Bøger af Henrik Petersen

Midgård ligger i ruiner. En tidsalder er forbi, og en ny er dårligt nok begyndt. De våbenføre mænd og drenge er faldet i krigen mod De Fremmede. Landene regeres af lokale krigsherrer og rene landevejsrøvere. Kvinder, børn og gamle mennesker er alene om at genopbygge deres hjem og få de hærgede gårde til at give en smule udbytte. Samtidig kæmper de mod indre dæmoner og den tavse gru, som krigens rædsler og overgreb har aflejret i deres sind. Sejren over De Fremmede har været dyrekøbt. Fri - hedens pris endte med at blive så høj, at ingen kunne betale den. En ny fjende har vist sig og kræver sin del af Det gamle Kongerige. Krigshelten Markor har ikke midler til at oprette en ny slagkraftig hær. Sylvi søger hjælp hos elverfolket i Sariolas tågerige. Stormesterens datter Rahua bringer hende på sporet af glemte hemmeligheder, som kan bringe verdens ondskab til ophør. Sammen med sine venner rejser Sylvi ud i ødemarken i et sidste forsøg på at omgøre Midgårds skæbne – hele tiden i kapløb med fjenden og altid med håbet og drømmene som vejviser.

Midgård er i opbrud. En tidsalder nærmer sig sin afslutning. Samtlige konger og jarler har fejlet. Vejret bliver for hvert år stadig mere køligt og ustadigt. De unge mennesker pjækker fra skole og nedlægger arbejdet for at demonstrere og lytte til dommedagsprofetier om den kommende Fimbulvinter og Fenrisulvens løste lænker. De fanatiske tilhængere af Vor Gud kæmper for at frelse folks sjæle, men udfordres af de frisindede og empatiske Jordens Døtre og en obskur dommedagskult, hvis medlemmer omtaler sig selv som De dødes Hær. Imens erobrer De Fremmede land efter land og trælbinder menneskene. Audun er høvding i Bjergene i Vinden. En dag får han uventet besøg. Den purunge Sylvana kommer til hans gård for at søge råd forud for en sidste kamp for friheden, for Midgårds gamle kultur, for forfædrenes guder, for menneskenes håb og drømme såvel som for alt det gode og smukke, som stadig findes i verden.Selv om Sylvana imponerer Audun med sit mod, fraråder han hende at gøre alvor af sine planer. Men den gamle vølve Ranveig er uenig. Hun har læst i Sylvanas hænder og ved, hvem den unge kvinde er. Ranveig aner, at en gammel spådom er ved at gå i opfyldelse. For der findes stadig én genstand i Midgård, som kan samle menneskenes håb og drømme og standse De Fremmede. Vølven fornemmer, at Sylvana også har et personligt regnskab at gøre op med De Fremmede.

Landet, som aldrig var til er historien om en opvækst blandt gudsbenådede fortællere langt ude på heden i Sønderjylland. Om en ung mand, som er dømt til at blive forfatter for at finde sig selv og få afløb for de indtryk og stemninger, han er vokset op med. Om en tid, der forsvandt, og de mennesker, der engang levede i den. Om en slægt og dens historie. Om naboer, der sad enker efter en svunden tid, men kunne bøje nutiden med deres fortællinger. Om de allersidste hedebønder og den døende sønderjyske bondekultur. Om gamle mennesker og de aftryk, de satte blandt deres efterkommere. Om at være sønderjyde. Om brø’tort, knepkach og goj’raj. Og frem for alt fortællingen om en far og hans søn, der hver på deres måde var helt alene i en verden, som de ikke forstod.

Masterarbeit aus dem Jahr 2012 im Fachbereich Germanistik - Literaturgeschichte, Epochen, Note: 1 (12 auf der dänischen Skala), , Sprache: Deutsch, Abstract: Aus dieser Studie geht hervor, dass die offiziellen Behauptungen der Brüder Grimm zu ihrer Sammeltätigkeit und Vorgehensweisen in offensichtlichem Widerspruch zu ihren tatsächlichen Arbeitsmethoden stehen. Ein kritischer Blick auf Inhalt und Aufbau der Vorrede zu ¿Kinder- und Hausmärchen¿ lässt bereits erahnen, dass die Grimms nicht die ganze Wahrheit erzählten, sondern lediglich Bruchstücke ihres großen Fachwissens vermittelten, die sich mit der romantischen Auffassung von einer sich im Absterben befindlichen deutschen Erzähltradition und den Forderungen des angehenden Biedermeiers deckten. Das Ideal der Brüder Grimm bestand aus der romantischen Vorstellung einer reinen und unmittelbaren Volksdichtung, die sich seit einer zeitlich unbestimmbaren Vergangenheit unter einfachen und ungebildeten Menschen auf dem Lande erhalten hätte. Weil die Grimms ihre Märchen für ihre eigene Gegenwart vermittelten, spielte die romantische Trauer darüber, dass der naiv-kindliche Glückszustand inzwischen vergangen sei, für sie eine entscheidende Rolle. Dabei erkennt man ebenfalls bei den Brüdern Grimm die dem Romantiker auszeichnende wundersam herablassende Einstellung zur reinen Volksüberlieferung: Was ihnen fragmentarisch und unvollkommen vorkam, wurde ausgetauscht oder aus Fragmenten verschiedener Herkunft zu einer neuen Ganzheit zusammengeschrieben.Die Brüder Grimm sind jedoch niemals ¿ wie z.B. ihr dänischer Nachfolger Evald Tang Kristensen ¿ Märchen sammelnd von Dorf zu Dorf gewandert. Entgegen ihrer eigenen Behauptungen erhielten sie die bekanntesten Stoffe nicht aus dem einfachen Volke, sondern aus dem frankophilen Bildungsbürgertum ihrer Heimatstadt Kassel oder von den Adelsfamilien Haxthausen und Droste-Hülshoff. Die verlorene Tradition, die sie bewahren wollten, mussten die Brüder Grimm daher zuerst selbst erschaffen. Durch ihren Einsatz ist auf diese Weise zwar eine unschätzbare deutsche Erzähltradition noch rechtzeitig schriftlich festgehalten worden; sowohl ihr Qualitätsanspruch als auch ihre literarischen Ambitionen bewirkten jedoch, dass das Unmittelbare der mündlichen Erzählungen, wie sie in ihrer Märchensammlung präsentiert wurden, für immer verloren ging.