Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen præsenterer den seneste viden inden for syv områder, der er centrale i undervisningen: Klasseledelse, klarhed og strukturering, motivation, forventninger og resultater, metodevariation, læringsklima og undervisningsdifferentiering.Til praktikerens håndværk hører at forholde sig til resultaterne fra empirisk undervisningsforskning med nødvendig skepsis, men også at benytte dem til professionel inspiration. Bogen giver grundlag for refleksion for at få et bedre blik på det, der faktisk foregår i undervisningen og på de beslutninger, der træffes om, hvad der skal ske i undervisningen.Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning og læring, særligt folkeskolelærere, undervisere på ungdomsuddannelser og seminarier, lærerstuderende og skoleledere.Bogen indeholder bidrag af Andreas Helmke, Cathrine Walter, Eva-Maria Lankes, Hartmut Ditton, Gerhard Eikenbusch, Manfred Pfiffner, Hilbert Meyer, Matthias Trautmann, Beate Wischer og Hans Werner Heymann.Lektor ved University College Lillebælt Jens Peter Christiansen har skrevet introduktion til bogen, hvor han sammenholder bidragene med uddannelsesforskning i en dansk undervisningskontekst.Bogens titel forveksles ind imellem med 'Det ved vi om god undervisning', 'Hvad ved vi om god undervisning' eller 'Det vi ved om god undervisning' - kært barn har mange navne!
Hilbert Meyer er sammen med blandt andre John Hattie og Andreas Helmke en af de mest toneangivende uddannelsesforskere i nyere tid.I denne bog giver den tyske didaktiker sit bud på en forskningsinformeret udvikling af undervisning. Bogen kaster blandt andet lys over de generelle forhold, som er væsentlige i forbindelse med udvikling af undervisning.Bogen bevæger sig i det didaktiske univers, som også kommer til udtryk i Meyers bog Hvad er god undervisning? Den didaktiske sekskant og de ti kendetegn for god undervisning vækker sikkert genklang hos mange. Meyers tilgang er karakteriseret ved den humanistiske grundtone, at undervisningen skal komme alle elever til gavn og også meget gerne må være berigende for læreren. Udover at være humanistisk skal undervisning ifølge Meyer bygge på demokratiske principper og være effektiv på en måde, hvor der er et rimeligt forhold mellem anstrengelser og udbytte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.