Bøger af Henrik Skov Nielsen

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Denne bog introducerer begrebet fiktionalitet og viser, hvordan fx politiske taler, dokumentarfilm og facebook-opdateringer kan benytte sig af fiktionaliserede former for kommunikation.Fiktionalitet anvendes således både i og uden for traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål i virkeligheden. Fiktionalitet bør derfor ikke kun forbindes med romaner, noveller eller spillefilm, men også med andre former for tekster og fortællinger.Gennem en række analyser vises det i bogen, hvordan afsendere kan bruge fiktionalitet strategisk til fx selvfremstilling, politisk spin, samfundskritik og som redskab til udvikling af den kunst og kulturscene, der i tiltagende grad er medialiseret.Bogen henvender sig til studerende ved lange og mellemlange uddannelser, hvor der undervises i dansk, litteratur eller kultur og medier, og vil være interessant for gymnasie- og seminarielærere i forbindelse med tværfaglige samarbejder.

Svend Åge Madsens forfatterskab er et af de mærkeligste, vanskeligste ogvigtigste i nyere dansk litteratur.Denne bog handler især om Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab, menleverer tillige læsninger af et tekstkorpus, som spænder fra antik til aktuellitteratur samt en systematisk redegørelse for to aspekter af fortælleteorien:digressionen og jegfortællingen.I lighed med Svend Åge Madsens forfatterskab kombinerer bogen dentværfaglige spændvidde med en interesse for det særegne ved litteraturen.Læseren inviteres på strejftog i dele af bl.a. antikken, semiotikken, logikkenog fi losofi en og til at lade omveje forbinde punkter, som ellers ikke ville haveafsløret sig som nærtliggende.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger anrratotlogi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredt felt af erkendelsesinteresser, hvor man arbejder videre med spørgsmål, som rejstes af den strukturalistiske narratologi, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over tegneserier og film til ikke-fiktive fortællinger som biografier og historie-skrivning.Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratoligiske teorier. Spørgsmål som hvem taler? og hvorfor tales der? diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Symour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Denne bog giver den første samlende introduktion til satirisk fake news med dens historiske baggrund i satiren og genrens relation til samtidens mediebillede og politiske debat. Med en række analyser af blandt andet RokokoPosten, Den Korte Radioavis og The Daily Show vises genrens effekt og udbredelse i nationale og internationale medier anskuet fra retoriske, narratologiske samt fiktionalitets-, medie- og genreteoretiske vinkler.Bogen handler om fake news i den satiriske form, men gennem dette arbejde skabes også en forståelse for, hvordan nyheder sammensættes og hvorfor, vi så let tror på dem. En undersøgelse af satirisk fake news bliver dermed også en undersøgelse af nogle af de journalistiske virkemidler og mekanismer, der muliggør skabelsen af den løgnagtige form for fake news.

Dekonstruktion er nært knyttet til den franske tænker Jacques Derrida. I sine analyser af værker fra den vestlige filosofis kanon fokuserede Derrida på modsigelser i forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret. Derridas indsigter fik, bl.a. takket være Paul de Man, stor betydning for arbejdet med litteratur og litteraturteori i USA og siden i Europa. I dag har dekonstruktive indsigter betydning for fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Denne antologi præsenterer den litterære dekonstruktions grundtekster, belyser dekonstruktionens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer nyere tekster af dekonstruktive teoretiskere. De teoretiske implikationer og den praktiske anvendelighed i litteraturstudiet diskuteres og demonstreres i oversættelser af Jacques Derrida, Paul De Man, Barbara Johnson, J. Hillis Miller, Geoffrey Bennington og Nicholas Royle.

Bogen er fjerde bind i serien Moderne litteraturteori, hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er udenlandske berømtheder, og derfor er alle tekster omhyggeligt oversat til dansk.Lov og litteratur er en samlebetegnelse for studier i grænselandet mellem jura og litteratur. Justitsmord, selvtægt, rettens reatraliseringe og narrativisering, den naturretslige menneskeforståelse og menneskerettigheder er emner i kortlægningen af såvel litteraturens retsforståelse som lovens retoriske og litterære aspekter. Denne anatologi præsenterer en række af de mest anerkendte grundtekster om interaktionen mellem ret og litteratur, skrevet af litteraturteoretikere og jurister fra USA og Europa.

Kan det betale sig at bruge tid på at undervise i litteratur - ja, overhovedet at læse og studere litteratur? Kan litteraturen noget særligt, og hvad er dens rolle og funktion i samfundet?Antologien "Why Study Literature?" er en bog til tiden, hvor 17 danske og udenlandske litterater forfølger litteraturens raison d'etre ved at fokusere på to helt grundlæggende spørgsmål: "Hvorfor læser vi litteratur?", og "hvorfor studerer vi litteratur?". Via analyser af litteratur i nye og gamle medier undersøger forfatterne litteraturens historiske, epistemologiske og institutionelle rolle, og de kan på et teoretisk velfunderet grundlag diskutere, hvilke konsekvenser og værdier, der ligger i at træde ind i litteraturens univers. Og hvorfor litteraturen - stik imod dommedagsprofetierne om dens død - faktisk stortrives i det multimediale samfund.