er ikke lykkelig - han tager sig for meget af sit gods og for lidt af hende. En intrigant kammerpige puster til ilden og foreslår en elsker - men majoren har overhørt en samtale mellem de to, og beslutter at gøre noget ved sagen.
Lystspil i rimede vers - blev utroligt populært allerede ved første opførsel i 1830. En gammel oberst har lovet sin datter væk til en god vens søn - altså et tvangsægteskab - men datteren og hendes søster samt en god ven lægger en snedig plan for at forpurre dette.
Sparekassen er et af Henrik Hertz' mest kendte lystspil. Hovedpersonen er den elskelige og godmodige købmand Skaarup, hvis forretninger går dårligt, hvorfor det er en stor lykke, da han pludselig vinder den store gevinst i Klasselotteriet. Men hermed er den stakkels families genvordigeheder ikke slut.
King Rene's daughter has been blind since she as a child has experienced a shocking fire. When she grows up and is getting married the king will try to cure her, and on that occasion committed a skilled Arab physician. But in all these years where his daughter was blind, she formed her own world inside the head, where everything is good and beautiful, she do not even know that she is blind - it is not dangerous, making her vision and thus put to her the world as it really looks like?We all know that it is no longer fashionable to read plays - (maybe because theater does not publish more?) And this here's even quite old-fashioned in his language - but try anyway, believe me, it pays to make the attempt !The play was translated into English by Theodore Martin and published in 1850 in London, where it was performed on stage.This release is scanned after the original English edition from 1850 in such a way that all uncertain words are replaced by the original book text.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.