Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Hr. Skæg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hr. Skæg
    101,95 kr.

    19 skønne, originale sange med alle børns Hr. Skæg.Det gennemgående tema for ”Hr. Skægs Store Drømme” er, som det nok forstås, DRØMME. Dagdrømme, fremtidsdrømme, drømmesyn og drømme, som Hr. Skæg har, når han ligger og sover om natten i landet Ramasjang. Sammen undersøger Hr. Skæg og hans gode ven Hr. Overskæg det fantastiske drømmeunivers, stiller spørgsmål til det hele, og svarer selv præcis som det passer dem. Her er 50’er-sangen om det fortabte pigehjerte, den triste historie om hvordan piraten blev pirat og den absurde sang om, at man skal passe på, man ikke passer alt for meget på. Og så er der godnatsangen. Og julesangen ”Snart er det Snart”, som vender tilbage hvert år til den helt store julemedalje i december måned. Tekst og musik til de 19 drømmesange er skrevet og komponeret af Mikkel Lomborg (Hr. Skæg) og Toke Reunert.

  • af Hr. Skæg
    127,95 kr.

    MASSER AF SKÆG ”SKÆG MED BOGSTAVER”, ”SKÆG MED ORD” og ”HR. SKÆGS STORE DRØMME” - DE TRE POPULÆRE CD'ER SAMLET.Hr. Skæg er kendt og elsket af alle danske børn og deres voksne. Den populære figur fra DR Ramasjang har med sang og musik og et evigt smittende humør ført de yngste ind i bogstavernes og ordenes forunderlige verden og lært os alle, at leg og fantasi gør verden til et større og skønnere sted. MASSER AF SKÆG samler de tre CD’er ”SKÆG MED BOGSTAVER”, ”SKÆG MED ORD” og ”HR. SKÆGS STORE DRØMME” i én boks. Her er timevis af skøn musik, båret af de lærerige og finurlige tekster om alfabetets eventyrlige muligheder, ordenes uendelige univers og magien i at drømme. TV-serierne SKÆG MED BOGSTAVER og SKÆG MED ORD gjorde Mikkel Lomborg i skikkelse af Hr. Skæg til dansk folkeeje. Sammen med sine faste musikalske kumpaner Toke Reunert og Nikolaj Grandjean har han skrevet og indspillet alle de fantastiske sange, der allerede er blevet evergreens for de yngste.

  • af Hr. Skæg
    101,95 kr.

    Verdens bedste Hr. Skæg fra DR Ramasjang synger børnene ind i matematikkens magiske og forunderlige verden. Med Hr. Skægs sange om matematik får børnene mulighed for at træde ind i tallenes og geometriens magiske verden uden at snuble over krav og forventninger. Her er indlæringen forvandlet til leg, og matematikkens metaforik og abstraktion indfanges på bedste vis, når Hr. Skæg i titelsangen synger ”alting løser sig, kan du regne med, når vi regner med hinanden”. Når det mærkværdige Nul alligevel har stor værdi i sangen ”Der er ingenting som ingenting”, og når Hr. Skæg i sangen ”Tallene efter 10” funderer over, hvad man gør, når man når til tallene over 10 og ikke har flere fingre at tælle på.De 17 fabelagtige sange på ”Skæg med matematik” er skrevet og komponeret af Mikkel Lomborg Rasool (Hr. Skæg), Nikolaj Grandjean og Palle Nørmark.En hilsen fra Hr. Skæg:Hej kloge Kan du tælle til 10? HURRA! Så er du allerede genial! Når man bruger tal til at tælle og regne ting ud, hedder det Matematik. Jeg troede at matematik var svært, men det viser sig at det er HELT VILDT SKÆGT. Nu skal vi have skæg med matematik. Du må utrolig gerne synge med og hjælpe mig med at blive bedre til at tælle og regne. Matematik er sjovt og spændende og godt at lære, men det BEDSTE er, at du er med!Tak fordi du er så sød. Hav verdens bedste dag!Kærlig, kærlig, kærlig hilsen fra Hr. Skæg :-3=======

  • af Hr. Skæg
    97,95 kr.

    Med de 17 fabelagtige sange fra tv-serien ”Skæg med ord” tager Hr. Skæg det naturlige skridt fra bogstaver til ord. ”Skæg med bogstaver” fik børn over hele landet til at lege sig dybt ind i bogstavernes fantastiske verden, for alfabetet er for så vidt ligetil. ABC og så videre. Nu øges udfordringen en smule, for ord er ikke sådan at bide skeer med. Der er ingen helt faste formler i sproget, men heldigvis er missionen klar: med begejstring, charme, respekt og altid i børnehøjde bliver dét, der er svært, til en leg. Hr. Skæg har skægget fuldt af overraskelser. Den uforglemmelige første skoledag bliver taget under kærlig behandling som en hyldest til det at lære. Derfra går turen fra både vokaler og konsonanter, STORE og små bogstaver over begreber, endelser og talemåder til såvel urimelige som rimelige rim. Der er endda plads til en sang om bandeord! De 17 sange på ”Skæg med ord” er skrevet, komponeret og sunget af Mikkel Lomborg (Hr. Skæg) og Toke Reunert, der giver børnene mulighed for at træde ind i sprogets univers uden at snuble over krav og forventninger. En hilsen fra Hr. Skæg:Hej alle kloge børn! Her kommer snart nogle nye sange om ord. Engang da jeg lavede Skæg Med Bogstaver, opdagede jeg, at alle bogstaver har en lyd, og jeg fandt ud af, at hvis man sætter dem sammen, så kan bogstaver blive til et rigtigt ord. Derfor fik jeg lyst til at undersøge, hvordan man kan sætte bogstaver sammen til alle mulige ord, og pludselig var jeg i gang med noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet, nemlig at lave Skæg Med Ord! Der er SÅ mange ord, at man næsten ikke kan tælle dem. Smukke ord, grimme ord, skægge ord, mystiske ord, lette ord og svære ord. Men hvis du først har lært bogstavernes lyde, er det ikke så svært, og hvis du lytter til sangene, bliver det måske både lettere og sjovere at lege med ord. Jeg håber, at I kan lide sangene, og jeg håber, at I får verdens bedste dag. Hver dag! Kærlig, kærlig, kærlig hilsen fra Hr. Skæg

  • af Hr. Skæg
    87,95 kr.

    ”Skæg med bogstaver” gjorde Hr. Skæg kendt og elsket blandt alle børn – og en hel del voksne. De skønne bogstavsange er i dag moderne børneklassikere.Hr. Skæg går på opdagelse i bogstavernes univers og introducerer 31 ABC-sange om bogstavernes mange former, navne og lyde – ikke mindst til glæde for de børn, der endnu ikke er begyndt at gå i skole. Og for dem som lige er startet. Med Hr. Skægs ABC-sange får børnene mulighed for at træde ind i bogstavernes univers uden at snuble over krav og forventninger. Her er indlæringen forvandlet til leg og sang – fra A til Å – så skolestarten bliver en mindre hård nyser. De 31 sange (29 bogstavsange + to temasange) på ”Skæg med bogstaver” er skrevet, komponeret og produceret af Mikkel Lomborg (Hr. Skæg), Nikolaj Grandjean og Toke Reunert.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.